Almenboligloven § 78
Lov om almene boliger m.v..
Lov nr. 374 af 22. maj 1996, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 25. januar 2026, som ændret ved lov nr. 724 af 1. september 2026Kapitel 6. Landsbyggefonden
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 78
Fondens indtægter
Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner i henhold til §§ 79-80 f .
Stk 2. Fonden kan med social- og boligministerens tilladelse optage statslån til dækning af fondens udgifter efter § 98 a .
Stk 3. Fonden kan med social- og boligministerens tilladelse optage lån til dækning af fondens forpligtelser i henhold til § 96 d, stk. 1 .
Stk 4. Når fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter efter § 91, stk. 1 , 2 , 4 og 5 , § 91 a, stk. 1 , 2 og 5 , og §§ 91 b og 92 a-92 c , kan fonden med social- og boligministerens godkendelse optage statslån til udligning af forskellen. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt. Statens udgifter som følge af statslån dækkes af fonden.
Stk 5. Når midlerne i nybyggerifonden ikke er tilstrækkelige til at dække fondens udgifter efter § 89 b, stk. 2 , og underskud efter § 74, stk. 3 , § 76, stk. 4 , § 77, stk. 2 , og § 79, stk. 2, i lov om friplejeboliger , kan Landsbyggefonden med social- og boligministerens godkendelse optage statslån til at dække udgifterne og underskuddet. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt.
Stk 6. Fondens eventuelle indtægter i øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens formål.
Stk 7. Udgifter til administration m.v. afholdes af fondens indtægter.
Stk 8. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til social- og boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her