ÅU-bekendtgørelsen kapitel 5

Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau.

Bekendtgørelse nr. 1823 af 28. december 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 141 af 6. februar 2025

I medfør af § 2, stk. 2

, 9 , 10 og 12 , § 2 a , § 3, stk. 1 , 3 og 4 , § 3 a , § 6, stk. 7 , 10 og 12 , § 8, stk. 5 og 7 , og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:

Kapitel 5. Tilskudsbetingelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 12

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Følgende betingelser om deltagerbetaling, annoncering m.v. skal være opfyldt, for at en uddannelsesinstitution kan få tilskud efter denne bekendtgørelse:

  1. 1) Deltagerbetalingen er betalt inden for frister, der fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren.

  2. 2) Deltagerbetalingen er betalt med det fulde beløb for den periode, som deltagerbetalingen dækker. Dog kan tilsagn fra en offentlig myndighed om betaling og lignende træde i stedet for betaling. Betaling skal ske senest en måned efter den i øvrigt fastsatte frist.

  3. 3) Deltagerbetalingen er den samme for alle deltagere i samme uddannelsesaktivitet.

  4. 4) Institutionen modtager ikke andre offentlige driftstilskud, bortset fra tilskud fra EU og Nordisk Råd, til samme uddannelsesaktivitet.

  5. 5) Uddannelsesaktiviteten er indberettet til Styrelsen for It og Læring til brug for annoncering på fælles informationssystem, bortset fra ledige pladser på en heltidsuddannelse, jf. § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse

    (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

  6. 6) Uddannelsesaktiviteten er markedsført i overensstemmelse med § 5

    .

  7. 7) Oplysninger om planlagte uddannelsesaktiviteter skal fremgå af institutionens hjemmeside eller via link på institutionens hjemmeside til nemStudie.dk senest 8 dage, inden aktiviteten starter. Hvis beslutning om aktivitetens gennemførelse træffes senere end 8 dage før start, skal oplysningerne fremgå af hjemmesiden dagen efter beslutningen og senest dagen inden aktivitetens start. Følgende skal fremgå af hjemmesiden:

    1. a) Uddannelsesaktivitetens navn, benævnelse og eventuel uddannelseskode.

    2. b) Afholdelsesform.

    3. c) Sted.

    4. d) Eventuel tilmeldingsfrist.

    5. e) Begyndelses- og afslutningstidspunkt, herunder tidspunkt for en eventuel afsluttende eksamen eller prøve.

    6. f) Eventuelle optagelsesbetingelser.

    7. g) Den uddannelsestid, der følger af bekendtgørelse, studieordning eller lignende (arbejdsbelastning opgjort i ECTS-point) eller antallet af undervisningstimer for korte kurser og fagspecifikke kurser.

    8. h) Oplysning om fravigelse af årsværksnormeringen med oplysning om den årsværksnormering, der træder i stedet for denne, og oplysning om de forudsætninger hos deltagerne, dette nødvendiggør. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige fra annonceringstidspunktet.

    9. i) Deltagerbetalingens størrelse.

    10. j) For enkeltfag oplysninger om i hvilke uddannelse enkeltfaget indgår.

Stk 2. For uddannelseselementer, der indgår i fleksible forløb under videreuddannelsessystemet for voksne, og som er omfattet af § 6, stk. 10, i lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. gælder reglerne i stk. 1, nr. 5-7 , ikke.

Stk 3. Hvis uddannelses- og forskningsministeren har bestemt, at korte kurser kan forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v., jf. § 3, stk. 6, 2. pkt., i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

, gælder stk. 1, nr. 5-7 , ikke.

Stk 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve dokumentation for antallet af betalende deltagere på

  1. 1) åben uddannelse,

  2. 2) supplerende uddannelsesaktivitet, og

  3. 3) fleksible forløb under videreuddannelsessystemet for voksne.

Stk 5. En institution kan ikke få tilskud til egne ansattes deltagelse i fagspecifikke kurser.

Stk 6. En institution kan ikke modtage tilskud eller opkræve deltagerbetaling for institutionens udbud af enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, når enkeltfaget gennemføres af talentfulde unge fra ungdomsuddannelser.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her