Anmeldelsesbekendtgørelsen § 18

Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1241 af 15. november 2024

I medfør af § 1 a, stk. 1 og 2

, § 8 og § 10, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen , jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013, § 11, stk. 4 og 5, 2. pkt., i lov om Det Centrale Virksomhedsregister , jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 642 af 19. maj 2020, § 8 a, stk. 1 og 2 , § 8 b , § 12, stk. 1-3 , § 13, stk. 1 og 2 , § 23 b, stk. 5 , § 350, stk. 2, 2. pkt. , og § 367, stk. 4, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved lov nr. 639 af 11. juni 2024, § 2, stk. 4 , § 5 a, stk. 1 og 2 , § 5 b , § 13 , § 14, stk. 1 og 2 , § 21, stk. 5 , og § 23, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som ændret ved lov nr. 639 af 11. juni 2024, § 32 i lov nr. 1284 af 9. december 2014 om medarbejderinvesteringsselskaber , § 8, stk. 1 og 2 , § 9, stk. 1 og 2 , § 11, stk. 3 , § 19, stk. 2-4 , og § 20 i lov om erhvervsdrivende fonde , jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. september 2019, § 156, stk. 1, i årsregnskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022, § 136, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, § 1 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper , jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 1. juli 2019, § 17, stk. 2, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. juli 2019, § 15, stk. 2, i lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 1. juli 2019, og § 152, stk. 5, i udbudsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2023, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 3. Registrering af kapitalselskaber samt virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 18

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumentation:

  1. 1) Stiftelsesdokumentet, herunder selskabets daterede vedtægter, og eventuelle andre dokumenter, som er oprettet i forbindelse med stiftelsen.

  2. 2) Dokumentation for indbetaling af selskabskapitalen, jf. stk. 4

    og 5 .

Stk 2. Erhvervsstyrelsen stiller skabeloner til udarbejdelse af stiftelsesdokument og vedtægter for anpartsselskaber til rådighed på den fællesoffentlige platform Virksomhedsguiden.

Stk 3. Stiftes et anpartsselskab af fysiske personer ved anvendelse af skabeloner, jf. stk. 2

, færdigbehandles anmeldelsen inden for fem hverdage. I alle andre tilfælde færdigbehandles anmeldelsen af stiftelsen af et anpartsselskab inden for ti hverdage. Såfremt de angivne frister ikke kan overholdes, underrettes anmelder herom.

Stk 4. Som dokumentation for kontant indbetaling af selskabskapitalen ved anmeldelsen, skal en af følgende parter (kapitalgodkenderen) erklære i Erhvervsstyrelsens it-system, at selskabskapitalen er indbetalt senest på anmeldelsestidspunktet:

  1. 1) Erklæring fra et pengeinstitut om, at selskabskapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.

  2. 2) Erklæring fra en advokat om, at selskabskapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på advokatens klientkonto, eller at kapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.

  3. 3) Erklæring fra en godkendt revisor om, at selskabskapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.

Stk 5. Ved indbetaling af selskabskapitalen i andre værdier end kontanter skal vurderingsberetning med eventuel åbningsbalance, jf. selskabslovens § 36

, eller ledelseserklæring med eventuel åbningsbalance, jf. selskabslovens § 38, stk. 3 , vedlægges anmeldelsen.

Stk 6. Stk. 1

, 4 og 5 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på anmeldelse af stiftelse af virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her