Barnets lov § 100

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 3

, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46

eller 47

. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om hjemgivelse.

Stk 3. En hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til følgende:

1. 1) Muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge.

2. 2) Forberedelse af eventuel støttende indsats til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 32

   .

3. 3) Kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §§ 47

   eller 67
   i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 46
   .

Stk 4. Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter §§ 46

, 47

eller 67

.

Stk 5. Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere barnets plan, jf. § 91

, ungeplanen, jf. § 108

, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110

, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en sanktion efter straffelovens § 74 a

skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse nås.