Bekendtgørelse om arbejdets udførelse kapitel 6
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Bekendtgørelse nr. 609 af 29. juni 2026I medfør af § 12 , § 17, stk. 3 , § 20, stk. 2 , § 39, stk. 1 , § 40 , § 41 , § 57 , § 63, stk. 1-3 , og § 84 i lov om arbejdsmiljø , jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 6. Detailregler og dispensationer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 24
Direktøren for Arbejdstilsynet bemyndiges til at fastsætte detailregler for arbejdets udførelse i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
Stk 2. I reglerne kan der desuden fastsættes bestemmelser om:
1) Særlige velfærdsforanstaltninger samt sådanne andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. for arbejde, som må anses for at virke fysisk eller psykisk belastende på kort eller lang sigt.
2) Opslag eller egnet markering.
3) Grænseværdier, herunder støjgrænser, vægtgrænser, temperaturer, stråling m.v. samt kontrol med deres overholdelse.
4) At arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdomme, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt prøve eller opnået en bestemt alder.
5) Beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdomme ved visse arbejder.
6) Begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Stk 3. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til anerkendte normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Stk 4. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i reglerne bemyndige den centrale afdeling og de lokale afdelinger i Arbejdstilsynet til i nærmere angivet omfang at tillade afvigelser fra detailreglerne, jf. § 27 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her