Begrundelserne bag og debatterne om etablering af klagenævn gennem miljørettens 50-årige historie

I denne artikel er fokus rettet på den begrundelse, der har ligget bag anvendelsen af klagenævn i de godt 50 år, der har været tale om, siden miljølovgivning kom til verden i begyndelsen af 1970’erne. Det fremgår af artiklen, at der blev gennemført reformer i 1992, 2006, 2010 og senest i 2017. Det er karakteristisk for anvendelsen af klagenævn som en central institution i miljøretten, at der har været tale om en åben politisk debat, der bl.a. har handlet om, hvordan klagenævnenes sammensætning og funktionsbetingelser bedst kan bidrage til at skabe tillid til lovgivningen og til klagesystemet. Ikke mindst i forbindelse med etableringen – og ændringerne – af Miljøankenævnet i begyndelsen af 1970’erne og 1980’erne var der tale om en meget åben debat og en politisk uenighed om nævnets sammensætning. Der redegøres i artiklen for, hvad der blev debatteret, og det afdækkes, at der – på trods af ambitioner om at foretage afgørende ændringer i klagenævnenes sammensætning og funktion som konsekvens af udviklingen i lovgivningens karakter – fortsat er nogle karakteristiske træk ved klagenævnene. Det fremgår, at den klagenævnsreform, der blev gennemført med ikrafttræden den 1. januar 2017, og som fortsat er den, der har betydning for den administrative efterprøvelse af de mange afgørelser, der træffes, var anderledes begrundet end de tidligere. Erhvervsministeren overtog ressortansvaret fra miljøministeren, og Nævnenes Hus, der er en styrelse i Erhvervsministeriet, blev sekretariat for Planklagenævnet og for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det var ambitionen at ændre klagesystemet inden for planlovgivningen, så der i højere grad end tidligere gennem Planklagenævnets praksis blev sikret en prioritering af vækst og erhvervsudvikling i hele landet. Det var ambitionen bag etablering af Miljø- og Fødevareklagenævnet at sikre en sammenhæng mellem den praksis, der blev udviklet inden for de 64 love, der ved klagenævnenes ikrafttræden henhørte under Miljø- og Fødevareministeriet. I det afsluttende afsnit ses der på de politiske begrundelser, der har ligget bag anvendelsen af klagenævn, og der spørges, om den politiske begrundelse, der var bestemmende for etableringen af det aktuelle klagesystem, reelt har vist sig at være bærende i praksis.