Forord (samt indholdsfortegnelse i PDF version)

i Selskabsformerne (7. udg.)
Free access

Forord (samt indholdsfortegnelse i PDF version)

Vi har valgt denne gang mere udførligt og allerede i forordet at redegøre for, hvad der er den (de) bærende ide(er) bag denne bog, så den ikke blot opleves som en kompilation af informationer i kapitler med gengivelse af hovedtrækkene om dansk selskabsformer, uden at der i hvert fald er forsøgt trukket bærende linjer på tværs af de forskellige kapitler. Tanken er nemlig ikke (og har aldrig været), at denne bog – Selskabsformerne – blot har været eller skulle være et grundlag for udenadslære for studenter på de mange af landets højere læreanstalter, hvor bogen er pensum.

Den (de) bærende ideer præsenteres derfor nedenfor i det følgende, og de er løbende uddybet i denne udgave af bogen, jf. nedenfor.

Aktie- og anpartsselskabsformen udgør helt uden sammenligning rammen om de økonomisk vigtigste og mest betydningsfulde aktiviteter i dansk erhvervsliv – og dermed for hele den private sektor af dansk økonomi Fremstillingen af disse selskabsformer i kapitel 7 udgør den største og mest omfattende del af denne bog. Seneste lovbekendtgørelse om disse selskabsformer er lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011. Det vil sige, at der er tale om en mere end tre år gammel lovbekendtgørelse, som i de siden forgangne år er ændret talrige gange ved diverse ændringslove. Der i flere tilfælde også har berørt andre selskabsformer ved ændringer af bl.a. lov om erhvervsdrivende virksomheder. Som en helt central ændring skal fremhæves lov nr. 2013 af 12. juni 2013, men det er i øvrigt i det hele taget disse flere vigtige ændringer siden 2011-lovbekendtgørelsen, som har gjort udgivelsen af en ny udgave af denne bog nødvendig.

Det er en ikke altid særlig fremhævet omstændighed, at de første aktieselskabslove fra 1917 og 1930 i meget vidt omfang var en kodificering af de i forvejen på området gældende, men indtil da uskrevne, formueretlige regler for sådanne erhvervssamarbejder. Helt afgørende forskelle og tilføjelser til almindelige danske formueretlige regler er løbende er kommet til siden Danmarks indtræden i EF pr. 1. januar i 1973 og den herefter meget voldsomme, Side 5 overvejende direktivbestemte, EU-retlige indflydelse på dansk kapitalselskabsret, hvorved der – om man så må sige – bl.a. er ført en lang række for almindelig dansk formueret systemafvigende eller systemfremmede regler ind i lovgivningen om aktie- og anpartsselskaber. Dette meget betydelige EU-retlige islæt er naturligvis (også) beskrevet i kapitel 7 om de nævnte selskaber.

Nu er denne bog imidlertid også en tværfaglig formueretlig fremstilling, derved at det har været ét blandt flere hovedformål at vise formuerettens indvirkninger på de former for aldeles væsensforskellige erhvervssamarbejder, som den private sektor af dansk økonomi har at byde på. Fremstillingen af nogle af disse virksomhedsformer er – trods deres mindre realøkonomiske betydning for dansk erhvervsliv – mere egnede til at illustrere formueretlige regler og grundsætninger end andre, og såvel lovgivningen herom som de formueretlige grundsætninger har begribeligvis taget skikkelse, alt efter hvilken organisationsform, der gælder (er valgt) for ethvert givent erhvervssamarbejde. Dette søges stedse søgt illustreret ved fremstillingen af de forskellige organisationsformer, kapitel for kapitel, bogen igennem.

Det synspunkt, at interessentskabsformen, som en fortsat ikke særlig intensivt reguleret selskabsform, står centralt i dansk formueret, og nok i videre omfang end nogen anden selskabsform bygger på hvad man kan betegne som almindelige formueretlige grundsætninger, modsiges næppe af nogen. Blandt andet derfor står fremstillingen af interessentskabsretten i kapitel 3 naturligt som den ene hovedsøjle i denne bog. Og blandt andet derfor har det netop også i kapitlet om interessentskaber været muligt at anlægge en mere praksisorienteret og praksisanvendelig synsvinkel herpå end på nogen anden af de beskrevne selskabsformer.

Den anden hovedsøjle, nemlig fremstillingen af aktie- og anpartsselskabsretten, er i vidt omfang reguleret af en speciallovgivning, der som sagt er meget påvirket af EU-retten. Kapitlet herom – altså kapitel 7 – er naturligvis skrevet med et så vidt muligt fyldestgørende blik for dette, men navnlig hvor dansk rets almindelige formueret stadig klart »stikker hovedet frem«, er der gjort en særlig pointe ud af dette. Måske man kan mene, at den liberalisering – øgede aftalefrihed og valgfrihed - i aktie- og anpartsselskabsretten, som fulgte af seneste hovedlov fra 2009, har gjort denne pointe lettere at forfølge. Men det voldsomme antal regler, som aktie- og anpartsselskabsloven indeholder, har så alligevel (erkendt) sat en ret snæver grænser for, hvor langt det ovennævnte synspunkt har kunnet forfølges, f.eks. sammenlignet med fremstillingen af interessentskabsretten. Som det mest nærliggende eksempel på, at dansk formueret så vidt muligt er søgt fulgt til dørs i hvert fald rent systematisk (dog uden at bogens rammer overhovedet har gjort dette muligt i sin helhed), skal nævnes undtagelserne til den lovbestemte begrænsede hæftelse Side 6 for navnlig kapitalejere (og fraværet af hæftelse for ledelsesmedlemmer), når disse selskaber, drives på en sådan måde, at der til trods for den begrænsede hæftelse kan rettes krav mod medlemmer fra de nævnte personkredse. Enten fordi de pågældende har handlet culpøst, hvorved danske ansvarsregler så beskrives på en tilsigtet meget systematiseret måde ved gengivelsen af retspraksis, alt med henblik på at illustrere navnlig culpareglens – dansk rets almindelige erstatningsregel – særlige udformning på dette vigtige erhvervsretlige område. Eller fordi der – i praksis ganske vist kun helt undtagelsesvis – er sket et sådant (mis)brug af disse selskabsformer, at hæftelsesbegrænsningen kort og godt er tilsidesat, idet selskabets kreditorer har fået medhold i en såkaldt gennembrudshæftelse over for ejere/ledelse.

Ovenstående, som er en beskrivelse af, hvad der er bogens hovedformål – men jo samtidig er et signal om, at bogen da stadig slet ikke kan (opgaven er umulig, og øvelsen er aldrig for søgt af nogen i dansk retslitteratur) stå alene for praktikere, der således vedrørende langt de fleste enkeltspørgsmål også må søge den helt overordentlig righoldige og omfattende speciallitteratur – er bundet sammen af dels indledningskapitlet om de selskabsretlige grundbegreber og afslutningskapitlet med en opregning af de forskellige fordele og ulemper ved det som udgangspunkt frie valg, der efter dansk ret består mellem de beskrevne selskabsformer.

Materiale, der er offentliggjort efter den 1. april 2014 er kun undtagelsesvis medtaget i fremstillingen. Det fremgår af indholdsoversigten, hvorledes vi har fordelt opgaven mellem os – altså hvem der har skrevet om hvilke selskabsformer.

Vi takker korrespondent Gitte Schneider, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, for hendes tålmodige og kompetente arbejde med manuskriptet til denne bog og stud.jur. Julia Feuerhake for deres store, omhyggelige og velvillige arbejde med udarbejdelse af bogens registre.

Alle forslag til forbedring af bogen modtages med taknemmelighed.

Aarhus, august 2014

Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen

Side 7