Almenboligloven § 168c
Lov om almene boliger m.v..
Lov nr. 374 af 22. maj 1996, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 25. januar 2026, som ændret ved lov nr. 724 af 1. september 2026Kapitel 13. Tilsyn og styringsdialog
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 168c
Social- og boligministeren kan meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et omdannelsesområde, jf. § 61 a, stk. 4 , hvis boligorganisationen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udviklingsplan efter § 168 a, stk. 1 , som ministeren kan godkende, jf. § 168 a, stk. 2 , og kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1 , eller hvis den godkendte fælles udviklingsplan eller den godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver implementeret.
Stk 2. Efter modtagelse af social- og boligministerens påbud om afvikling, jf. stk. 1 , skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en afviklingsplan. Planen kan give mulighed for bevarelse eller nybyggeri af almene boliger, dog sådan, at højst 25 pct. af den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være almene boliger.
Stk 3. Medfører foranstaltninger til afvikling, der er udført i henhold til påbud efter stk. 1 , tab, yder social- og boligministeren erstatning herfor. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk 4. Afvikler den almene boligorganisation ikke parallelsamfundet efter påbud herom, jf. stk. 1 , iværksætter social- og boligministeren nødvendige tiltag for statslig overtagelse af de berørte afdelinger med henblik på afvikling.
Stk 5. Social- og boligministeren kan afholde udgifter, der er forbundet med overtagelse af et parallelsamfund med henblik på afvikling, jf. stk. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her