Årsregnskabsloven kapitel 9
Årsregnskabsloven.
Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026, som ændret ved lov nr. 52 af 28. januar 2025 og lov nr. 729 af 1. september 2026Afsnit IV Regnskabsklasse C
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 9. Udarbejdelse af årsrapport
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 78
Generelle bestemmelser
En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1 , balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning.
Stk 2. Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 c , skal revisionspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten.
Stk 3. §§ 11-17 , § 19, stk. 1 , 2 og 4 , § 20, stk. 2 , §§ 23-29 og 32-39 , § 40, 1 . og 3. pkt ., §§ 41-43 a , § 44, stk. 1 og 3 , og §§ 45-64 , 66-70 , 73 , 77-77 b , 78 a og 80-101 finder anvendelse.
Stk 4. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39 , § 40, 1 . og 3. pkt ., §§ 41-43 a , § 44, stk. 1 og 3 , og §§ 45-64 , 66-70 , 73 , 77-77 b og 78 a i strid med regler i §§ 80-101 , har reglerne i §§ 80-101 forrang.
Stk 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137 og regler fastsat i medfør af § 137 a anvendelse.
Stk 6. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
Stk 7. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, eller som er ophørt med at anvende § 78 a , aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:
1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til fremstillede varebeholdninger, jf. § 82 , kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til varebeholdninger, der fremstilles fra og med regnskabsåret.
2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83 , kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.
3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a , kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.
4) Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b , kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.
5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her