Forord

Voldtægt er blandt de mest alvorlige lovovertrædelser, som retsvæsenet behandler. Samtidig er sagerne ofte komplekse blandt andet på grund af manglende vidner og fysiske beviser, og fordi der ofte er en forudgående relation mellem parterne. Både international og dansk forskning har dokumenteret, at retsvæsenet generelt er udfordret i forhold til håndteringen af voldtægtssager på en lang række parametre, f.eks. i forhold til en lav anmeldelsestilbøjelighed med store mørketal til følge, forurettede, der trækker sig fra sagerne efter anmeldelse, sekundær viktimisering og ikke mindst en lav domfældelsesprocent på området. Fra politisk hold, fra NGO’er, fra forurettede for voldtægt samt i den offentlige debathar der i Danmark igennem adskillige år været rettet et kritisk fokus på retsvæsenets håndtering af voldtægtssager. Særlig politiet er blevet kritiseret for ikke at håndtere sagerne professionelt nok. Sagsbehandlingen af voldtægtssager begynder da også hos politiet, de optager den første anmeldelsesrapport og beslutter, hvilke efterforskningsmæssige skridt der skal iværksættes. Politiet er med andre ord »gatekeepere« til retsvæsenet, og politiet spiller derfor en afgørende rolle for sagens videre gang.

Igennem de seneste år er der imidlertid også sket en række forbedringer på voldtægtsområdet. Der er blevet iværksat forskellige politiske indsatser på tværs af partiskel, Rigspolitiet og Rigsadvokaten har indført nye retningslinjer for behandlingen af sagerne, der har været nedsat et ekspertpanel, og senest er der kommet en ny lovbestemmelse på området. I skrivende stund er Danmark dog fortsat udfordret af store mørketal, lav domfældelsesprocent og adskillige forurettede, der ikke er tilfredse med den behandling, de får af retsvæsenet. Spørgsmålet er derfor, hvordan retsvæsenet kan optimere behandlingen af voldtægtssager? En mulig løsning kan være, at retsvæsenets aktører får større fokus på kompleksiteten af disse sager, end tilfældet er i dag. Det er ét af formålene med denne antologi at fremdrage denne kompleksitet.

På trods af at der igennem en årrække har været fokus på voldtægtssagen, er faglitteraturen på dansk begrænset, og antologiener den første Side 9 af sin slags i en dansk kontekst, der behandler voldtægtssagens gang gennem retsvæsenet. En lang række af de temaer, teorier, metoder og pointer, der illustreres igennem antologien, rækker imidlertid også ud over voldtægtssagen og gør sig gældende for andre sagskategorier.

Formålet med antologien

Vores ønsker og ambitioner med antologien er først og fremmest, at den kan berige retsvæsenets aktører og inspirere dem til at reflektere over egen praksis og indtage en kritisk og analytisk holdning i forhold til behandlingen af voldtægtssagen. Vi håber derfor at kunne illustrere den kompleksitet, som sagskategorien omfatter, og som gør voldtægtssagen omstridt og omdiskuteret både inden for og uden for retsvæsenet. Dermed håber vi også at kunne bidrage med et fagligt perspektiv i den offentlige debat.

For at kvalificere sagens behandling i retsvæsenet må blikket også rettes mod det, der omgiver sagen, så voldtægt forstås både som forbrydelse og som fænomen. Voldtægt omfatter temaer som magt, kultur, køn og seksualitet og dækker over såvel samfundsmæssige diskurser som individets adfærd og holdninger (og rækker dermed ind i den nære livssfære). Det udfordrer retsvæsenets regler om objektive kriterier og betyder, at nuancer og gradsforskelle bliver afgørende. Det er med andre ord en udfordring at få voldtægtsforbrydelsens nuancerede karakter passet ind i de mere entydige og målbare kategorier, som retsvæsenet navigerer efter.

Ambitionen med antologien er også at skrive praksisnær faglitteratur. Forfatterne identificerer således udfordringer og faldgruber inden for hvert emne. Kapitlerne adresserer både specifikke og mere generelle aspekter af voldtægtssagen, og antologiens aspiration har således været at samle både selvstændige, teoretiske, forskningsbidrag og bidrag, der er baseret på et faktisk kendskab til praksis på området. Formålet er at etablere en teoretisk ramme og forståelse for arbejdet med voldtægtssagen og samtidig inddrage en praksisorienteret tilgang ud fra den betragtning, at teori uden praksis er tom, mens praksis uden teori er blind.11. Bourdieu, P. (1988). Vive la Crise!: For Heterodoxy, in Social Science. Theory and Society, 17(5), 773-787. Antologiens kapitler afspejler derfor også forskellige faglige traditioner og er skrevet af både forskere og praktikere inden for forskellige fagligheder og traditioner såsom politiuddannede, psykologer, kriminologer, jurister mfl.

Side 10

Hvem henvender antologien sig til?

Antologien kan læses af alle med interesse for voldtægtssagen – herunder fagprofessionelle i retsvæsenet og studerende med interesse for området fx inden for politi, jura, retspsykologi, kriminologi, sociologi samt de professioner, der kommer i kontakt med de involverede parter i kraft af deres professionelle virke.

Antologiens indhold og opbygning

De forskellige emner i antologien behandler dels traditionelle kriminologiske, politividenskabelige og strafferetlige temaer, såsom motiv, retsmedicin, afhøring, efterforskning og lovgrundlag, dels andre perspektiver og fænomener, som har indvirkning på håndteringen af voldtægtssagen i retsvæsenet, såsom samtykke og voldtægtsmyter. Antologien er opbygget med udgangspunkt i sagens behandling i retsvæsenet, og kapitlerne følger dermed de spor, sagen betræder på sin vej herigennem. Første del af antologien beskæftiger sig med forskellige fænomener og forhold relateret til voldtægtssagens gang i retsvæsenet. Anden del har fokus på efterforskningen, og tredje del er koncentreret om aspekter, der gør sig gældende, når anklagemyndigheden og retten tager over.

En stor tak skal lyde til de medvirkende forfattere for deres kvalificerede bidrag til bogens indhold. Forfatterne har alle lagt mange arbejdstimer i projektet og har bestræbt sig på at illustrere voldtægtssagens kompleksitet samt angive retning.

Vi håber, at de enkelte kapitler – men særligt summen af dem – vil give anledning til nye refleksioner og vil stimulere til videre debat og udvikling inden for voldtægtsområdet.

God læselyst.

København, marts 2021

Tine Søberg, Trine Baumbach og Linda Kjær Minke

Side 11

Fodnoter samlet

1. Bourdieu, P. (1988). Vive la Crise!: For Heterodoxy, in Social Science. Theory and Society, 17(5), 773-787.