Årsregnskabsloven § 6
Årsregnskabsloven.
Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026, som ændret ved lov nr. 52 af 28. januar 2025 og lov nr. 729 af 1. september 2026Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet
En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4 , hvis
1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed,
2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,
3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,
4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,
5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og
6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.
Stk 2. En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her