Tvangsadoption – tendenser i europæisk og dansk praksis

EU-Ret & Menneskeret

2021 (28. årgang) - nummer 2

Udgivet: 1. juni 2021

Retsområder: Familieret, Menneskerettigheder

Sider: 49 - 60 (12 sider)

Folketinget har en ny børnelov undervejs, som forventes vedtaget med ikrafttræden 1. januar 2023. 1 I regeringens oprindelige udspil ‘Børnene Først’ var en af intentionerne at give betydelig lettere adgang til brug af tvangsadoption. 2 Denne målsætning blev fjernet under forhandlinger med de øvrige partier, men aftalen, som den ser ud nu, foreslår en række initiativer, der skal motivere kommunerne til i højere grad at gøre brug af tvangsbortadoption frem for anbringelse. 3

I Norge har man oplevet en tilsvarende interesse for at anvende tvangsadoption i sociale sager. Nordmændene har dog været tidligere ude. Antallet af tvangsadoptionssager steg med ca. 10 om året fra 2011 til 2013 og fandt derefter et leje på årligt ca. 60 i 2014-2016. 4 Den norske praksis på området har imidlertid også ført til, at et meget stort antal sager (i en norsk sammenhæng) er blevet indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), 5 og Norge er inden for de sidste to år blevet dømt for at krænke EMRK artikel 8 i fire sager om tvangsbortadoption. 6

EMD’s domme mod Norge er også interessante for Danmark, fordi vores lovgivninger om tvangsbortadoption minder meget om hinanden, 7 og de standarder, der er udviklet i Strasbourg, må nødvendigvis tænkes ind i det lovudspil, der skal behandles af Folketinget i efteråret 2021. Menneskerettighedsdomstolens praksis har imidlertid været præget af temmelig forskellige – og skiftende – synspunkter, som ikke bare kan henføres til en dynamisk fortolkningspraksis. Det gælder også, hvis man koncentrerer det analytiske blik på afgørelser mod Norge. Artiklen vil derfor give et kort tilbageblik på tre tidligere domme og derefter gå mere i dybden med storkammerdommen Strand Lobben mod Norge fra 2019, som markerede et vendepunkt i EMD’s vægtning af sine standarder i afgørelser om tvangsadoptioner. Efter Strand Lobben storkammerdommen har Norge fået yderligere to domme imod sig, som befæster denne nye modus. På den baggrund kan vi opsummere den aktuelle praksis i EMD i sager om tvangsadoptioner, før artiklen i anden afdeling går nærmere ind i den danske lovgivning og de afgørelser, der er kommet på området de senere år.

Denne artikel er fagfællebedømt.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Synspunkterne fremsat i artiklen er forfatternes egne og kan ikke nødvendigvis tilskrives deres arbejdsplads.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

EMD-domme i norske sager

Før Strand Lobben-sagen havde Norge kun haft to sager om tvangsadoption indbragt for EMD: Johansen, hvor EMD dømte Norge for krænkelse af artikel 8 i 1995, 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Cover af EU-Ret & Menneskeret

Vil du læse denne artikel?

Køb adgang til denne og andre artikler på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her