Adgangsbekendtgørelsen § 9

Bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid.

Bekendtgørelse nr. 310 af 18. februar 2026, som ændret ved bekendtgørelse nr. 512 af 9. juni 2026

I medfør af § 1 i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

, jf. lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021, § 22, stk. 1, nr. 5 , 9 og 10 , § 22 a , § 27 , § 28 og § 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, § 15, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, § 42, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen , jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, § 10, stk. 1, nr. 3 , og § 10 a i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner , jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, og § 12, stk. 1, nr. 1 , og § 20 d i lov om maritime uddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:

Kapitel 2. Adgangskrav til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 9

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Karakterkrav

Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at ansøgeren har opnået mindst et bestemt gennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Endvidere kan institutionen kræve, at ansøgeren har opnået mindst en bestemt karakter i udvalgte fag.

Stk 2. Institutionen kan bestemme, at resultatet af en prøve sidestilles med opfyldelse af et fastsat karakterkrav. Institutionen tilrettelægger prøven, som skal dokumentere, at ansøgeren besidder de krævede kvalifikationer. Prøven kan kun omfatte ansøgere, der ikke opfylder karakterkravet.

Stk 3. Institutionen kan bestemme, at et fastsat karakterkrav kun omfatter ansøgere i kvote 1 eller kvote 2 eller ansøgere ved institutionens efteroptag eller vinteroptag. Institutionen kan endvidere bestemme, at et fastsat karakterkrav kun omfatter uddannelser uden adgangsbegrænsning.

Stk 4. Fastsættelse af karakterkrav og efterfølgende ændringer skal meddeles Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Information om gældende karakterkrav og varslinger offentliggøres på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser skal varsles på optagelsesportalen, senest 1. februar året før fastsættelsen eller skærpelsen træder i kraft.

Stk 5. Institutionen kan bestemme at anden gennemført videregående uddannelse kan opfylde et fastsat karakterkrav.

Stk 6. Institutionen kan dispensere fra fastsatte karakterkrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her