Bilag 1. Ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringsloven 2018

i Varemærkeloven (1. udg.)
Free access

Bilag 1. Ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringsloven 2018

Lov nr. 1533 af 18. december 2018 om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven (Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter mv.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Varemærkelovens § 60 a, stk. 5, og § 60 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1. juli 2019.

Stk. 3. For varemærker og fællesmærker, der er registreret før den 1. januar 2019, finder de hidtil gældende regler i varemærkelovens § 26 anvendelse for fastsættelsen af datoerne for den første registreringsperiode. For fastsættelsen af datoerne for yderligere registreringsperioder finder varemærkelovens § 24, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, anvendelse.

Stk. 4. For varemærker og fællesmærker, der er registreret, og for hvilke registreringsproceduren ikke er endeligt afsluttet inden den 1. januar 2019, finder de hidtil gældende regler om indsigelse, offentliggørelse og fastsættelse af datoen for registreringsprocedurens afslutning anvendelse.

Stk. 5. For anmodninger om administrativ ophævelse, der er indgivet før den 1. januar 2019, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6. For ansøgninger, der bliver indgivet før den 1. januar 2019, fastsættes ansøgningsgebyret efter de hidtil gældende regler.

Stk. 7. Gebyrer for fornyelse af varemærkeregistreringer, der forfalder før den 1. juli 2019, fastsættes efter de hidtil gældende regler i varemærkelovens § 60 b, stk. 1 og 2.

Side 593

Til stk. 1. 2018-lovændringens ikrafttrædelse

Lovændringens ikrafttræden indebar bl.a., at varemærke- og fællesmærkeansøgninger, herunder konverteringer af EU-varemærker og videreførelser i dansk ret af internationale registreringer, hvori Danmark eller EU er designeret, der var indgivet før lovens ikrafttræden og som på ikrafttrædelsestidspunktet fortsat var verserende, skulle behandles efter proceduren i VML §§ 16-23. Endvidere skulle designeringer efter Madrid-protokollen, der ikke var godkendt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, behandles efter proceduren i VML §§ 54-56.

Til stk. 2. Gebyrer for designeringer

Ikrafttrædelsesdatoen blev udskudt med 6 måneder for så vidt angår bestemmelserne, der fastsætter gebyrerne for designering af Danmark efter Madrid-protokollen. Dette skyldes, at World Intellectual Property Organization (WIPO) skal notificeres om ændringer i gebyrer og tidligst anvender de nye gebyrsatser tre måneder efter notifikationen.

Til stk. 3. Overgangsbestemmelse vedrørende registreringsperioden

Bestemmelse vedrører fastsættelsen af datoerne for varemærkers og fællesmærkers registreringsperiode. Ifølge VM-direktivets artikel 48 skal den første registreringsperiode på ti år regnes fra ansøgningsdatoen, hvorimod LBK 2016 § 26 fastslog, at registreringsperioden skulle regnes fra registreringstidspunktet. For at forene disse to tilgange til beregningen af ikke alene den første registreringsperiode, men også af efterfølgende registreringsperioder, er det i VML § 24, stk. 2, fastsat, at registreringer efter udløbet af den første registreringsperiode kan fornys for yderligere tiårsperioder. Overgangsbestemmelsen fastsætter i den forbindelse, at for varemærker og fællesmærker, der er registreret før lovens ikrafttræden, skal den første registreringsperiode fortsat regnes fra registreringstidspunktet også efter lovens ikrafttræden. Derimod vil ansøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden, men som ikke er ført til registrering på tidspunktet for lovens ikrafttræden, være omfattet af VML § 24, stk. 1, dvs. at ansøgningstidspunktet således markerer starten på den første registreringsperiode.

Side 594

Til stk. 4. Overgangsbestemmelse for registreringer uden en dato for registreringsperiodens afslutning

Efter LBK 2016 § 23 kunne der først fremsættes indsigelse mod et varemærke eller et fællesmærke, når dette var registreret, og registreringen var offentliggjort i Dansk Varemærketidende. Registreringsproceduren ansås således først for endeligt afsluttet, når det ikke længere var muligt at fremsætte indsigelse mod registreringen, eller når der var truffet endelig afgørelse i fremsatte indsigelser. Ændringerne i proceduren, hvorefter registreringsprocedurens afslutning er sammenfaldende med varemærkets registrering, har derfor gjort det nødvendigt at fastsætte, at der i de situationer, hvor et varemærke eller fællesmærke er registreret før lovændringens ikrafttræden, og hvor registreringen først offentliggøres med henblik på indsigelse efter den 1. januar 2019, eller hvor indsigelsesperioden fortsat løber, eller en allerede fremsat indsigelse fortsat verserer efter den 31. december 2018, vil reglerne i LBK 2016 om indsigelse, offentliggørelse og fastsættelse af datoen for registreringsprocedurens afslutning fortsat finde anvendelse.

Særligt datoen for registreringsprocedurens afslutning er af væsentlig betydning for beregningen af femårsperioden efter VML § 10 c, hvorfor en bestemmelse om, at de hidtil gældende regler for fastsættelsen heraf fortsat finder anvendelse i de nævnte situationer, er ganske afgørende.

For registreringer, hvis registreringsprocedure var tilendebragt inden den 1. januar 2019, var datoen for registreringsprocedurens afslutning allerede fastsat efter LBK 2016 inden lovændringens ikrafttræden, hvorfor det ikke var nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser for disse registreringer.

Til stk. 5. Overgangsbestemmelse for ophævelsesanmodninger

Bestemmelsen vedrører anmodninger om administrativ ophævelse, der var indgivet før lovens ikrafttræden og fastsætter blot, at disse fortsat behandles efter LBK 2016 § 30. Anmodninger om administrativ ophævelse, der er indgivet efter lovændringens ikrafttræden, behandles naturligvis efter bestemmelserne i 2018.

Side 595

Til stk. 6. Overgangsbestemmelse for ansøgningsgebyrer

Bestemmelsen præciserer blot, at det er tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, der er afgørende for, om ansøgningsgebyret fastsættes efter LBK 2016 eller VML.

Til stk. 7. Overgangsbestemmelse for fornyelsesgebyrer

Fornyelsesgebyrer kan betales seks måneder forud for forfaldsdagen, og det ved lovændringen derfor nødvendigt at afpasse bestemmelsen efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, således at de hidtil gældende regler fortsat kunne finde anvendelse for fornyelsesgebyrer, der forfaldt før den 1. juli 2019. Tilsvarende fandt reglerne i LBK 2016 om forhøjelse af gebyrer anvendelse, såfremt gebyrer, der forfaldt før den 1. juli 2019, blev betalt i perioden på seks måneder efter forfaldsdagen.

Side 596

Varemærkeloven (1. udg.)

med kommentarer