Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste § 3
Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste.
Bekendtgørelse nr. 1561 af 9. december 2024I medfør af § 40 og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023 som senest ændret ved lov nr. 646 af 11. juni 2024, fastsættes:
Kapitel 2. Vagttjeneste
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Apoteker og apoteksfilialer kan varetage vagttjeneste efter følgende lister:
1) Liste A vagttjeneste, der har åbent kl. 06.00-24.00 alle årets dage.
2) Liste B vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-21.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-09.00 og kl. 18.00-21.00, og søn- og lukkedage kl. 10.00-15.00.
3) Liste C vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-19.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-09.00 og kl. 16.00-18.00, og søn- og lukkedage kl. 10.00-13.00.
4) Det nationale døgnvagtsapotek i København, der har åbent hele døgnet alle dage om året.
Stk 2. Udover de vagttjenester, der er angivet i stk. 1, nr. 1-4 , kan Lægemiddelstyrelsen undtagelsesvist, når der foreligger særlige forhold, tildele eller påbyde en apoteker en vagttjeneste efter følgende lister:
1) Liste AX vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-21.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-21.00, og søn- og lukkedage kl. 10-18.00.
2) Liste BX vagttjeneste, der har åbent kl. 08.00-20.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-09.00 og kl. 16.00-18.00, og søn-og lukkedage kl. 10.00-14.00.
3) Liste CX vagttjeneste, der har åbent søn- og lukkedage kl. 10.00-13.00.
Stk 3. Apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, samt det nationale døgnvagtsapotek i København vil blive offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Stk 4. Apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, skal i tidsrummet angivet for den pågældende vagttjeneste, lade lægemidler udbringe vederlagsfrit til borgerne, hvor en læge tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgerens behandlingsbehov eller sygdomstilstand. Læger, tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner, kontakter telefonisk apoteket eller apoteksfilialen, som varetager vagttjeneste med besked om ekspedition af recept og udbringning.
Stk 5. Det nationale døgnvagtsapotek, jf. stk. 1, nr. 4 , skal lade lægemidler udbringe vederlagsfrit til borgerne, hvor en læge tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgerens behandlingsbehov eller sygdomstilstand, jf. stk. 4 , i tidsrummet kl. 06.00-24.00.
Stk 6. Nytårsaftensdag skal apoteker og apoteksfilialer, der varetager vagttjeneste efter liste B, BX eller C, holde åbent minimum 6 timer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her