Forord

Formålet med denne bog er at præsentere hele den del af udlændingeretten, der ikke drejer sig om asyl og familiesammenføring. Det drejer sig om migrationsområdet, ikke mindst reguleringen af indrejse og ophold for EU-borgere og udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende fra tredjelande.

Men bogen tilsigter også at give læseren en forståelse af migrationsudviklingen i nyere tid til Danmark, samt hvordan en udlændingesag i dag ekspederes, fra start til mål. Eller sagt på en anden måde: fra indrejse over kortere eller længere ophold i Danmark og til eventuel udrejse, udsendelse eller udvisning. Eller et længerevarende ophold, der måske ender med en tidsubegrænset – altså en permanent – opholdstilladelse. Udlændingesystemet kan godt virke ganske kompliceret, så jeg har prøvet at tage læseren igennem hele sagsgangen med fremhævelse af de afgørende fokuspunkter.

Der er skrevet flere rigtig gode bøger om familiesammenføring og asyl igennem de senere år, f.eks. Kim Kjær: Flygtning i Danmark, Jesper Lindholm: Danske Asylafgørelser og Bjørn Dilou Jacobsen m.fl.: Udlændingeret, Bind 1 og 2. Den sidste bog har som noget nyt store afsnit om bl.a. statsborgerskab og udsendelse.

Og der er også skrevet nogle rigtig gode bøger om migration til Danmark og den efterfølgende integration. Eksempelvis har jeg med stor fornøjelse læst Ole Hammer: Bidrag til Danmarks indvandringshistorie fra 2019 og Mattias Tesfaye: Velkommen Mustafa fra 2017.

Ambitionen med denne bog er både at folde juraen ud med hensyn til migration til Danmark, men også at sætte reglerne ind i en historisk kontekst for dermed at give læseren en forståelse af, hvorfor reglerne nu engang er blevet sådan, som de nu fremtræder. Så hensigten er altså en juridisk bog, men med Side 9 en tvist. Min oplevelse er gennem mange års undervisning af jurastuderende på Københavns Universitet, at man langt bedre kan argumentere og debattere omkring de nuværende regler, hvis man kender forhistorien: hvad ligger forud, både af juridiske og mere politiske og strategiske overvejelser.

Jeg synes også, området fortjener en dedikeret bog herom. Når man ser på tallene for indrejsende udlændinge til Danmark igennem de seneste år, så er det tallene for indrejsende udlændinge, der vil arbejde eller studere i Danmark, der klart dominerer. Og dermed er det også et ressortområde i Danmark af stor betydning for en række offentlige myndigheder (både statslige, regionale og kommunale), mange interesseorganisationer, rådgivere, advokater, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, NGO’er samt private borgere.

Enkelte kapitler til bogen blev brugt i udlændingeretsundervisningen på Københavns Universitet i foråret 2020, men i den foreliggende udgave sigter bogen på at ramme flere målgrupper, herunder:

  •  Juridiske studerende på universiteterne og andre læreanstalter med undervisning i udlændingeret,
  •  Medarbejdere og andre, der arbejder med migration til Danmark i bredeste forstand, både inden for det offentlige, det private og ude i samfundet, f.eks. blandt frivillige,
  •  Alle, der har en interesse i at forstå både den historiske udvikling vedrørende migration til Danmark samt den nuværende regulering og lovgivning på området.

Netop ønsket om med fremstillingen både at favne juraen omkring migration til Danmark samt det samfundsmæssige aspekt har gjort, at jeg har valgt at udarbejde fire migrationshistorier til Danmark fra anden verdenskrig til nu. Jeg påtager mig fuldt ud ansvaret for valget af netop disse fire historier og har også søgt at beskrive det juridiske fundament for alle historierne. Nogle vil måske betragte dem helt eller delvis som flygtningehistorier, men de facto-virkningen har været indvandring til Danmark.

Mange har hjulpet med gennemlæsning af enkelte kapitler i processen, f.eks. Michael Kjærgaard, Frederik Gammeltoft og Side 10 Lars Lichtenstein, hvilket jeg takker meget for. Også en stor tak til Cathrine Kyø Hermansen fra Immigrationsmuseet i Farum, der har læst og kommenteret på de fire migrationshistorier. Og også en kæmpetak til Uwe Bødewadt, der har stillet billeder til Migrationshistorie 2 til rådighed.

Jeg vil også gerne sige en stor tak til mine medlærere i undervisningen i udlændingeret på Københavns Universitet, det er fremragende undervisere som Niels Henrik Christensen, Kim Kjær, Bettina Normann Petersen og de seneste år Thomas Gammeltoft-Hansen og Silvia Adamo. De har ikke direkte bidraget til bogen her, men de har i høj grad inspireret mig i vores drøftelser gennem årene, hvordan vi bedst muligt strukturerede udlændingeområdet for de studerende, sådan at de studerende både blev inspireret omkring dette spændende juridiske område, men også kunne se sammenhænge og begrundelser for retsudviklingen. Og det har i høj grad inspireret mig til opbygningen og strukturen af denne fremstilling.

Jeg skal desuden sige, at det er helt bevidst, at jeg har skrevet bogen i stor fontstørrelse, men også med f.eks. afgørelser i mindre fontstørrelse samt diverse noter. Det er netop for at gøre det muligt så at sige at bruge bogen på flere planer, men også levere hints til praktikere og andre, der ønsker at dyrke et spørgsmål mere end angivet i hovedteksten. Det er også derfor, at jeg flere steder har lagt vægt på både at have retsafgørelser og afgørelser fra administrativt niveau, især Udlændingenævnet, med i fremstillingen og kommenteret herpå.

Der er i bogen medtaget ændret lovgivning på udlændingeområdet af betydning for udenlandsk arbejdskraft mm. til og med december 2020.

Januar 2021

Claes Nilas

Side 11

Migrationsjura (1. udg.)

Udenlandsk arbejdskraft og EU-borgere