Forord

Udgivelsen er resultatet af min besvarelse af Max Sørensen-prisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018.

Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighedanalyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at ­EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Bedømmelsesudvalget indstillede besvarelsen til Aarhus Universitets guldmedalje med følgende begrundelse:

»Det er udvalgets opfattelse, at besvarelsens emne ligger inden for emnet for prisopgaven, og at der er tale om et interessant,

Side 11

men også meget svært emne. Forfatteren formår dog at bevare overblikket og fremstille sine analyser på en meget overskuelig og velformuleret måde. Hermed viser forfatteren, at han er i stand til at analysere den foreliggende domspraksis og forholde sig kritisk til den omfattende litteratur. Selvom der er skrevet meget om emnet, lykkes det forfatteren at bidrage med yderligere indsigt i de problemstillinger, der drøftes. Særligt viser forfatteren stort mod ved at gå ind i en analyse af to mulige scenarier, der, fordi de aldrig har udspillet sig, i sagens natur, ikke er fuldt ud analyseret i den foreliggende litteratur. Det lykkes forfatteren at gennemføre disse analyser på en afbalanceret måde og samtidig komme frem til modige konklusioner.

Det er udvalgets samlede bedømmelse, at besvarelsen er udtryk for en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende og selvstændig viden om det valgte emne.«

Forud for indleveringen af opgaven var gået en spændende tid med fordybelse. Den mulighed er jeg adskillige taknemlig for. En særlig tak til Professor dr.jur. Max Sørensens Mindefond og dennes bestyrelsesmedlemmer for støtte under skrivningen og med udgivelsen. Jeg skylder også professor, dr.jur. Karsten Engsig Sørensen megen tak for sine mange hjælpsomme kommentarer og sparring undervejs. Juridisk Institut ved Aarhus Universitet fortjener ligeledes tak for at opbygge mit juridiske fundament og for logi under skrivningen. Julie Bryske Møller Nielsen og Asbjørn Møller-Christensen var vidunderlige sparringspartnere og begavet selskab under hele processen. Endelig skal også lyde en stor tak til Katrine Qvist Kjærgaard for at have korrekturlæst manuskriptet.

Enhver fejl, misforståelse eller unøjagtighed hviler alene på mine skuldre.

Side 12

Afhandlingen blev indleveret den 1. august 2018, og senere afsagte domme er inddraget, i det omfang de er relevante. Dommene er primært inddraget som yderligere henvisninger i noterne, men C-410/18 Aubriet, afsagt 10. juli 2019, omtales dog mere udførligt i kap. 2, afs. 1.5.5, da den underbygger konklusionen om, at EU-Domstolen anvender proportionalitetsprincippet i det enkelte tilfælde ift. begrænsninger opstillet af nationale lovgivere, men kun abstrakt ift. begrænsninger opstillet af EU-lovgiver. Der er desuden foretaget rettelser af sproglige fejl under forberedelsen af udgivelsen, men herudover er manuskriptet identisk med det der blev indleveret den 1. august 2018.

Spørgsmål, rettelser og kommentarer modtages med glæde, og kan sendes til andreasriismadsen@outlook.com

Aarhus, december 2019

Andreas Riis Madsen

Side 13

Traktatens regler om fri bevægelighed for personer: EU-lovgiver og de yderste grænser (1. udg.)

Besvarelse af Max Sørensen-prisopgaven 2018; Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde