Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 97
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 626 af 2. juni 2025I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, § 129, stk. 1 , og § 134, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje , jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :
Afsnit II Færdselsregulerende afmærkning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 5. Færdselstavler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 97
C 55 Lokal hastighedsbegrænsning
C 55 skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 100 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold.
Stk 2. Såfremt en lokal hastighedsbegrænsning skal gælde forbi tavlerne E 42 Motorvej, E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område.
Stk 3. På veje med mere end én vognbane i samme færdselsretning skal C 55 opsættes ved begge sider af kørebanen, jf. dog stk. 4 .
Stk 4. På motorvej og motortrafikvej med til- og frakørselsramper skal C 55 anvendes, hvor der indføres lokal hastighedsbegrænsning på den aktuelle vejstrækning, jf. dog stk. 2 . Tavlen placeres efter følgende:
1) C 55 skal opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.
2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 55 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.
3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.
4) C 55 og C 56 opsættes kun på den aktuelle vejstrækning, som ikke omfatter til- og frakørselsrampe.
Stk 5. Ved jernbaneoverkørsler, der (bortset fra med A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme og med A 74 Krydsmærke) alene er sikret ved en tinglyst oversigt, skal etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her