Cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002 om ændring af cirkulære om ligningsloven

i Ligningsloven Bind III (2. udg.)
Free access

Cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002 om ændring af cirkulære om ligningsloven

1. Der er efter Skatteministeriets afgørelse om medarbejderaktier båndlæggelse tvangsindløsning (TfS 2001, 430) rejst spørgsmål om rækkevidden af afgørelsen i relation til pkt. 3.4.6 i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 om ligningsloven.

I TfS 2001, 430, blev Skatteministeriet spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med, at der skete tvangsindløsning af et stort antal medarbejderes medarbejderaktier i et børsnoteret selskab, der efter gældende praksis skulle være båndlagt. Tvangsindløsningen blev foretaget af en ny aktionær, der havde opkøbt mere end ni tiendedele i selskabet. Da der var tale om en tvangsindløsning af medarbejderaktier hos et meget stort antal medarbejdere, der ikke var omfattet af ledelseskredsen i det pågældende selskab, og da selskabet var børsnoteret, tillod Skatteministeriet, at afståelsesprovenuet kunne udbetales til medarbejderne.

Endvidere blev Skatteministeriet i TfS 2000, 960, spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med et stort antal konti med et beskedent indestående, som medarbejdere havde modtaget ved afståelse af delbeviser som led i en ombytning af medarbejderaktier. Da der var tale om meget beskedne beløb, der efter gældende praksis skulle have været båndlagt, tillod Skatteministeriet, at de pågældende beløb kunne udbetales til medarbejderne.

2. Det er efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, en betingelse for skattebegunstigelsen, at der ikke sker overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. i en nærmere fastsat periode. Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal være båndlagt i 5 år. Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal være båndlagt i 7 år.

Båndlæggelsen af medarbejderaktierne skal sikre, at medarbejderne ikke straks efter erhvervelsen af aktierne afstår disse. Hvis det var muligt, kunne medarbejderne konvertere løn, der er indkomstskattepligtig som personlig indkomst, til aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst.

I cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 om ligningsloven er i pkt. 3.4.6, anført, at båndlæggelsen ud over selve aktierne også omfatter provenu ved salg af aktieret og tegningsret, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte aktier.

Det er videre anført, at afstås medarbejderaktier under båndlæggelsen, f.eks. i forbindelse med tvangsindløsning, båndlægges afståelsesprovenuet på uændrede vilkår i den resterende båndlæggelsesperiode. Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder anvendelse ved afståelsen. Medfører afståelsen en avance, som beskattes, kan den hertil svarende skat betales af de kontante midler, som måtte være omfattet af båndlæggelsen.

3. Ligningslovens § 7 A indeholder ikke hjemmel til båndlæggelse af kontanter ved afståelse af båndlagte medarbejderaktier eller aktieret eller tegningsret, der er knyttet til båndlagte medarbejderaktier.

Kravet om båndlæggelse af kontanter ved afståelse af medarbejderaktier ophæves derfor.

Side 2801

Ophævelsen indebærer, at der fremover ikke skal ske båndlæggelse af kontanter fra afståelse af aktier m.v. omfattet af en medarbejderaktieordning i båndlæggelsesperioden.

Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode. Det vil afhængig af de konkrete forhold for medarbejdernes råden over aktierne m.v. og omfanget af afståelsen kunne blive tale om, at forudsætningen for skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordningen ikke kan anses for opfyldt.

Eksempelvis har en tvangsindløsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen. Hvis der sker periodiske eller systematiske tvangsindløsninger, som forkorter båndlæggelsesperioden i medarbejderaktieordninger, i en stiltiende aftale mellem aktionærer med medarbejderaktier og øvrige aktionærer, vil dette dog være i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier. Det fører til, at den pågældende ordning ikke opfylder betingelserne for skattemæssigt at kunne anerkendes som en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A.

4. Alle kontante beløb, der tidligere er båndlagt ved afståelse af medarbejderaktier, er hermed frigivet. Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder anvendelse på hele beløbet.

5. Pkt. 3.4.6. Indskrænkning i rådighed over medarbejderaktier i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996, affattes således:

»Det er efter Told- og Skattestyrelsens praksis en betingelse for godkendelse af en medarbejderaktieordning, at aktierne er båndlagt i en årrække i et pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter loven om Værdipapircentralen.

Ved båndlæggelse forstås i denne forbindelse, at medarbejderen ikke må overdrage, pantsætte eller på anden måde – f.eks. ved optionsaftale – råde over værdipapirerne. Der kan ligeledes ikke foretages udlæg i værdipapirerne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen, jf. Østre Landsrets dom i TfS 1988.332, der angår medarbejderobligationer, men må antages at finde analog anvendelse for medarbejderaktier.

Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal være båndlagt i 5 år. Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal være båndlagt i 7 år.

Værdipapirerne skal være båndlagt i et pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter lov om en værdipapircentral i den nævnte årrække, som regnes fra og med udløbet af det kalenderår, hvori værdipapirerne erhverves. Værdipapirerne i den enkelte godkendte ordning skal båndlægges samlet i et bestemt pengeinstitut m.v. Båndlæggelse kan således ikke ske i de enkelte medarbejderes egne pengeinstitutter.

Båndlæggelsen omfatter ud over selve aktierne også fondsaktier og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte aktier.

Båndlæggelsen omfatter ikke udbytte, som skal udbetales til medarbejderen i båndlæggelsesperioden. Udbytte er skattepligtigt hos medarbejderen efter de almindelige regler herom.

Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og aktieretter knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af retterne, dog således at den 5-årige båndlæggelse af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidste båndlæggelse. Ligeledes kan tegningsretter knyttet til frie aktier benyttes til supplering af tegningsretter fra den enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning Side 2802 af, at den herved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien.

Hvis medarbejderen dør eller efter reglerne i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension i båndlæggelsesperioden, skal båndlæggelsen hæves. Dette krav kan dog fraviges, hvis der i en medarbejderaktieordning indgår en puljeordning, hvor medarbejderne ejer et antal aktier i fællesskab, og hvor puljen i sin helhed er båndlagt i hele bindingsperioden, uanset en eller flere medarbejderes død eller førtidspensionering i dette tidsrum. I så fald udbetales de båndlagte midler til medarbejderen eller dennes bo efter båndlæggelsesperiodens udløb.

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier efter båndlæggelsesperiodens udløb eller ved frigivelse forinden som følge af medarbejderens død eller førtidspensionering. Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder således anvendelse ved afståelse af aktier, der tidligere har været omfattet af de særlige regler om medarbejderaktier.

Dette gælder også fortjeneste ved salg af tegningsret knyttet til en båndlagt medarbejderaktie. Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte medarbejderaktie (moderaktie) er tegningsdagen for denne aktie. For så vidt angår ordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, anses udlodningsdagen som anskaffelsestidspunktet.

En medarbejder kan afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte medarbejderaktier. En tilladelse hertil omfatter alene aktieretter, der ikke kan udnyttes umiddelbart til at opnå en fondsaktie.

Ombyttes medarbejderaktier under båndlæggelsen f. eks. i forbindelse med en skattepligtig fusion, båndlægges de modtagne aktier på uændrede vilkår i den resterende båndlæggelsesperiode. Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder anvendelse ved ombytningen.

Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede efter aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. Selv om den ældste aktie er båndlagt som led i en medarbejderaktieordning, således at den ikke kan afstås, er det alligevel anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for denne aktie, som lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, (3-års-reglen), og i bekræftende fald også ved opgørelsen af fortjeneste eller tab.«.

Skatteministeriet, den 1. marts 2002

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Side 2803

Ligningsloven Bind III (2. udg.)

med kommentarer (§§ 16 A-34)