Juristen

Ingen adgang

Juristen er et tidsskrift, der beskæftiger sig med alle retsområder, men ser det som en særlig opgave at publicere artikler og andre bidrag af bred interesse for en juridisk interesseret læserkreds. Juristen tilstræber at stimulere den faglige debat om væsentlige retlige og retspolitiske emner, at præsentere nye forskningsresultater og andre retlige analyser inden for alle retsområder og at gennemgå og analysere nye domme, love og bøger af bred juridisk interesse.

Tidsskriftet udkommer 6 gange årligt.

Med adgang til Juristen Online kan du læse alle numre tilbage til 1997 og søge på tværs af artiklerne efter specifikke emner. 

Adgang til fuld tekst
Forfatter: Niels Fenger

Den offentlige ansættelsesret består som bekendt af en blanding af arbejdsretlige og forvaltningsretlige normer, der i dag fremstår velafklarede i deres grundsubstans og indbyrdes samspil. I denne artikel redegør ombudsmanden for, hvordan retspraksis herom har haft betydning for, hvilke typer arbejdsretlige sager og problemstillinger ombudsmanden vælger at realitetsbehandle. Artiklen analyserer også den prøvelsesmålestok, som ombudsmanden anlægger i sager om offentlig ansættelsesret.

Forfatter: Maria Hjeds

Artiklen undersøger retstilstanden vedrørende anerkendelse af det juridiske forældreskab til børn født som resultat af internationale surrogatiarrangementer. I artiklen sammenholdes den nationale retstilstand med retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og artiklen identificerer herefter de konfliktende hensyn, der indgår i afvejningen mellem Statens, forældrenes og børnenes interesser.

Hvornår er en ytring fremsat 
»i Folketinget«?

– Om grundlovens § 57, 2. pkt.

På baggrund af Højesterets dom i U 2021.3737 H (Naser Khader-sagen) og landsrettens dom i samme sag (U 2020.2789) behandler artiklen spørgsmålet om rækkevidden af begrebet »i Folketinget« i grundlovens § 57, 2. pkt. – dels i forhold til, hvilke ytringer der direkte er omfattet af begrebet, dels i hvilket omfang ytringer uden for Folketinget undtagelsesvist kan være omfattet af immuniteten i bestemmelsen. Det konkluderes, at også e-mails efter en vurdering af den konkrete kontekst kan være ytringer, der er omfattet af immuniteten i grundlovens § 57, 2. pkt., og – i overensstemmelse med hidtidig teori og praksis – at i hvert fald vedståelser af ytringer, der er fremsat i Folketinget, også er omfattet af immuniteten, når de fremsættes uden for Folketinget. Artiklen belyser endvidere afvejningen mellem hensynet til politikeres vidtgående ytringsfrihed over for hensynet til den krænkelse, som deltagere i den offentlige debat kan udsættes for gennem politikeres udnyttelse af denne vidtgående ytringsfrihed.

De nationale domstole i flere EU-lande (og Storbritannien) har taget stilling til, hvorvidt personer, der udfører arbejde via digitale platforme, er berettiget til mindsteløn, et sundt og sikkert arbejdsmiljø, ligebehandling og ikke-diskrimination, beskyttelse mod usaglig opsigelse, og foreningsfrihed. Artiklen gennemgår erfaringerne fra de udenlandske domstole, herunder at de øverste retsinstanser lægger afgørende vægt på den indflydelse, algoritmens indretning får på parternes relation i praksis, og at der i vidt omfang ses bort fra de tilsyneladende friheder, der følger af parternes kontrakt. Disse erfaringer er sat i relation til de kriterier, der i dansk ret ofte anvendes til at vurdere lønmodtagerstatus.

Forfatter: Johan Næser

Artiklen undersøger rækkevidden af de »tilstrækkelige midler«, som en unionsborger efter opholdsdirektivet skal råde over som grundlag for en opholdsret som selvforsørgende i en anden medlemsstat i EU. Analysen tager afsæt i Bajratari-dommen, hvor EU-Domstolen fastslog, at en mindreårig unionsborger råder over tilstrækkelige midler i opholdsdirektivets forstand i de tilfælde, hvor disse midler hidrører fra indkomst ved ulovlig beskæftigelse, der er oppebåret af dennes familiemedlem uden den fornødne opholds- og arbejdstilladelse efter national ret. I en større EU-retlig kontekst ses EU-Domstolen i nyere praksis i højere grad at henholde sig til direktivets ordlyd og generelle systematik frem for at inddrage formålsfortolkninger på grundlag af traktatrettigheder og proportionalitetsprincippet. Tendensen giver større rum for, at medlemsstaterne inden for rammerne af opholdsdirektivet kan fastsætte mere klare regler.

Opløsning af Loyal to Familia 
– grundlovens § 78

HD af 1. september 2021 (U 2021.4999 H)

For første gang i næsten 100 år tog Højesteret ved en dom af 1. september 2021 stilling til spørgsmålet om opløsning af en forening efter grundloven, og Højesteret fandt, at betingelserne for opløsning af bandegrupperingen Loyal to Familia var opfyldt i grund­lovens § 78, stk. 1, men ikke i grundlovens § 78, stk. 2. I artiklen præsenteres og diskuteres de centrale problemstil­linger under sagens behandling. Det gælder bl.a. fortolkningen af grundlovens foreningsbegreb samt anven­delsesområdet for bestemmelsen i § 78 stk. 1, om foreninger med »lovligt øjemed«, og § 78, stk. 2, om foreninger »der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende«. Artiklen omtaler endvidere menneskeretlige aspekter og komparativ retspraksis fra Holland.

Forfatter: Jesper Aagaard

Med udgangspunkt i Højesterets dom i sagen om opløsningen af Loyal to Familia behandler artiklen spørgsmålet om, hvordan den historiske baggrund kan anvendes ved fortolkningen af grundloven. Det konkluderes, at den vægt, som kan tillægges formålsbetragtninger baseret på hensyn og principper udledt af den historiske baggrund, vil afhænge af navnlig to forhold: Dels hvor fast og entydigt et grundlag de udledte hensyn og principper har i den historiske baggrund, dels i hvilket omfang grundlovgiver har haft til hensigt at knytte den relevante grundlovsbestemmelse op på disse hensyn og principper. Artiklen afsluttes med nogle kommentarer til dommen om opløsning af Loyal to Familia.

Danmark har en lang tradition for at overlade det til forældremyndighedsindehaveren at beslutte, om deres barn skal modtage undervisning i folkeskolen eller i et privat undervisningstilbud. Derimod har der i dansk ret været meget lidt fokus på, hvilken betydning det har for barnets retsstilling, at undervisningen varetages af en privat aktør. Artiklen behandler de retlige rammer om magtanvendelse i friskoler og private grundskoler og de retssikkerhedsmæssige spørgsmål, der knytter sig hertil. Det foreslås endvidere, at der indføres en egentlig hjemmel til magtanvendelse på området.

Artiklen behandler ministeransvarets erstatningsretlige aspekter i historisk og aktuelt lys. Det dokumenteres, at spørgsmål om erstatningsansvar siden junigrundloven af 1849 principielt har været en integreret del af ministeransvaret. Det konkluderes med afsæt i ministeransvarlighedslovens § 9 og med eksempler fra (rigs)retspraksis, at spørgsmål om ministres erstatningsansvar er reguleret af de almindelige erstatningsregler, og at de materielle betingelser for, at ministre kan ifalde personligt ansvar, herunder i form af regres, principielt er til stede. Dernæst konkluderes, at Rigsretten er enekompetent til at tage stilling til statskassens erstatningskrav mod ministre i anledning af deres embedsførelse. At privates erstatningskrav normalt rettes mod statskassen og forfølges ved de almindelige domstole, er i overensstemmelse med grundlovens § 63 og principper for offentlige myndigheders erstatningsansvar. Det påpeges dog, at Rigsretten næppe er inkompetent over for privates erstatningskrav i anledning af ministres embedsførelse, og at disse må indtales i rigsretssagen efter adhæsionsprocessens principper. I forlængelse heraf argumenteres for, at Rigsretten tilmed er enekompetent til at pådømme ministres personlige erstatningsansvar, og at Rigsretten i forbindelse med en rigsretsprocedure også vil kunne tage stilling til statens hæftelsesansvar. Efterfølgende overvejes, hvordan retsplejelovens regler om adhæsionsprocessen spiller sammen med rigsretsloven i forbindelse med pådømmelse af erstatningsspørgsmål. Til sidst anbefales en reform af reglerne bl.a. med henblik på i videst muligt omfang at fjerne spørgsmål om ministres erstatningsansvar fra ministeransvarlighedsinstituttet.

Covid-19-pandemienkom for alvor til Danmark, da regeringen med statsministeren i spidsen informerede befolkningen om en række vidtrækkende tiltag på et pressemøde den 11. marts 2020. Det var en exceptionel situation, som over det følgende år gav anledning til yderligere tiltag, der påvirkede en lang række grundlæggende rettigheder. Krisehåndteringen har også affødt nye former for regeringsførelse, herunder en massiv og unik brug af direkte politisk kommunikation fra regeringen til befolkningen gennem pressemøder udsendt på TV, der har udfordret normale parlamentariske procedurer. Artiklen analyserer, hvordan håndteringen af Covid-19 har sat den danske retsstat på prøve og det i et omfang ikke set siden besættelsen. Vi begrænser dog vores analyse til forløbet omkring masseaflivning af mink og de deraf affødte retlige problemer. Vi analyserer i den sammenhæng en række forhold omkring legalitetsprincippet og dets forankring i grundloven, den retlige status af udtalelser på pressemøder, nødret og tilbagevirkende kraft.

Fodnoter

* Tak til Mathias Smed Larsen for bidrag til informationssøgning.

Forfatter: Ida Qvist Bertelsen

Forældres offentliggørelse af deres børns personoplysninger på sociale netværk er blevet et udbredt fænomen, der potentielt kan få konsekvenser for børnenes databeskyttelse. Både hvor en behandling er undtaget fra reglerne om databeskyttelse, fordi den udgør en rent privat aktivitet, men også hvor behandling faktisk er omfattet, idet der i disse situationer kan opstå en mulig interessekonflikt forældre og børn imellem. I artiklen behandles børns databeskyttelse i relation til »sharenting«, og der argumenteres for, at databeskyttelsesreglerne ikke effektivt beskytter børn, når det er forældrene, der ønsker at foretage en offentliggørelse af barnets data, også for et ubestemt antal personer på internettet.

Fodnoter

*Artiklen er baseret på kandidatspeciale af Ida Qvist Bertelsen med titlen »Børns databeskyttelse i relation til fænomenet »sharenting«. Vejleder: Kasper Bjerre Hendrup Andersen, Ph.d.-stipen­diat, Juridisk Institut, Aalborg Universitet.

Forfattere: Niels Fenger og Morten Broberg

EUF-traktatens art. 267 om den præjudicielle procedure giver alene EU-Domstolen kompetence til at fortolke EU-ret, men ikke national ret. Ikke desto mindre har EU-Domstolen i en række sager besvaret præjudicielle spørgsmål vedrørende EU-rettens fortolkning, selv om EU-retten ikke fandt anvendelse i den konkrete sag, men hvor national ret havde kopieret EU-ret eller på anden måde lagt sig op ad denne, og EU-Domstolens svar derfor kunne være brugbart for løsningen af den konkrete sag. I denne artikel identificerer vi de situationer, hvor EU-Domstolen ud fra sådanne hensyn fraviger sin ellers faste praksis.

Forfatter: Jens Elo Rytter

Det har i teorien været omdiskuteret, hvorvidt inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ved lov i 1992 også omfattede fremtidig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen (EMD), eller om denne principielt fortsat skulle anses som en del af Danmarks folkeretlige forpligtelser. Inkorporeringsloven indeholder til dels modstridende udtalelser herom. Spørgsmålet er vigtigt, fordi folkeretlige forpligtelser ikke gælder umiddelbart i dansk ret, men alene slår igennem i det omfang, det er muligt at fortolke dansk ret i overensstemmelse med den folkeretlige forpligtelse, og derfor må vige for klare danske lovbestemmelser og andre retsregler. Spørgsmålet synes nu afklaret i retspraksis. Dommene i UfR 2017.3272 Ø og UfR 2021.517 H synes forudsætningsvis baseret på den opfattelse, at EMRK er inkorporeret i dansk ret med det indhold, Konventionen til enhver tid har efter EMD’s praksis, og derfor i sin helhed som udgangspunkt har forrang for modstridende dansk lovgivning.

 

 

Medlemmer af det faste peer review panel

 

Medlemmerne er følgende:

Redaktør:

Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet (ansvarshavende)

Peer review-panel:

  • Advokat, ph.d. Rass Holdgaard, Kammeradvokaten
  • Professor Palle Bo Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
  • Højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen, Højesteret
  • Højesteretsdommer Oliver Talevski, Højesteret
  • Professor, dr. jur. Vibe Ulfbeck, Københavns Universitet