Arbejdsløshedsforsikringsloven § 56a

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

Lov nr. 114 af 24. marts 1970, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 22. september 2026, som ændret ved lov nr. 1627 af 16. december 2025

Afsnit III Arbejdsløshedsforsikring

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 10. Ret til dagpenge

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 56a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Karens hver fjerde måned

For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1

og 2 , nedsættes dagpengene hver fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-6 , med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet, jf. § 48 , jf. §§ 47 og 70. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 . Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.

Stk 2. Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1

, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf. dog stk. 5 ,

  1. 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller

  2. 2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk 3. Ved opgørelsen efter stk. 2

finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2 , tilsvarende anvendelse.

Stk 4. Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1

, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5 . Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt. , som ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1 .

Stk 5. De angivne perioder i stk. 1

og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget

  1. 1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

  2. 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

  3. 3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag efter ældreloven til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Stk 6. Uanset stk. 5

kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3 .

Stk 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6

. Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelse og beregning af nedsættelsen efter stk. 1 , om opgørelse af beskæftigelse, herunder om, at oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering. Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her