Bilag 3: Politisk aftale af 29. juni 2018 om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser

i Voksenansvarsloven (1. udg.)
Gratis adgang

Bilag 3: Politisk aftale af 29. juni 2018 om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser

Aftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti

Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser

Ungdomskriminaliteten har i en årrække været faldende. Det er positivt. Samtidig er der en hård kerne af en ungdomsårgang, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor en andel af den samlede ungdomskriminalitet.

Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel.

Når børn og unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel løbebane, som kan ende med omfattende og alvorlig kriminalitet. Der skal derfor sættes mere konsekvent og tidligere ind over for ungdomskriminalitet. Der skal være en mærkbar reaktion, når børn og unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser.

I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der fælles retning og konsekvens. Hverken det sociale system eller retssystemet evner at gribe tidligt nok ind og hjælpe børnene eller de unge, inden de havner på samfundets skyggeside. Børn og unge oplever ikke i tilstrækkelig grad at blive stillet til ansvar for deres kriminelle handlinger.

Behovet for en markant indsats mod ungdomskriminalitet understreges af de seneste års situation i bandemiljøet, hvor kriminelle bander går målrettet efter at rekruttere sårbare og letpåvirkelige børn og unge.

Der er derfor behov for en ny og helhedsorienteret indsats, der har et klart mål: Børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Dette er af afgørende betydning for det enkelte barn og den enkelte unges muligheder i livet. Det er samtidig afgørende for, at Danmark også på langt sigt vil være et trygt og sikkert land.

Side 437

Reformen vil forpligte børn og unge, deres forældre og kommunerne. Myndighedernes pligt til opfølgning styrkes markant, så børn og unge følges tæt og længe. Der fastsættes korte frister for sagsbehandlingen, og der afsættes midler til, at de overholdes. Der må ikke være den mindste tvivl om myndighedernes roller og forpligtelser til at følge hver enkelt sag til dørs.

Endelig sættes der fokus på ensretning af indsatsen på de sikrede, delvist lukkede og åbne døgninstitutioner, hvor kriminelle og kriminalitetstruede unge kan anbringes.

Reformen har fem fokusområder
  1. 1 Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes
  2. 2 Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens af kriminel adfærd
  3. 3 Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge
  4. 4 En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge
  5. 5 Effektiv implementering og opfølgning

[…]

Fokusområde 3: Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge

Der er i dag væsentlige forskelle i den pædagogiske praksis på tværs af åbne, delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner, herunder måden hvorpå der arbejdes med kriminelle eller kriminalitetstruede unge.

Aftalepartierne finder, at dette er uhensigtsmæssigt. Manglende fælles regler og rammer vanskeliggør bl.a. kommunernes mulighed for at finde det rigtige anbringelsessted til en bestemt ung. Aftalepartierne vil derfor sikre, at indsatsen skærpes og ensartes på tværs af de forskellige institutioner og samtidig skabe et fælles vurderingsgrundlag, som socialtilsynene kan følge op på i det løbende tilsyn med institutionerne.

For de anbragte unge skal der være fokus på ensartede rammer og regler på tværs af de forskellige institutioner, så det sikres, at den unge mødes med en forudsigelig og tryg hverdag, der understøtter, at den unge kommer tilbage på ret kurs.

Herudover skal sikkerheden i dagligdagen styrkes og det samme skal indsatsen mod indsmugling af våben og euforiserende stoffer. Aftalepartierne er Side 438 enige om, at der skal iværksættes følgende initiativer på de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner:

  1. 7 Der fastsættes klare krav til en virksom indsats
  2.  Formålet med indsatsen på sikrede institutioner og delvist lukkede institutioner tydeliggøres gennem klare lovkrav til kvaliteten af den pædagogiske indsats. Der stilles bl.a. krav om, at der arbejdes målrettet på at forebygge ny kriminalitet, at de unge skal forberedes til at komme i uddannelse eller beskæftigelse, og at de unge skal forberedes til at fungere i en dagligdag efter anbringelsens afslutning.
  3.  Det fremhæves, at en målrettet og intensiv indsats i forhold til misbrugsproblematikker er afgørende for at forebygge ny kriminalitet, at mødepligt til undervisning og andre aktiviteter kan bidrage til at gøre den unge parat til at gennemføre en uddannelse eller komme i job, og at faste huslige pligter – ud over oprydning og rengøring på eget værelse – er med til at gøre den unge parat til dagligdagen efter anbringelsen.
  4.  Disse elementer vil bidrage positivt i forhold til at regulere adfærd, der er kriminalitetsfremmende, og udvikle den unges sociale kompetencer, hvilket er essentielt i forhold til både det løbende arbejde med den unge og i den unges fremadrettede situation efter endt anbringelse.
  5. 8 Der lovfæstes krav om husordener
  6.  Der lovfæstes en pligt til at fastsætte husordener, der fastlægger rammerne for acceptabel adfærd på institutionerne. Husordenerne ensrettes, så henholdsvis sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner i høj grad har de samme rammer. Den lovfæstede pligt til at udarbejde husordener suppleres med en bekendtgørelse, der opstiller en række obligatoriske krav til alle husordener.
  7.  I bekendtgørelsen fastsættes bl.a. regler om retningsgivende tidspunkter for vækning og sengetid i hverdagene og i weekenden, mødepligt til undervisning og andre aktiviteter, god adfærd på fællesarealerne, ro på værelserne i aften- og nattetimerne, forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer, rygeforbud (alene med undtagelse af nærmere bestemte udendørs arealer), besiddelse og brug af mobiltelefoner, herunder at de unge som udgangspunkt skal aflevere deres mobiltelefoner i forbindelse med aktiviteter, der kræver deres fulde opmærksomhed, Side 439 f.eks. undervisning, psykologsamtaler, andre former for behandling mv. og regler om besøg.
  8.  Der skal være klare og mærkbare konsekvenser forbundet med ikke at overholde husordenen. De mulige reaktioner vil variere i intensitet og kan spænde fra bl.a. advarsler, forbud mod at deltage i bestemte aktiviteter i en periode til fratagelse af mobiltelefon om natten i en periode.
  9.  Der indføres endvidere hjemmel til, at der kan ske træk i en ungs lommepenge ved grove eller gentagne overtrædelse af husordenen.
  10.  Husordenerne skal godkendes af socialtilsynene, som har det overordnede tilsyn med, at husordenerne overholder de obligatoriske krav, og at der er den nødvendige ensartethed institutionerne imellem.
  11.  Husordenerne vil ud over ensretningen af rammerne bidrage til at sikre ro og orden og styrke indsatsen mod euforiserende stoffer, trusler og vold mv.

Herudover vil aftalepartierne sørge for, at de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner til enhver tid har de rette redskaber til at bringe den unge tilbage på rette spor og sikre, at den unges anbringelse sker under sikre og trygge forhold, herunder at den unge ikke udsættes for vold eller trusler under anbringelsen eller udsætter sig selv eller andre for fare.

Aftalepartierne er enige om, at der skal iværksættes følgende initiativer:

  1. 9 Styrkelse af sikkerheden på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner
  2.  På de sikrede døgninstitutioner indføres adgang til at anvende døralarmer til de unges værelser hele døgnet og obligatorisk videoovervågning af indendørs fællesarealer døgnet rundt.
  3.  For at styrke indsatsen mod indsmugling af våben og euforiserende stoffer indføres en udvidet adgang til kropsvisitation, herunder afklædning og gennemsøgning af tøj, samt undersøgelse af kroppens overflader. Kropsvisitation skal kunne ske, når en ung anbringes på sikrede døgninstitutioner og afdelinger samt særligt sikrede afdelinger, før og efter besøg og før og efter fravær fra institutionen /afdelingen, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den udvidede adgang til kropsvisitation Side 440 skal også kunne anvendes, hvis de unge har opholdt sig sammen med unge fra delvist lukkede eller åbne afdelinger på samme institution. Det vil i højere grad gøre det muligt at opdage eventuelle forsøg på indsmugling af euforiserende stoffer, våben, mobiltelefoner eller lignende.
  4.  Endelig indføres der mulighed for at begrænse ekstern kommunikation i form af mobiltelefon og internet. Fremover skal adgangen til eget kommunikationsudstyr begrænses, således at det f.eks. kun er tilladt på bestemte tidspunkter i dertil indrettede fællesrum. Såfremt særlige forhold taler for det, f.eks. at der er tale om en ung, der har behov for hyppig kontakt med forældre mv., kan dette udgangspunkt fraviges.
  5.  Proceduren i forbindelse med registrering og indberetning af kropsvisitationer i forbindelse med udgang eller besøg vil endvidere blive optimeret gennem et nyt indberetningsskema.
  6.  På de delvist lukkede døgninstitutioner indføres adgang til at anvende døralarmer til de unges værelser og obligatorisk videoovervågning af fællesarealer døgnet rundt.
  7. 10 Minimumskrav for anvendelsen af døralarmer på sikrede og delvist lukkede institutioner
  8.  Det skal ikke overlades til den enkelte døgninstitution, om muligheden for at anvende døralarmer udnyttes.
  9.  Der sikres ensartet praksis. Konkret udmøntes dette gennem fællesstandarder for brugen af døralarmer. Fællesstandarderne vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem institutionerne, ungekriminalforsorgen og Socialstyrelsen. De fastsættes på bekendtgørelsesniveau og vil inden udstedelsen blive forelagt aftalepartierne.
  10.  Overholdelsen af fællesstandarderne indgår i det løbende tilsyn med institutionerne.
  11. 11 Ny adgang til fysisk magtanvendelse på sikrede og delvist lukkede institutioner
  12.  Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er generelt en undtagelse og må aldrig erstatte omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Almindelige pædagogiske virkemidler og samarbejde med unge skal altid gå forud for anvendelse af fysisk magt, og Side 441 den ønskede handling eller målet med handlingen skal derfor så vidt muligt opnås ad frivillighedens vej.
  13.  Nogle af de vigtigste principper for brugen af magtanvendelse er:
    •  Mindsteindgrebsprincippet, som betyder, at den mindst indgribende løsning altid skal have førsteprioritet.
    •  Proportionalitetsprincippet, som betyder, at der skal være proportionalitet mellem indgreb og formål.
    •  Legalitetsprincippet, som betyder, at der skal være klar lovhjemmel til ethvert indgreb.
    •  Individualitetsprincippet, som betyder, at indgreb i den personlige frihed skal tilpasses den enkeltes situation og behov.
  14.  Husordenen har til formål at opstille faste og klare rammer, der skal medvirke til at skabe en forudsigelig hverdag for de anbragte unge til gavn for deres trivsel og udvikling samt medvirke til at forebygge konflikter. Husordenen er endvidere et redskab til at lære anbragte unge at begå sig i fællesskab med andre, og den skal samtidig understøtte, at personalet kan varetage deres opgaver bedst muligt.
  15.  For at sikre at husordenen kan opfylde sit formål, skal personalet fremover kunne anvende fysisk magtanvendelse, hvis det er nødvendigt for at bringe overtrædelser af husordenen på døgninstitutionen til ophør. Det vil eksempelvis kunne være relevant, hvis en ung gentagne gange ikke overholder reglerne om ro på værelserne i nattetimerne og om sengetider. Personalet skal i sådanne situationer kunne føre den unge ind på sit værelse.
  16.  Der ændres ikke på de generelle principper for magtanvendelse. Al magtanvendelse skal således være nødvendig og stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, herunder være afpasset den unges alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således ikke automatisk medføre en bestemt reaktion. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering.
  17.  Reglerne om øget adgang til brug af fysisk magtanvendelse vil gælde alle anbragte unge på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner, uanset om de er anbragt på baggrund af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet eller på andet grundlag. Aftalepartierne er derfor enige om at følge ud-Side 442viklingen i forhold til brugen af magtanvendelse på de sikrede og delvist lukkede institutioner.
  18. 12 Pligt til at anmelde vold og trusler mv.
  19.  Der indføres på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner pligt til at anmelde vold og trusler mv.
  20. 13 De gældende regler om anvendelsen af fysisk magt skal tydeliggøres
  21.  Den eksisterende adgang til brug af fysisk magt skal tydeliggøres, så det sikres, at tvivl om det retlige grundlag ikke står i vejen for, at personalet f.eks. kan gribe hurtigt ind og forhindre sammenstød mellem de unge eller fastholde en ung, der er til fare for sig selv eller andre.
  22. 14 Undersøgelse af behovet for yderligere ydre sikkerhed og efteruddannelse til personalet på sikrede og delvist lukkede institutioner
  23.  Det skal undersøges, om der er behov for styrke den eksisterende ydre sikring af og sikkerhed på nogle af de sikrede eller delvist lukkede døgninstitutioner, herunder udendørs videoovervågning, så det sikres, at de unge ikke forlader institutionen uden tilladelse (rømning) og mulighederne for, at der kan smugles f.eks. euforiserende stoffer eller våben ind på døgninstitutionen, minimeres.
  24.  Endvidere skal det undersøges, om der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet på de sikrede og delvist lukkede institutioner i bl.a. konflikthåndtering, magtanvendelse og regelgrundlaget herfor.
  25.  Regeringen vil igangsætte en afdækning af disse behov. Resultaterne vil blive præsenteret for aftalepartierne med henblik på yderligere drøftelser. Undersøgelserne forventes færdiggjort medio 2019.

Kriminelle og kriminalitetstruede unge vil under længerevarende anbringelser som oftest tilbringe størstedelen heraf på en åben institution. Der er derfor behov for, at der under hele anbringelsen kan bevares en rød tråd i indsatsen over for den unge i forhold til rammer, strukturer og den pædagogiske indsats på tværs af institutionstyper.

Side 443

Sammensætningen af unge på de åbne institutioner er imidlertid mere forskelligartet end på de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner, idet der i langt højere grad er anbragt unge af andre sociale årsager, så som omsorgssvigt eller overgreb.

Aftalepartierne er på denne baggrund enige om, at der skal iværksættes følgende initiativ:

  1. 15 Kortlægning af indsatsen på de åbne døgninstitutioner og opholdssteder
  2.  Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge, der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne døgninstitutioner. Kortlægningen skal bl.a. afdække, hvilke rammer, strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne målgruppe. Der vil endvidere blive set på praksis for anmeldelse af vold og trusler mv.
  3.  Kortlægningen vil tage udgangspunkt i praksis på et antal åbne døgninstitutioner og opholdssteder. Aftalepartierne vil få forelagt et oplæg til kortlægningens rammer og nærmere indhold forud for igangsættelsen.
  4.  Sideløbende med kortlægningen foretages en vurdering af, om det vil være hensigtsmæssigt at skabe mulighed for, at åbne institutioner efter ansøgning til Socialtilsynet – og efter en konkret vurdering – kan få adgang til at anvende f.eks. døralarmer eller andet sikkerhedsudstyr. Formålet skal være at passe på den enkelte unge.
  5.  Arbejdet forventes færdiggjort i 2019 og vil blive forelagt aftalepartierne med henblik på drøftelse.

[…]

Fokusområde 5: Effektiv implementering og opfølgning

Reformen skal sikre, at alle børn og unge oplever en hurtig og mærkbar reaktion, når de forbryder sig mod samfundets regler. Dette er helt essentielt for den fremtidige indsats.

Der er derfor med reformen fastsat en række frister, som myndighederne skal overholde. Der indføres endvidere pligt for kommunen til altid at overveje børne- og ungepålæg samt forældrepålæg i visse sager.

Side 444

Det er væsentligt at få fulgt op på, at de ansvarlige myndigheder får behandlet sagerne i overensstemmelse med fristerne.

Aftalepartierne er enige om, at der skal iværksættes følgende initiativer:

  •  […]
  • 23 Socialtilsynenes tilsyn skærpes og målrettes
  •  Socialtilsynenes driftsorienterede tilsyn målrettes, så det understøtter og følger op på de skærpede lovkrav til institutionernes arbejde med kriminalitetstruede unge.
  •  Socialtilsynene vil løbende føre tilsyn med, om de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner til stadighed lever op til lovkravene til en virksom indsats, anvendelsen af husordenen, brugen af døralarmer og videoovervågning af indendørs fællesarealer.
  •  Socialtilsynene inddrager information fra ungekriminalforsorgen i forbindelse med afgørelser og kvalitetsvurderinger.
  • 24 Der gennemføres en overordnet evaluering af resultaterne af indsatsen
  •  Når reformen er fuldt implementeret og har virket i en passende periode, igangsættes der en evaluering, der mere overordnet evaluerer resultaterne af indsatsen over for de unge, der har været igennem det nye Ungdomskriminalitetsnævn, herunder i forhold til recidiv.
  •  Evalueringen vil samtidig fokusere særskilt på resultaterne af indsatserne på de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner og give et godt grundlag for eventuelle fremadrettede ændringer af indholdet på både de forskellige institutioner, men også i forhold til det samlede forløb i det nye system.

Aftalepartierne har endelig noteret sig, at reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet kan have indflydelse på kapacitetsbehovet på de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner. Aftalepartierne vil derfor følge udviklingen.

Lovgivning

Aftalepartierne er enige om at stemme for de kommende lovforslag, der udmønter ungdomskriminalitetsreformen.

Side 445

Det drejer sig om følgende to lovforslag, der fremsættes i efteråret 2018:

  •  Forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lovforslaget skal bl.a. oprette et landsdækkende Ungdomskriminalitetsnævn og en ny ungekriminalforsorg.
  •  Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar mv. Lovforslaget skal bl.a. gennemføre initiativerne om det nye børne- og ungepålæg og forældrepålæg samt initiativerne, der skal sikre ensretningen af indsatsen på de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner. Lovforslaget skal herudover gennemføre en række konsekvensændringer i den sociale lovgivning som følge af oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Der vil herudover blive udarbejdet en bekendtgørelse om krav til husordenerne på de sikrede og delvist lukkede institutioner samt en bekendtgørelse om fællesstandarder for brugen af døralarmer. Bekendtgørelserne vil blive udstedt af børne- og socialministeren efter forhandling med justitsministeren.

De øvrige initiativer i den politiske aftale, herunder navnlig initiativerne vedrørende den tidlige forebyggende indsats over for alle børn og unge, vil blive gennemført administrativt med henblik på ikrafttræden samtidigt med det to fremsatte lovforslag.

Økonomi

På finansloven for 2018 blev der afsat 70 mio. kr. i 2018, 120,4 mio. kr. i 2019, 123,2 mio. kr. i 2020 og 122,2 mio. kr. i 2021 og frem til regeringens oplæg til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Herudover afsættes der på regeringens forslag til finanslov for 2019 yderligere 41,9 mio. kr. i 2019 og 36,1 mio. kr. årligt i 2020 og frem til at finansiere aftalen, mens de resterende udgifter til reformen på i størrelsesorden 20 mio. kr. årligt fuldt indfaset afholdes inden for Justitsministeriets samlede økonomiske ramme.

Side 446