Forord

Denne fremstilling udgør en del af værket »Obligationsret«, som blev grundlagt af professor Bernhard Gomard med udgivelsen af førsteudgaver af 1. del i 1983 (2. udg. 1989), 2. del i 1991, 3. del i 1993 og 4. del i 1994.

1. del, der fortrinsvis omhandler misligholdelsens former, udkom i 5. udg. i 2016. 2. del, der beskriver misligholdelsesbeføjelserne, udkom i 4. udg. i 2011. 3. del, der behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør, udkom i 2. udg. i 2009. 4. del, der omhandler solidariske skyldforhold, udkom i 2. udgave i 2017. Dermed forelå i 2017 alle dele i en udgave, der var ajourført og bearbejdet af mig.

Efter aftale med Bernhard Gomard viderefører jeg nu fremstillingen i eget navn, og jeg udgiver hermed for anden gang en ny bearbejdning af 3. del. Kapitelinddelingen er uændret, men nye afsnit er kommet til, og andre er gået ud. Sammenligner man den nu foreliggende udgave med førsteudgaven, vil man se, at der reelt er tale om en ny bog. Størstedelen af teksten er om- eller nyskrevet. Som følge af ændringerne i lovgivningen siden 1993 – bl.a. nye regler om digital tinglysning i 2006, om forældelse i 2007, om rekonstruktion i 2011 og om meget andet (herunder om betalinger, hvidvask og kapitalmarkeder) – og tilkomsten af mange nye retsafgørelser og litterære bidrag er det begrænset, hvad der står tilbage af den oprindelige tekst, der blev trykt for 25 år siden.

Fremstillingens samlede formål at formidle et overblik over gældende dansk obligationsret og at give en redegørelse for almindelige obligationsretlige principper i dansk ret. Fremstillingen hviler på den overbevisning, som Henry Ussing gav udtryk for i U 1934 B s. 292, nemlig »at det – hvad enten man saa kalder det Videnskab eller ej – er nødvendigt at skrive dogmatiske Fremstillinger, der søger at fremstille ‘gældende Ret’«. Ussings tekst, der fortjenstfuldt er gravet frem af Lars Hedegaard Kristensen i disputatsen »Studier i erhvervsfinansieringsret« (2003), hvor den gengives s. 5, fortsætter: »Det, vi plejer at kalde gældende Ret, har intet med Forestillinger om en højere ‘Gyldighed’ at gøre, men betegner for dem, der fremstiller et lands gældende Regler indre Ret under rolige Forhold, kun et System af Retsregler, der efter Forf.’s Mening egner sig til nu for Tiden at anvendes af de retsudøvende Myndigheder. Det er dels Oplysninger om Love, dels Udtalelser om, hvad Forf. som Retsudøver vilde føle sig motiveret til at gøre, og hvad han derfor Side 11 anbefaler de retsudøvende Myndigheder at lade sig motivere af. Efter min Mening er dette Kærnen i Juraen. [...] Dogmatikerne kan derfor med Sindsro fortsætte deres Arbejde, men de bør selvfølgelig efterprøve, hvorvidt deres Tanker er paavirket af metafysiske Ideer«.

Skønt formålet er at redegøre for gældende dansk ret, indeholder fremstillingen en række henvisninger til norsk, svensk, tysk, engelsk, fransk ret og US-amerikansk ret. Særligt for et lille land med en åben økonomi er det nødvendigt at orientere sig om, hvad der gælder i de dele af den store verden, som landet har særligt samkvem og samhørighed med. Der henvises i fremstillingen også til de lovgivningsovervejelser, der er kommet til udtryk i nogle nyere europæiske »privatkodifikationer«, nemlig DCFR (Draft Common Frame of Reference), PECL (Principles of European Contract Law) og UPICC (Uniform Principles of International Commercial Contracts).

En række gode kolleger har på forskellig måde – bl.a. ved gennemlæsning af udvalgte dele og ved påpegning af forskellige fejl eller uklarheder – ydet mig hjælp til den foreliggende nyudgivelse. Det gælder (i alfabetisk rækkefølge) professorerne Susanne Karstoft, Lars Hedegaard Kristensen, Lars Henrik Gam Madsen og Palle Bo Madsen. Videnspartner, advokat, adj. professor Lars Lindencrone Petersen har læst korrektur – og i vanlig stil på rekordtid bidraget markant til at reducere antallet af såvel formelle som materielle fejl. Jeg beder alle de nævnte modtage min bedste tak for deres bistand.

Stud. jur. Andreas Rye-Andersen har med flid og dygtighed udarbejdet registrene, hvilket jeg takker for.

Der anføres ikke længere numre på love mv., medmindre der er særlig grund hertil. De fleste love kan let findes ved anvendelse af kaldenavne eller stikord. Der er i almindelighed ikke taget hensyn til materiale, der er fremkommet efter den 3. januar 2018.

Aarhus i januar 2018

Torsten Iversen

Side 12