Bekendtgørelse om assisteret reproduktion kapitel 4

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion.

Bekendtgørelse nr. 1452 af 1. december 2025

I medfør af § 17, stk. 1

, § 20, stk. 1 , § 21, stk. 2 , og § 29, stk. 3, i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, fastsættes:

Kapitel 4. Godkendelse af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder inden for assisteret reproduktion

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 21

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med assisteret reproduktion i brug, før indenrigs- og sundhedsministeren har godkendt disse ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn.

Stk 2. Ved ny behandlingsform eller diagnostisk metode forstås i denne forbindelse en behandlingsform eller diagnostisk metode, som repræsenterer noget væsentligt og principielt nyt i forhold til tidligere klinisk anvendelse i Danmark.

Stk 3. Sundhedspersonens ansøgning sendes til Sundhedsstyrelsen. Anmeldelsen sendes samtidigt til Det Etiske Råd, der afgiver en udtalelse om metoden til Sundhedsstyrelsen.

Stk 4. En ny behandlingsform eller diagnostisk metode, som tages i brug som led i et af det videnskabsetiske komitésystem godkendt forskningsprojekt, er ikke omfattet af anmeldelses- og godkendelsespligt, førend der eventuelt, på baggrund af de opnåede resultater, træffes beslutning om at søge fremgangsmåden taget i brug uden for forskningsprojektets regi.

Stk 5. En sundhedsperson kan i tvivlstilfælde rådspørge Sundhedsstyrelsen, om en given behandlingsform eller diagnostisk metode må anses for omfattet af anmeldelses- og godkendelsespligten.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her