Juristen

Ingen adgang

Juristen er et tidsskrift, der beskæftiger sig med alle retsområder, men ser det som en særlig opgave at publicere artikler og andre bidrag af bred interesse for en juridisk interesseret læserkreds. Juristen tilstræber at stimulere den faglige debat om væsentlige retlige og retspolitiske emner, at præsentere nye forskningsresultater og andre retlige analyser inden for alle retsområder og at gennemgå og analysere nye domme, love og bøger af bred juridisk interesse.

Tidsskriftet udkommer 6 gange årligt.

Med adgang til Juristen Online kan du læse alle numre tilbage til 1997 og søge på tværs af artiklerne efter specifikke emner. 

Adgang til fuld tekst

Vold er en fast del af arbejdsmiljøet for danske dørmænd. Det afføder en række retlige spørgsmål, såsom: I hvilket omfang må en dørmand anvende fysisk magt? Hvilke konsekvenser skal det have, når en dørmand uberettiget anvender fysisk magt? Og hvilke særlige hensyn gør sig gældende, når der begås vold mod en dørmand i funktion? I denne artikel behandles disse og en række andre spørgsmål, som »dørmandssager« kan rejse.

»En god overgang til voksenlivet«

– støtte til unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

Forfattere: Eva Naur og Caroline Adolphsen

Artiklen behandler kommunens forpligtelse til at sikre en god overgang fra børne- til voksenreglerne, når børn og unge med kontinuerlig brug for hjælp overgår fra barne- til voksenlivet. Overgangen indebærer en alvorlig risiko for, at de unge oplever et rettighedstab ved overgangen, hvis kommunerne ikke er dygtige til at håndtere det forhold, at de skal visitere til hjælpen, før den unge er myndig og dermed selv kan ansøge om den. De retlige udfordringer, det kan give, analyseres med henblik på at vurdere, hvordan kommunerne skal håndtere overgangen for at sikre, at den unge ikke står uden hjælp i overgangsperioden. Fokus er på spørgsmålet om, hvordan man sikrer de unges ret til inddragelse og selvbestemmelse vedrørende spørgsmål om bolig og funktionskompenserende støtte, mens relationen til beskæftigelsesområdet kun berøres overfladisk.

Forfatter: Peter Heyn Nielsen

Grundlovens § 38, der angår statsministres åbningstaler, forbigås generelt i dansk statsret. Det er hensigten med denne artikel at skabe klarhed omkring intentioner, forarbejder og praksis mht. statsministres åbningstaler i Folketinget. Statsministerens åbningstale blev grundlovsfæstet i 1953, men før da holdt statsministre også åbningstaler, og endnu før da var der undertiden trontaler afholdt af skiftende konger. Åbningstalen blev fra 1925 langsomt en sædvane, hvor hensigten oprindeligt dels var at tage et opgør med kongemagten, og dels at skabe en ceremoni ved det årlige åbningsmøde, der samtidig kunne danne grundlag for en principiel debat. I dag afgives en del af åbningstalen skriftligt iht. samme grundlovsparagraf, således at statsministeren har en central dagsordensættende rolle ifm. folketingsårets start.

Forfatter: Henrik Udsen

Medudgangspunkt i vejledninger og praksis fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet drøfter artiklen den dataansvarliges mulighed for at vælge mellem behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens art. 6, når flere af grundlagene potentielt kan dække den konkrete behandling af personoplysninger. Det konkluderes, at samtykke i de fleste situationer ikke vil være det korrekte behandlingsgrundlag, hvis andre behandlingsgrundlag også kan finde anvendelse, hvorimod der som udgangspunkt vil være valgfrihed mellem de øvrige behandlingsgrundlag. Herefter drøftes med udgangspunkt i samtykket, om den dataansvarlige kan skifte behandlingsgrundlag og fortsætte behandlingen, hvis behandlingen oprindeligt burde være sket på baggrund af det behandlingsgrundlag, der ønskes skiftet til. Der argumenteres for, at besvarelsen med fordel kan tage udgangspunkt i forordningens art. 17 om sletning, hvilket fører til, at den dataansvarlige i mange situationer vil kunne fortsætte behandlingen. Det konkluderes endvidere, at det ikke har noget betydning for spørgsmålet, om samtykket er gyldigt eller ugyldigt, og at den registrerede gyldigt vil kunne acceptere et skift af behandlingsgrundlag, som ellers ikke ville være tilladt. Artiklen rundes af med nogle mere generelle betragtninger om det konkrete emne som et eksempel på, hvordan databeskyttelsesretten løbende udvikles, men også at man skal være varsom med at udvikle nye forpligtelser på et område, der i forvejen er præget af stor kompleksitet.

Fodnoter

1

. Forfatteren er næstformand i Datarådet. Alle synspunkter fremlagt i artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige opfattelse.

Siden terrorangrebet i København i 2015 er Kriminalforsorgens retningslinjer og praksis for gennemførelse af kropsvisitationer i fængsler blevet væsentligt skærpet. Indsatte i lukkede fængsler udsættes dagligt for kropsvisitation – nogle flere gange dagligt. De skal tage alt tøjet af, fremvise fodsåler og armhuler, løfte op i håret og dreje rundt. Nogle skal åbne munden og sætte sig på hug mhp. visuel oral og anal inspektion. Artiklen undersøger denne praksisændring, og det konkluderes, at den nuværende praksis for gennemførelse af kropsvisitationer på flere områder ikke har hjemmel i straffuldbyrdelsesloven og er i strid med menneskeretlige krav.

Opløsning af ulovlige foreninger ved dom

– retsstillingen efter UfR 2021.4999 H (Loyal to Familia)

Forfatter: Jens Elo Rytter

Højesterets dom over Loyal to Familia, UfR 2021.4999 H, er den første dom om opløsning af en forening i næsten 100 år – og den første mod en kriminel bande. Opløsning af ulovlige foreninger efter Grl § 78 er et retsområde, der i fravær af anden retspraksis end to meget gamle domme har været domineret af teoriens antagelser. Med UfR 2021.4999 H er der for første gang autoritativt taget stilling til mange af de principielle fortolkningsspørgsmål, som længe har optaget teorien og anklagemyndigheden. Navnlig har Højesteret givet en anden og mere snæver fortolkning af Grl § 78, stk. 2, om foreninger, der virker ved vold m.v., end den, som hidtil har været herskende.

Forfattere: Niels Fenger og Morten Broberg

Artiklen afgrænser, hvilke administrative organer der kan gøre brug af TEUF art. 267. Den viser, at EU-Domstolens praksis i de senere år ikke blot har præciseret, men også skærpet kravene for at anse et organ som forelæggelsesberettiget. Som følge heraf har en række administrative organer, som man i Danmark hidtil har anset for forelæggelsesberettigede, nu ikke længere denne status.

Forfatter: Lene Wacher Lentz

I tilknytning til en dom for en sædelighedsforbrydelse eller en terrorrelateret forbrydelse kan retten fastsætte en række forbud mod ophold, kontakt mv. Ved nylige ændringer af straffeloven er indført, at politiet skal føre uanmeldt tilsyn med de dømte i hele forbuddets gyldighedstid, og heri er hjemmel til undersøgelse af de dømtes boliger og genstande uden retskendelse. Tilsynet er en nyskabelse i forhold til strafferetsplejens grundlæggende principper for, hvornår politiet kan foretage indgreb mod borgeren. I artiklen analyseres tilsynet i forhold til beskyttelsen af den enkeltes privatliv mv. i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og der opfordres til en genovervejelse af reguleringen af politiets tilsyn for at sikre overensstemmelse med EMRK.

I M.A.-dommen af 9. juli 2021 konkluderede Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, at Danmark havde krænket klagers ret til familieliv efter EMRK art. 8. Sagen udspringer af den omtvistede treårige venteperiode for familiesammenføring, der gælder for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Artiklen analyserer dommen med henblik på at fastslå dens generelle betydning for fortolkningen af EMRK art. 8 på familiesammenføringsområdet og dens konkrete indvirkning for udlændingelovens regler om familiesammenføring.

Forfatter: Peter Arnt Nielsen

Forfatteren redegør for og analyserer de nye regler i ægtefællelovens afsnit VI om lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller. De nye regler er inspireret af dels ændringen af Den Nordiske Ægteskabskonvention i 2006, dels EU’s Ægteskabsforordning fra 2016. De nye lovregler er et markant brud med de gamle regler, som blev skabt i retspraksis og stammer fra Ørsteds tid. I 1990’erne blev de gamle regler kritiseret, og med en åbenbart urimelig dom fra 2002 blev det klart, at området skulle lovreguleres. De nye regler bygger i langt overvejende grad på de udkast til regler, som Retsvirkningslovudvalget foreslog i Betænkning 1552/2015. Det konkluderes, at de nye regler er meget moderne og imødekommer internationale ægtepars behov for begrænset partsautonomi, ligesom de lovvalgsregler, der gælder, når der ikke er aftalt et lovvalg, er meget hensigtsmæssige. Også de lovfastsatte begrænsninger for lovvalget er særdeles rimelige. Endelig er både loven og forarbejderne testet i retspraksis.

Forfatter: Niels Fenger

Den offentlige ansættelsesret består som bekendt af en blanding af arbejdsretlige og forvaltningsretlige normer, der i dag fremstår velafklarede i deres grundsubstans og indbyrdes samspil. I denne artikel redegør ombudsmanden for, hvordan retspraksis herom har haft betydning for, hvilke typer arbejdsretlige sager og problemstillinger ombudsmanden vælger at realitetsbehandle. Artiklen analyserer også den prøvelsesmålestok, som ombudsmanden anlægger i sager om offentlig ansættelsesret.

Forfatter: Maria Hjeds

Artiklen undersøger retstilstanden vedrørende anerkendelse af det juridiske forældreskab til børn født som resultat af internationale surrogatiarrangementer. I artiklen sammenholdes den nationale retstilstand med retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og artiklen identificerer herefter de konfliktende hensyn, der indgår i afvejningen mellem Statens, forældrenes og børnenes interesser.

Hvornår er en ytring fremsat 
»i Folketinget«?

– Om grundlovens § 57, 2. pkt.

På baggrund af Højesterets dom i U 2021.3737 H (Naser Khader-sagen) og landsrettens dom i samme sag (U 2020.2789) behandler artiklen spørgsmålet om rækkevidden af begrebet »i Folketinget« i grundlovens § 57, 2. pkt. – dels i forhold til, hvilke ytringer der direkte er omfattet af begrebet, dels i hvilket omfang ytringer uden for Folketinget undtagelsesvist kan være omfattet af immuniteten i bestemmelsen. Det konkluderes, at også e-mails efter en vurdering af den konkrete kontekst kan være ytringer, der er omfattet af immuniteten i grundlovens § 57, 2. pkt., og – i overensstemmelse med hidtidig teori og praksis – at i hvert fald vedståelser af ytringer, der er fremsat i Folketinget, også er omfattet af immuniteten, når de fremsættes uden for Folketinget. Artiklen belyser endvidere afvejningen mellem hensynet til politikeres vidtgående ytringsfrihed over for hensynet til den krænkelse, som deltagere i den offentlige debat kan udsættes for gennem politikeres udnyttelse af denne vidtgående ytringsfrihed.

De nationale domstole i flere EU-lande (og Storbritannien) har taget stilling til, hvorvidt personer, der udfører arbejde via digitale platforme, er berettiget til mindsteløn, et sundt og sikkert arbejdsmiljø, ligebehandling og ikke-diskrimination, beskyttelse mod usaglig opsigelse, og foreningsfrihed. Artiklen gennemgår erfaringerne fra de udenlandske domstole, herunder at de øverste retsinstanser lægger afgørende vægt på den indflydelse, algoritmens indretning får på parternes relation i praksis, og at der i vidt omfang ses bort fra de tilsyneladende friheder, der følger af parternes kontrakt. Disse erfaringer er sat i relation til de kriterier, der i dansk ret ofte anvendes til at vurdere lønmodtagerstatus.

Forfatter: Johan Næser

Artiklen undersøger rækkevidden af de »tilstrækkelige midler«, som en unionsborger efter opholdsdirektivet skal råde over som grundlag for en opholdsret som selvforsørgende i en anden medlemsstat i EU. Analysen tager afsæt i Bajratari-dommen, hvor EU-Domstolen fastslog, at en mindreårig unionsborger råder over tilstrækkelige midler i opholdsdirektivets forstand i de tilfælde, hvor disse midler hidrører fra indkomst ved ulovlig beskæftigelse, der er oppebåret af dennes familiemedlem uden den fornødne opholds- og arbejdstilladelse efter national ret. I en større EU-retlig kontekst ses EU-Domstolen i nyere praksis i højere grad at henholde sig til direktivets ordlyd og generelle systematik frem for at inddrage formålsfortolkninger på grundlag af traktatrettigheder og proportionalitetsprincippet. Tendensen giver større rum for, at medlemsstaterne inden for rammerne af opholdsdirektivet kan fastsætte mere klare regler.

 

 

Medlemmer af det faste peer review panel

 

Medlemmerne er følgende:

Redaktør:

Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet (ansvarshavende)

Peer review-panel:

  • Advokat, ph.d. Rass Holdgaard, Kammeradvokaten
  • Professor Palle Bo Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
  • Højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen, Højesteret
  • Højesteretsdommer Oliver Talevski, Højesteret
  • Professor, dr. jur. Vibe Ulfbeck, Københavns Universitet

Der benyttes tillige andre fagkyndige personer ad hoc til at foretage peer review.