Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer mv. § 21

DFIM erstatter som erstatningsorgan direkte over for en skadelidt bosat i Danmark skade som følge af uheld i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der må antages forvoldt af ukendt, motordrevet køretøj, eller som er forvoldt af et motordrevet køretøj, der er hjemmehørende i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen, hvis det ikke er muligt inden for to måneder efter uheldet at identificere det forsikringsselskab, der har ansvarsforsikret køretøjet.

Stk 2. DFIM erstatter som garantifond umiddelbart over for en skadelidt skade som følge af uheld i Danmark, der må antages forvoldt af ukendt, motordrevet køretøj. Erstatning ydes, hvis det motordrevne køretøj på ulykkestidspunktet anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel, uanset om skaden forvoldes inden for færdselslovens anvendelsesområde som fastlagt i lovens § 1

. Det er en forudsætning for udbetaling af erstatning for tingsskade, at der samtidig udbetales erstatning for personskade.

Stk 3. DFIM erstatter som garantifond umiddelbart over for en skadelidt skade som følge af uheld i Danmark, der er forvoldt af et motordrevet køretøj, for hvilket lovpligtig forsikring ikke er tegnet, eller for hvilket lovpligtig forsikring er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft. Erstatning ydes, hvis det motordrevne køretøj på ulykkestidspunktet anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel, uanset om skaden forvoldes inden for færdselslovens anvendelsesområde som fastlagt i lovens § 1

.

Stk 4. DFIM erstatter som garantifond umiddelbart over for en skadelidt skade som følge af uheld i Danmark, der finder sted uden for færdselslovens anvendelsesområde som fastlagt i lovens § 1

, og som er forvoldt af et motordrevet køretøj, der udelukkende anvendes eller opbevares uden for færdselslovens anvendelsesområde, og for hvilket der i medfør af færdselslovens § 105, stk. 2

, ikke er forsikringspligt.

Stk 5. Erstatning efter stk. 4

ydes ikke, hvis uheldet er indtrådt på et område, hvortil offentligheden i kraft af en retlig eller fysisk begrænsning ikke har adgang, og skaden er forvoldt af et motordrevet køretøj, der ikke lovligt kan anvendes på færdselslovens anvendelsesområde som fastlagt i lovens § 1

.

Stk 6. Erstatning efter stk. 2-4

for skader forvoldt uden for færdselslovens anvendelsesområde som fastlagt i lovens § 1

ydes alene, hvis anden forsikringsdækning ikke foreligger.

Stk 7. Erstatning efter stk. 2-4

ydes af DFIM på grundlag af reglerne i den til enhver tid gældende færdselslovgivning og inden for dennes dækningssummer.

Stk 8. Erstatning efter stk. 1-3

ydes ikke, såfremt DFIM kan godtgøre, at den skadelidte, der frivilligt har taget plads i det skadevoldende køretøj, vidste, at lovpligtig ansvarsforsikring ikke forelå i skadesøjeblikket. Erstatning efter disse bestemmelser ydes heller ikke til dækning af regreskrav fra tredjemand.

Stk 9. DFIM hæfter ikke ved skade som følge af uheld, der må antages forvoldt af motordrevne køretøjer tilhørende staten, en kommune eller en anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer.