Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme § 3

Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Bekendtgørelse nr. 452 af 8. maj 2026

I medfør af § 2, stk. 5

, og § 51, stk. 1 og 2, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven) , som ændret ved lov nr. 1760 af 29. december 2025, fastsættes:

Kapitel 2. Lægers opgaver

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Telefonisk og skriftlig anmeldelse af sygdomme på liste 1a, herunder alvorlig ophobning af sygdomstilfælde

Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af en af de på liste 1a anførte sygdomme hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted.

Stk 2. Pligten til anmeldelse efter stk. 1

omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af en af de på liste 1a anførte sygdomme, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet.

Stk 3. Telefonisk anmeldelse efter stk. 1

og 2 skal desuden snarest muligt, og indenfor 24 timer efter den telefoniske anmeldelse, suppleres af skriftlig anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut, jf. § 5 , med mindre mistanken umiddelbart afkræftes.

Stk 4. I tilfælde, hvor en læge konstaterer eller får mistanke om tilfældet i forbindelse med behandling udenfor sygehus, og patienten umiddelbart indlægges på et sygehus, påhviler anmeldelsen den behandlende læge på sygehuset.

Stk 5. Der skal ligeledes ske anmeldelse efter reglerne i stk. 1-4

ved en ophobning af sygdomme eller tilstande:

  1. 1) der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller

  2. 2) med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her