Aktivloven § 25a
Lov om aktiv socialpolitik.
Lov nr. 455 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 11. september 2026Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Kapitel 4. Kontanthjælp m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 25a
Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b , indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp efter §§ 16-20 . Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp efter §§ 16-20 , jf. dog stk. 4 .
Stk 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 6.587 kr. (2024-niveau).
Stk 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 3.276 kr. (2024-niveau).
Stk 4. En person, der skal løslades fra fængsel eller en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens 78 eller udskrives efter en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt. , kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen eller udskrivelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen eller udskrivelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen eller udskrivelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen eller udskrivelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter § 95 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her