Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 301
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 626 af 2. juni 2025I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, § 129, stk. 1 , og § 134, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje , jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :
Afsnit III Vejvisningstavler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 9. Geografisk vejvisning på almindelige veje
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 301
F 18 Tabelvejviser
På tabelvejvisere skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.
Stk 2. Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.
Stk 3. Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en vandret pil til venstre i tavlen.
Stk 4. Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en vandret pil til højre i tavlen.
Stk 5. Øvrige deltavler samt deltavler med midlertidig vejvisning anbringes sammen med anden vejvisning i samme retning.
Stk 6. Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning. Henvisende punkteret ramme skal opsættes under fuldt optrukken ramme.
Stk 7. På tabelvejvisere kan servicetavle for terminalmål anvendes, dog kan M 15 Transportcenter suppleres med teksten »Transportcenter«.
Stk 8. På tabelvejvisere kan servicetavle for kommercielle mål anvendes med eller uden tekst, jf. dog § 363 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her