Juristen

Ingen adgang

Juristen er et tidsskrift, der beskæftiger sig med alle retsområder, men ser det som en særlig opgave at publicere artikler og andre bidrag af bred interesse for en juridisk interesseret læserkreds. Juristen tilstræber at stimulere den faglige debat om væsentlige retlige og retspolitiske emner, at præsentere nye forskningsresultater og andre retlige analyser inden for alle retsområder og at gennemgå og analysere nye domme, love og bøger af bred juridisk interesse.

Tidsskriftet udkommer 6 gange årligt.

Med adgang til Juristen Online kan du læse alle numre tilbage til 1997 og søge på tværs af artiklerne efter specifikke emner. 

Adgang til fuld tekst

Danmark har en lang tradition for at overlade det til forældremyndighedsindehaveren at beslutte, om deres barn skal modtage undervisning i folkeskolen eller i et privat undervisningstilbud. Derimod har der i dansk ret været meget lidt fokus på, hvilken betydning det har for barnets retsstilling, at undervisningen varetages af en privat aktør. Artiklen behandler de retlige rammer om magtanvendelse i friskoler og private grundskoler og de retssikkerhedsmæssige spørgsmål, der knytter sig hertil. Det foreslås endvidere, at der indføres en egentlig hjemmel til magtanvendelse på området.

Artiklen behandler ministeransvarets erstatningsretlige aspekter i historisk og aktuelt lys. Det dokumenteres, at spørgsmål om erstatningsansvar siden junigrundloven af 1849 principielt har været en integreret del af ministeransvaret. Det konkluderes med afsæt i ministeransvarlighedslovens § 9 og med eksempler fra (rigs)retspraksis, at spørgsmål om ministres erstatningsansvar er reguleret af de almindelige erstatningsregler, og at de materielle betingelser for, at ministre kan ifalde personligt ansvar, herunder i form af regres, principielt er til stede. Dernæst konkluderes, at Rigsretten er enekompetent til at tage stilling til statskassens erstatningskrav mod ministre i anledning af deres embedsførelse. At privates erstatningskrav normalt rettes mod statskassen og forfølges ved de almindelige domstole, er i overensstemmelse med grundlovens § 63 og principper for offentlige myndigheders erstatningsansvar. Det påpeges dog, at Rigsretten næppe er inkompetent over for privates erstatningskrav i anledning af ministres embedsførelse, og at disse må indtales i rigsretssagen efter adhæsionsprocessens principper. I forlængelse heraf argumenteres for, at Rigsretten tilmed er enekompetent til at pådømme ministres personlige erstatningsansvar, og at Rigsretten i forbindelse med en rigsretsprocedure også vil kunne tage stilling til statens hæftelsesansvar. Efterfølgende overvejes, hvordan retsplejelovens regler om adhæsionsprocessen spiller sammen med rigsretsloven i forbindelse med pådømmelse af erstatningsspørgsmål. Til sidst anbefales en reform af reglerne bl.a. med henblik på i videst muligt omfang at fjerne spørgsmål om ministres erstatningsansvar fra ministeransvarlighedsinstituttet.

Covid-19-pandemienkom for alvor til Danmark, da regeringen med statsministeren i spidsen informerede befolkningen om en række vidtrækkende tiltag på et pressemøde den 11. marts 2020. Det var en exceptionel situation, som over det følgende år gav anledning til yderligere tiltag, der påvirkede en lang række grundlæggende rettigheder. Krisehåndteringen har også affødt nye former for regeringsførelse, herunder en massiv og unik brug af direkte politisk kommunikation fra regeringen til befolkningen gennem pressemøder udsendt på TV, der har udfordret normale parlamentariske procedurer. Artiklen analyserer, hvordan håndteringen af Covid-19 har sat den danske retsstat på prøve og det i et omfang ikke set siden besættelsen. Vi begrænser dog vores analyse til forløbet omkring masseaflivning af mink og de deraf affødte retlige problemer. Vi analyserer i den sammenhæng en række forhold omkring legalitetsprincippet og dets forankring i grundloven, den retlige status af udtalelser på pressemøder, nødret og tilbagevirkende kraft.

Fodnoter

* Tak til Mathias Smed Larsen for bidrag til informationssøgning.

Forfatter: Ida Qvist Bertelsen

Forældres offentliggørelse af deres børns personoplysninger på sociale netværk er blevet et udbredt fænomen, der potentielt kan få konsekvenser for børnenes databeskyttelse. Både hvor en behandling er undtaget fra reglerne om databeskyttelse, fordi den udgør en rent privat aktivitet, men også hvor behandling faktisk er omfattet, idet der i disse situationer kan opstå en mulig interessekonflikt forældre og børn imellem. I artiklen behandles børns databeskyttelse i relation til »sharenting«, og der argumenteres for, at databeskyttelsesreglerne ikke effektivt beskytter børn, når det er forældrene, der ønsker at foretage en offentliggørelse af barnets data, også for et ubestemt antal personer på internettet.

Fodnoter

*Artiklen er baseret på kandidatspeciale af Ida Qvist Bertelsen med titlen »Børns databeskyttelse i relation til fænomenet »sharenting«. Vejleder: Kasper Bjerre Hendrup Andersen, Ph.d.-stipen­diat, Juridisk Institut, Aalborg Universitet.

Forfattere: Niels Fenger og Morten Broberg

EUF-traktatens art. 267 om den præjudicielle procedure giver alene EU-Domstolen kompetence til at fortolke EU-ret, men ikke national ret. Ikke desto mindre har EU-Domstolen i en række sager besvaret præjudicielle spørgsmål vedrørende EU-rettens fortolkning, selv om EU-retten ikke fandt anvendelse i den konkrete sag, men hvor national ret havde kopieret EU-ret eller på anden måde lagt sig op ad denne, og EU-Domstolens svar derfor kunne være brugbart for løsningen af den konkrete sag. I denne artikel identificerer vi de situationer, hvor EU-Domstolen ud fra sådanne hensyn fraviger sin ellers faste praksis.

Forfatter: Jens Elo Rytter

Det har i teorien været omdiskuteret, hvorvidt inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ved lov i 1992 også omfattede fremtidig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen (EMD), eller om denne principielt fortsat skulle anses som en del af Danmarks folkeretlige forpligtelser. Inkorporeringsloven indeholder til dels modstridende udtalelser herom. Spørgsmålet er vigtigt, fordi folkeretlige forpligtelser ikke gælder umiddelbart i dansk ret, men alene slår igennem i det omfang, det er muligt at fortolke dansk ret i overensstemmelse med den folkeretlige forpligtelse, og derfor må vige for klare danske lovbestemmelser og andre retsregler. Spørgsmålet synes nu afklaret i retspraksis. Dommene i UfR 2017.3272 Ø og UfR 2021.517 H synes forudsætningsvis baseret på den opfattelse, at EMRK er inkorporeret i dansk ret med det indhold, Konventionen til enhver tid har efter EMD’s praksis, og derfor i sin helhed som udgangspunkt har forrang for modstridende dansk lovgivning.

Virker lovpligtig CSR-rapportering som offentligretlig reguleringsstrategi?

En analyse af danske virksomheders ikke-finansielle redegørelser om menneske- og arbejdsrettigheder 2008-2018

Forfatter: Karin Buhmann

De senere år er der sket en vækst i lovbestemt ikke-finansiel rapportering i og uden for EU med henblik på at øge virksomhedernes samfundsansvar, ikke mindst uden for hjemlandet. Der mangler dog viden om, hvorvidt og under hvilke former ikke-finansiel rapportering har denne virkning og dermed kan anvendes som reguleringsstrategi. Ikke-finansiel rapportering sker med vægt på information til omverdenen eller på transformation af virksomheden. Gennem en kontekstbaseret indholdsanalyse af rapporter fra danske virksomheder 2008-2018 bidrager artiklen til forståelsen af virkningen af lovpligtig ikke-finansiel rapportering gennem en analyse af udviklingen i rapporternes indhold om politikker, implementering og resultater vedrørende menneskerettigheder og sociale forhold, især arbejdsforhold. Dansk ret har siden 2008 gennemgået en udvikling fra frivillig rapportering til lovkrav, som både har repræsenteret transformations- og informationsmålene. Artiklen konkluderer, at ikke-finansiel rapportering kan fremme virksomheders selvregulering ift. negativ indvirkning, men at kravets udformning er afgørende for, hvorvidt rapporteringspligten ansporer til selvregulering bl.a. i forhold til forsyningskæden, eller til eksternt rettet information. Undersøgelsens design og resultater kan fungere som inspiration for andre indholdsanalyser over tid af ikke-finansielle redegørelser fra virksomheder i forskellige lande. Desuden kan resultaterne indgå i aktuelle overvejelser om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering og vedrørende EU-retlige krav om risikobaseret due diligence.

Forfatter: Christian Bergqvist

Det er traditionelt antaget, at konkurrenceretten ikke reguler løn- og arbejdsforhold og derfor ikke rammer fx kollektive overenskomster. Hverken indholdet heraf eller processen med at indgå dem via strejke og lockout. Som altid er realiteterne mere komplekse, da undtagelsen snævert er knyttet til det konkurrenceretlige lønmodtagerbegreb. Et begreb i opbrud, hvilket skaber konflikter og har fanget konkurrencemyndighedernes interesse.

Dendanske udlændingelov blev med tilpasninger gennem anordning sat i kraft for Grønland i 2001. Det er dog kun inden for de sidste fem år, at asylsager indgivet i Grønland er blevet behandlet af udlændingemyndighederne, og i 2019 tog den første anerkendte flygtning ophold i Nuuk. Med afsæt i denne sag undersøger denne artikel reguleringen af asylsager og flygtninges rettigheder i Grønland som et eksempel på de retlige problemstillinger, der knytter sig til den eksisterende selvstyreordning mellem Danmark og Grønland. Det betyder blandt andet, at den udlændingeretlige regulering i Grønland kan betegnes som en »tidskapsel«, hvor retsgrundlaget fra 2001 betyder, at både asylproceduren og kriterierne for tildeling af asyl i dag er markant anderledes end i Danmark. Modtagelsen af flygtninge rejser desuden principielle spørgsmål i forhold til integrationsområdet. Artiklen peger afslutningsvis på visse folkeretlige problemstillinger i forbindelse med ovenstående spørgsmål.

Fodnoter

1

. Forfatterne vil gerne takke Dudo og Povl Brandts Fond for økonomisk bistand til forskningsprojektet »Grønland som Flygtningeland«. Mulige fejl og mangler er forfatternes eget ansvar.

Forfatter: Philip Svendsen

Med udgangspunkt i de norske erfaringer med en miljøbestemmelse på grundlovsniveau behandler artiklen, hvordan en eventuel miljøbestemmelse i den danske grundlov kan anskues. Indledningsvis gennemgås det, hvorledes en miljøbestemmelse adskiller sig fra andre rettighedstyper i grundlovens rettighedskatalog. Herefter gennemgås forhistorien til den nuværende miljøbestemmelse i den norske grundlov, hvorefter den nyligt afsagt dom i det norske klimasøgsmål behandles. Med afsæt i dette vurderes det, hvordan en miljøbestemmelse ville passe ind i dansk forfatningsret. Afslutningsvis konkluderes det, at det må overvejes, om ikke en folketingssal er et bedre sted end en retssal til at afgøre miljøpolitiske spørgsmål.

Artiklen behandler udmåling af tortgodtgørelse i sager om digitale sexkrænkelser. Domstolene lægger særligt vægt på det delte materiales visuelle udtryk, antal delinger og antal skadevoldere. Den omstændighed, at flere skadevoldere har delt samme krænkende materiale, medfører, at den godtgørelse, som den enkelte skadevolder må svare, nedsættes eller endda helt bortfalder. Herved slipper nogle skadevoldere for at betale tortgodtgørelse, selvom disse har delt det samme materiale, som andre har måttet betale godtgørelse for. Årsagen hertil er bl.a., at flere skadevolderes delinger opfattes som én krænkelse.

Fodnoter

1

. Artiklen er med væsentlige modifikationer baseret på et kandidatspeciale med titlen Tortgodtgørelse i digitale sexkrænkelsessager, af Frederic Møller Tauber og Emil Bech Nielsen.

 

 

Ansvarshavende redaktør professor, dr.jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet