Anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen § 28
Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 202 af 29. januar 2026I medfør af § 30 , § 89, stk. 2 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, fastsættes:
Kapitel 3. Administrative klageregler og ikrafttræden m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 28
Følgende afgørelser truffet af fængselskredsen kan påklages til Styrelsen for Danmarks Fængsler:
1) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3 , om anbringelse i arresthus.
2) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3-5 , om anbringelse i lukket fængsel, såfremt
a) afgørelsen angår en domfældt med en straf af fængsel i under 5 år, og
b) den domfældte ikke i et tidsrum af 2 år forud for afgørelsestidspunktet er løsladt fra lukket institution.
3) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 1-4 , om overførsel fra åbent fængsel til lukket fængsel.
4) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 1 , om overførsel fra fængsel til arresthus.
5) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1 , om afslag på overførsel fra lukket fængsel til åbent fængsel, når den indsatte er anbragt i lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 2-4 , § 22 a , § 22 b, stk. 1 , eller § 23 a, stk. 1 , og har gennemført to uledsagede udgange uden misbrug som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
6) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1 , om afslag på overførsel fra lukket fængsel til åbent fængsel, når den indsatte er overført fra åbent fængsel til lukket fængsel efter § 25, stk. 1-4 , og har gennemført to uledsagede udgange uden misbrug som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
7) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 27, stk. 1 , om afslag på overførsel fra arresthus til fængsel, når den indsatte er anbragt i arresthus efter § 21, stk. 3, nr. 1-3 , og har gennemført to uledsagede udgange som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
8) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 27, stk. 1 , om afslag på overførsel fra arresthus til fængsel, når den indsatte er overført fra fængsel til arresthus efter § 28, stk. 1 , og har gennemført to uledsagede udgange som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
9) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 om anbringelse i eller overførsel til en fængselsafdeling eller et arresthus, hvorom det efter straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2 , er bestemt, at fællesskab skal gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum efter Danmarks Fængslers nærmere bestemmelse.
10) En afgørelse om afslag på overførsel fra en fængselsafdeling eller et arresthus, som nævnt i nr. 9 , til en institution, hvor der er fællesskab i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1 .
Stk 2. En fornyet afgørelse om afslag på overførsel i de i stk. 1, nr. 5-8 , nævnte tilfælde kan påklages til Styrelsen for Danmarks Fængsler, når der er forløbet 6 måneder, siden der blev truffet afgørelse om spørgsmålet.
Stk 3. Klage til Styrelsen for Danmarks Fængsler skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den dømte. Styrelsen for Danmarks Fængsler kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk 4. En klage til Styrelsen for Danmarks Fængsler har ikke opsættende virkning, medmindre fængselskredsen eller styrelsen træffer bestemmelse herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her