Aktivloven § 42
Lov om aktiv socialpolitik.
Lov nr. 455 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 11. september 2026Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Kapitel 4. Kontanthjælp m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 42
Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet
En person, som modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 12.064 kr. pr. måned (2024-niveau), skal have hjælpen nedsat med en tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Stk 2. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 , indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Stk 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk 4. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 og 2 .
Stk 5. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter § 95 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her