Analysekvalitetsbekendtgørelsen § 15

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Bekendtgørelse nr. 1275 af 31. oktober 2025

I medfør af § 7 b

, § 73, stk. 1 , og § 89 b, i lov om miljøbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, § 15, nr. 1 , 2 og 6 , § 51 og § 61, stk. 4, i lov om forurenet jord , jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, § 43, stk. 1, i lov om kemikalier , jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 25. september 2025, § 25, stk. 1, i lov om miljø og genteknologi , jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2017, § 16 b, stk. 5, i lov om kystbeskyttelse m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 28. februar 2025, § 34 i lov om råstoffer , jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 20. november 2024, § 28, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet , jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved lov nr. 267 af 11. marts 2025, § 60, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, § 60 i lov om vandløb , jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, § 11, stk. 1, i lov om okker (Okkerloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 10. december 2015, og § 31, stk. 3, i lov om vandplanlægning , jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsættes:

§ 15

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et medlemsland, jf. § 2, nr. 2, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist at udføre støjmålinger i Danmark, jf. bilag 4, er undtaget fra kravet om certificering, jf. dog stk. 2 .

Stk 2. Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed skal ovennævnte personer inden erhvervsudøvelsen påbegyndes første gang underrette certificeringsorganet, jf. § 6

, med henblik på eventuel kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. bilag 4.2.1 og 4.2.2.

Stk 3. En anmeldelse efter stk. 2

skal ledsages af bevis for anmelderens nationalitet og attestation for, at anmelderen lovligt er etableret i et medlemsland, jf. § 2, nr. 2, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer , for dér erhvervsmæssigt at udføre støjmålinger, og at det på tidspunktet for indgivelse af attestation i forbindelse med anmeldelsen ikke er forbudt anmelderen at udøve dette erhverv, heller ikke midlertidigt. Herudover skal vedlægges:

  1. 1) bevis for anmelderens kvalifikationer, eller

  2. 2) bevis for at ansøgeren erhvervsmæssigt har udført støjmålinger på fuldtidsbasis i mindst et år i løbet af de sidste ti år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i det pågældende land.

Stk 4. Anmelderen, jf. stk. 2

, skal forny anmeldelsen én gang om året, senest et år efter indgivelsen af anmeldelsen eller den seneste fornyelse, hvis den pågældende fortsat ønsker at udføre erhvervet i Danmark midlertidigt eller lejlighedsvist i løbet af det kommende år. Anmeldelsen skal vedlægges dokumentation for fagteknisk aktivitet i forbindelse med »Miljømåling – ekstern støj« og »Miljømåling - trafikstøj«, jf. bilag 4.2.2.

Stk 5. Ved fornyelse af anmeldelsen, jf. stk. 4

, skal der indgives fornyet dokumentation, jf. stk. 3 , i det omfang der er sket væsentlig ændring i forhold til den allerede fremlagte dokumentation.

Stk 6. Hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark i henhold til denne bekendtgørelse, og denne forskel kan skade den offentlige sundhed eller sikkerhed, og ikke kan opvejes af tjenesteyderens erhvervserfaring eller af viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem livslang læring, der er formelt attesteret af relevant organ, skal den pågældende over for certificeringsorganet bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence. Certificeringsorganet kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve. De nærmere krav til egnethedsprøven fastsættes i afgørelsen.

Stk 7. Der kan pålægges anmelderen betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøven. Betalingens størrelse overstiger ikke de beløb, som opkræves i forbindelse med gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område.

Stk 8. Afgørelse på baggrund af egnethedsprøve og de heraf nødvendige foranstaltninger træffes senest en måned efter afgørelse om udførelse af egnethedsprøven er blevet truffet. Anmelderen kan påbegynde at foretage støjmålinger senest en måned efter der er truffet afgørelse efter stk. 6

.

Stk 9. Foreligger der fra certificeringsorganet ikke en afgørelse inden for den efter stk. 8

angivne frist, kan anmelderen påbegynde at foretage støjmålinger.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her