Almenboligloven § 118b
Lov om almene boliger m.v..
Lov nr. 374 af 22. maj 1996, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 25. januar 2026, som ændret ved lov nr. 724 af 1. september 2026Kapitel 9. Finansiering af nybyggeri
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 118b
Når almene familieboliger skal etableres til brug for seniorbofællesskaber, kan Landsbyggefonden i årene 2026-2031 inden for en samlet ramme på 500 mio. kr. efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse give tilsagn om, at kommunens lån til Landsbyggefonden efter § 120, stk. 1, 2. pkt. , nedsættes til en tredjedel af den kommunale grundkapital, jf. § 118, stk. 1 . Der overføres i stedet et beløb fra fonden for blandede byer til Landsbyggefonden svarende til to tredjedele af den kommunale grundkapital, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 8 . Ved seniorbofællesskaber forstås bofællesskaber for personer over 55 år uden hjemmeboende børn.
Stk 2. Det er en betingelse for Landsbyggefondens tilsagn efter stk. 1 , at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår aftale om udlejning af boligerne, jf. § 51 a, stk. 1 . Aftalen kan omfatte, at en beboer skal have en højere alder end 55 år for at kunne flytte ind i seniorbofællesskabet.
Stk 3. Anvendes almene familieboliger ikke længere som seniorbofællesskab, skal kommunens lån til Landsbyggefonden øges til hele den kommunale grundkapital, jf. § 118, stk. 1 , og beløbet nævnt i stk. 1, 2. pkt. , skal overføres fra Landsbyggefonden til fonden for blandede byer.
Stk 4. Børne-, ældre- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her