Forord

Titlen

Titlen Straffesagens gang er til dels valgt af nød, fordi Eva Smith m.fl.s fremstilling hedder »Straffeprocessen« og Gammeltoft-Hansens »Strafferetspleje«, således at begge de gængse titler for tiden er optaget. At kapitel V i Greve og Langsted: Hovedlinier i erhvervsstrafferetten, 7. udg., 2011, også hedder Straffesagens gang, giver næppe anledning til forveksling.

Systematikken

Når jeg har valgt en helt anden titel, skyldes det dog også, at jeg vil forsøge at følge sagen fra politianmeldelsen, og indtil der afsiges dom i sagen. Dette er retsplejelovens systematik. Traditionen herhjemme har været en anden systematik, hvor f.eks. tiltalespørgsmålet, der afgøres af anklagemyndigheden, når efterforskningen er afsluttet, behandles før gennemgangen af efterforskningen, jf. de tre ovenfor nævnte fremstillinger. Jeg har aldrig forstået dette fravalg af både lovens og virkelighedens kronologi.

Straffesagen

Synspunktet, at det er væsentligt at følge straffesagens gang, medfører også det brud på traditionen, at fremstillingen ikke indledes med en omfattende gennemgang af strafferetsplejens principper eller grundtræk. Dette skyldes min grundlæggende opfattelse af, at abstrakt indlæring af principper og begreber ikke er særlig hensigtsmæssig. Jeg foretrækker at behandle problemerne, når de melder sig i virkeligheden – altså under sagens gang.

Inddragelse af andre fag

Det tredje punkt, hvor bogens titel måske medfører en vis ændring i forhold til traditionel straffeproces, er, at det i hvert fald er intentionen at følge straffesagen, ikke blot som denne er normeret i retsplejeloven, men også at inddrage øvrig lovgivning. Specielt forekommer det mig påfaldende, at sammenhængen mellem forfatningsret og straffeproces er særdeles ringe belyst i de traditionelle fremstillinger. Der er ellers åbenbare og meget tætte forbindelser mellem de internationalt aftalte menneskerettigheder og de nationale forfatningers frihedsrettigheder. Det er vel egentlig påfaldende, at dansk forfatningsretlig teori aldrig har behandlet domstolenes uafhængighed som en friheds- eller menneskerettighed, jf. min artikel »Magtadskillelseslæren – er domstolenes uafhængighed en menneskeret eller en dommerret?«11 Kjærum m.fl. (red.): Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, 1997, s. 305 ff.

Side 11

Også forvaltningsretten har på flere punkter væsentlig betydning for straffesagers behandling.

Bogen er skrevet primært til undervisningen på den juridiske grunduddannelse. Netop i denne sammenhæng er det væsentligt, at læseren ser forbindelsen mellem straffesager og ikke blot retsplejeloven, men også til andre fag.

Reglernes baggrund

Der er så mange straffeprocessuelle regler, at det er muligt at skrive en endog forholdsvis omfattende fremstilling blot ved at referere de gældende bestemmelser. Formålet med denne fremstilling er i betydelig grad at forklare læseren fornuften med de forskellige regler. Nogle studenter, der havde gennemgået hele straffeprocessen, blev spurgt: »Er det ikke bedre, at alle får pligt til at udtale sig til politiet og får pligt til at tale sandt, så vi kan få nogle bedre undersøgelser, bedre politiarbejde og bedre grundlag for at rejse tiltale?«. Alle i auditoriet syntes enige om, at dette var at foretrække. Ingen havde øjensynlig forstået, hvorfor vi har de modsatte regler.

Beskæringen

De nævnte intentioner har medført, at det har været nødvendigt med en meget kraftig beskæring af emnet i forhold til traditionel straffeproces. Denne er først og fremmest sket ved, at de i praksis særdeles væsentlige tvangsindgreb er behandlet meget kortfattet, og at appelreglerne er udeladt. For mange er tvangsindgrebene nok straffeprocessens kerne, og det er naturligvis en væsentlig mangel ved fremstillingen, at de er behandlet så kortfattet. Det er imidlertid den pris, der af pensummæssige hensyn er betalt for at undgå en paragrafopremsende fremstilling uden plads til juridisk analyse med henblik på indlæring i fagets metode.

Bogen har været anvendt i undervisningen siden 1997. Ole Gram har haft forelæsningerne i adskillige år. Hans bemærkninger og studenternes evaluering har givet værdifulde bidrag til ændringer. Peter Garde, Vagn Greve, Johan Reimann og Peter Rørdam har læst manuskriptet til 1. udgaven og på flere punkter afhjulpet væsentlige fejl og mangler ved fremstillingen. Andre har påvist enkelte fejl og mangler. Bente Schandorff Hansen har under sin tålmodige renskrivning rettet atter andre fejl.

Side 12

Bogen er efterhånden forsynet med en række noter. Disse har alene betydning for praktikere og andre, som ønsker at dyrke et spørgsmål mere grundigt end sket i teksten.

Juli 2011

Gorm Toftegaard Nielsen

Side 13

Fodnoter samlet

1 Kjærum m.fl. (red.): Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, 1997, s. 305 ff.