Autorisationsloven § 31
Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Lov nr. 451 af 22. maj 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, som ændret ved lov nr. 644 af 11. juni 2024, lov nr. 716 af 20. juni 2025 og lov nr. 1180 af 6. oktober 2025Afsnit II Særlige bestemmelser for de enkelte grupper af autoriserede sundhedspersoner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 8. Læger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 31
Turnusuddannelse
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler for den turnusuddannelse, der gives til autoriserede læger, for at disse kan opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. § 29 . Turnusuddannelsen skal foregå under ansættelse og have en varighed på 12-18 måneder.
Stk 2. Såfremt det er nødvendigt for at skaffe læger adgang til den i stk. 1 nævnte turnusuddannelse kort efter aflagt eksamen, kan indenrigs- og sundhedsministeren pålægge regionernes sygehuse og private sygehuse, som modtager offentlig støtte, eller på hvilke patienter indlægges for offentlig regning, at modtage læger i forhold til deres behov for lægeuddannet personale.
Stk 3. Nærmere regler om de i stk. 2 nævnte pålæg fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med regionerne i forening, og således at der ikke pålægges noget sygehus m.v. pligt til at modtage et større antal læger end gennemsnittet af det antal, som i de sidste 3 år har haft tilsvarende virksomhed på sygehuset m.v., medmindre forholdene forandres.
Stk 4. I tilfælde, hvor læger ikke inden for et rimeligt tidsrum efter eksamen kan få adgang til turnusuddannelse, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at dispensere fra de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her