Forord

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der er nu en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision af og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Ændringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige bestemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væsentlige punkter er stort set uforandret. Det gælder således de varemærkeretlige grundprincipper som kravet om særpræg, om varemærkerettens indhold og indskrænkningerne heri og principperne om varemærkerettighedernes overdragelighed, varighed og ophør. De største indholdsmæssige ændringer findes i lovens kapitel 2 om ansøgning og registrering af varemærker – og i det forhold at den tidligere fællesmærkelov blev ophævet, og at reguleringen af disse særlige former for varemærker i stedet for blev integreret i varemærkeloven.

Tak til advokat Jonas Lykke Hartvig-Rovsing, som også denne gang har revideret og ajourført afgørelsesregistret og stikordsregistret.

Fremstillingen er ført ajour indtil 1. december 2020.

Knud Wallberg

Mikael Francke Ravn

Side 29

Varemærkeloven (1. udg.)

med kommentarer