Forord

Denne fremstilling udgør en del af værket »Obligationsret«, som blev grundlagt af professor Bernhard Gomard med udgivelsen af førsteudgaver af 1. del i 1983 (2. udg. 1989), 2. del i 1991, 3. del i 1993 og 4. del i 1994.

1. del omhandler fortrinsvis misligholdelsens former. 2. del beskriver misligholdelsesbeføjelserne. 3. del behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør. 4. del omhandler solidariske skyldforhold. I 2017 forelå alle 4 dele i nye udgaver besørget af mig.11. 1. del, 5. udg. (2016), 2. del, 4. udg. (2011), 3. del, 2. udg. (2009) og 4. del, 2. udg. (2017). Efter aftale med Bernhard Gomard kunne jeg derpå videreføre fremstillingen i eget navn. 3. del er herefter udkommet i en væsentlig omarbejdet udgave i 2018. Tilsvarende gælder for 2. del i januar i år. Hermed fremlægger jeg en væsentlig revideret udgave af 1. del.

Denne 6. udgave er ført a jour med ny lovgivning, retspraksis og litteratur. Derudover er stort set hele teksten omskrevet. Systematikken er også ændret på visse punkter. Kapitel 1 samler stof fra det hidtidige kapitel 1 og kapitel 6 (fra 2. del). Kapitel 2 behandler risikospørgsmålet, der tidligere var spredt ud over to kapitler. Kapitel 3, der er nyt, indeholder en udvidet fremstilling af stof, der tidligere var omtalt i kapitel 1, bl.a. vedrørende hoved- og biforpligtelser. Kapitel 4-6 svarer til de tidligere kapitler 3-5 om forsinkelse, (faktiske) mangler og retsmangler. Fremstillingen om direkte krav, der egentlig hører hjemme som et selvstændigt kapitel i 2. del (om beføjelserne i anledning af misligholdelse), men hidtil har været et underafsnit til køb af fast ejendom i 1. del, kapitel 4, om mangler, er blevet flyttet og er fuldstændig omskrevet.

Det samlede formål med Obligationsret 1.-4. del er at formidle et overblik over gældende dansk obligationsret og at give en redegørelse for almindelige obligationsretlige principper i dansk ret. Det er vigtigere end nogensinde at fastholde en dybtgående behandling af almindelige obligationsretlige regler og principper som grundlag for de specielle obligationsretlige discipliner.

Skønt formålet er at redegøre for gældende dansk ret, indeholder fremstillingen en række henvisninger til norsk, svensk, tysk, engelsk, fransk ret og Side 13 US-amerikansk ret. Særligt for borgere i et lille land med en åben økonomi er det nødvendigt at vide lidt om, hvad der gælder i de dele af den store verden, som landet har særligt samkvem og samhørighed med. Der henvises derfor bl.a. også til nogle nyere europæiske udkast eller modellove, nemlig DCFR (Draft Common Frame of Reference), PECL (Principles of European Contract Law) og UPICC (Uniform Principles of International Commercial Contracts). I fremstillingen anvendes der en del udtryk på latin, såvel enkeltord som retssætninger. Brug af latin – og henvisninger til romerretlige grundsætninger og begreber – letter kommunikationen med jurister fra andre lande.22. Jf. Hagstrøm:Obligationsret s. 89 med tilslutning fra Lando i TfR 2013 s. 712. Romerretten vidner samtidig om, at retsvidenskab ikke kun er et praktisk fag, men også et kulturfag, der kan føre sin historie mere end 2.000 år tilbage. I teksten anføres ofte, men ikke altid, en dansk oversættelse på latinske ord og sentenser. Opmærksomheden henledes på, at en søgning på internettet kan hjælpe videre.

En række gode kolleger har på forskellig måde – navnlig ved påpegning af forskellige fejl eller uklarheder – ydet mig hjælp til den foreliggende nyudgivelse. Det gælder professor Mads Bryde Andersen og docent Kim Frost, begge Københavns Universitet, professor Carsten Munk-Hansen, Aalborg Universitet, samt en række af mine kolleger ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, nemlig – i alfabetisk rækkefølge – professorerne Hans Henrik Edlund, Susanne Karstoft, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen samt lektor Natalie Videbæk Munkholm. Videnspartner, adj. professor Lars Lindencrone Petersen har læst korrektur og hermed som sædvanlig bidraget til at reducere antallet af fejl. Jeg beder alle de nævnte modtage min bedste tak for deres bistand.

Advokatfuldmægtig Andreas Rye-Andersen har påpeget en række steder, hvor teksten burde omskrives, læst korrektur og med vanlig flid og dygtighed udarbejdet registrene, hvilket jeg takker for.

Der anføres ikke længere numre på love mv., medmindre der er særlig grund hertil. De fleste love kan let findes ved anvendelse af kaldenavne eller stikord.

Der er i almindelighed ikke taget hensyn til materiale, der er fremkommet efter den 1. juni 2019.

Aarhus i juli 2019

Torsten Iversen

Fodnoter samlet

1. 1. del, 5. udg. (2016), 2. del, 4. udg. (2011), 3. del, 2. udg. (2009) og 4. del, 2. udg. (2017).

2. Jf. Hagstrøm:Obligationsret s. 89 med tilslutning fra Lando i TfR 2013 s. 712.