Tidsskrift for Miljø

Ingen adgang

Fagligt tidsskrift, der holder dig ajour med lovgivningen og retsudviklingen på hele miljøområdet og giver dig indblik i, hvordan lovgivningen anvendes i praksis. Tidsskriftet omhandler miljø, energi, arbejdsmiljø samt ekstern rapportering. Artiklerne skrives af praktikere med mange års erfaring på området.

Tidsskriftet udkommer 12 gange årligt. 

Adgang til fuld tekst

Der indgås aktuelt politiske aftaler både mellem de danske politiske partier og på europæisk plan om udbygning af havvind i Nordsøer og Østersøen, som aktualiserer en interesse for, hvordan en sådan udbygning kan ske, uden at det indebærer skader på særligt sårbare områder og særligt beskyttede arter. Samtidig er der i pressen fokus på, om det er muligt at få etableret havvind til realisering af mindst 4 gigawatt (GW) senest i 2030, som forudsat i den seneste »Delaftale om mere grøn strøm 2022«. I artiklens indledning redegøres der for de indgåede politiske aftaler, der vedrører udbygning med havvind. Det ses på de erklæringer, der er vedtaget af Danmark og andre EU-medlemsstater. Der er i artiklen især fokus på de tiltag, der indgår i et direktivforslag, som blev fremsat af Kommissionen den 18. maj 2022. Forslaget, der primært vedrører VE-direktivet, skal understøtte den planlagte udbygning af havvindmøllekapaciteten. Initiativet er begrundet dels i ønsket om at få reduceret afhængigheden af den russiske konventionelle energi, dels i et ønske om at sikre opfyldelsen af målene i EU’s ’2030 Ramme for Klima- og Energipolitikken’, samtidig med at der sikres en respekt for EU’s naturdirektiver. Det forudsættes i forslaget, at beskyttelsen af de sårbare arter og Natura 2000-områder primært kan sikres gennem en forudgående strategiske miljøvurdering af de VE-planer, der skal fastlægges for »særligt egnede områder« til lokalisering af forskellige VE-teknologier – herunder havvindmøller. Vedtagelsen af forslaget vil ikke mindst have som konsekvens, at de nationale myndigheders behandling af konkrete projektansøgninger, der skal foretages inden for ultrakorte sagsbehandlingstider, ligesom der skal anvendes en forenklet beslutningsproces, hvor overskridelsen af sagsbehandlingsfristerne betragtes som en godkendelse af det ansøgte. Til belysning af de rammer, hvori direktivforslaget skal vurderes, redegøres der i artiklen for det gældende VE-direktivs artikel 15, og for den betydning, som de gældende regler og forslaget tillægger de nationale integrerede energi- og klimaplaner (NECP 2021-2030), som medlemsstaterne vedtager under forvaltningsmekanismeforordningen. Der ses endvidere på kravene om beskyttelse af marine sårbare arter og Natura 2000-områder, som de er fastlagt ved havstrategirammedirektivet og naturdirektiverne. Det fremhæves afslutningsvis, at Kommissionen har fokus på de muligheder, som vedtagelsen af de nationale havplaner indebærer, hvorfor der redegøres for de aktuelle politiske vurderinger af en ny havstrategi og den første danske havplan, hvori havvindmøllekapaciteten har en høj prioritet.

Hvordan skal virksomheder håndtere beskyldninger om sexchikane og samtidig sikre, at medarbejderne kan fortsætte med at gå på arbejde uden at få ødelagt deres arbejdsmiljø? Det kan være svært for mange og var også tilfældet i en ny sag, hvor en sygemeldt medarbejder lovligt kunne opsiges, selvom han havde haft det psykisk hårdt efter håndteringen af en sexchikane-sag.

Idenne artikel ses der på de udfordringer, der er forbundet med forekomsten af PFAS i Danmark. Ud fra en biologisk, kemisk og juridisk tilgang redegøres der for, hvad PFAS er for stoffer, og hvorfor der er tale om særligt problematiske stoffer. Der ses på den indsats, som er iværksat såvel på EU-niveau som i Danmark for at få indsigt i, hvor der forekommer PFAS, og om – og i bekræftende fald hvilke af sådanne stoffer – der skal forbydes. Der redegøres for den vurdering af stoffernes farlighed, der foretages i EU under REACH-forordningen, ligesom de minimumskvalitetskrav, der er opstillet i EU’s vanddirektiver ift. grundvand og drikkevand samt den nationale gennemførelse af kvalitetskrav og de supplerende tærskelværdier, som lægges til grund ift. kortlægning af grundvandsforekomster og jordforurening, indgår i fremstillingen. De sundhedsbegrundede kvalitetskrav, der indgår i drikkevandsdirektivet, hhv. i den danske drikkevandsbekendtgørelse, behandles ligeledes.

Fodnoter

1

. Nationale kvalitetskrav.

Er virksomheder altid ansvarlige for medarbejderes ulykker i forbindelser med teambuilding? Nej, og det har vi et eksempel på i en ny sag, hvor en medarbejder kom til skade under en teambuilding øvelse. Det var afgørende, at medarbejderne var sat til at løse enkle, simple og ufarlige opgaver, som alle voksne mennesker ville kunne løse.

 

  • Ellen Margrethe Basse (artikler)
  • Peter Pagh (artikler)
  • Håkun Djurhuus & Jacob Brandt (miljø)
  • Søren Hessellund Klausen og Gert Fuursted (arbejdsmiljø)
  • Hans Madsen (energi)