Grundlæggende EU-forfatningsret (2. udg.)

Traktater, institutioner og principper

Ingen adgang

EU-retten kan umiddelbart synes som et utilgængeligt og kompliceret retsområde, og det adskiller sig da også på utallige områder fra dansk ret. Anvendelsen, fortolkningen og forståelsen af EU-retten forudsætter et grundlæggende kendskab til hele EU’s formål, historie, institutioner, sammensætning og virkemåde, den særlige EU-terminologi samt til de særlige retsprincipper, der gør sig gældende på EU-rettens område. For en dansk jurastuderende vil det givetvis være disse indledende skridt, der kræver mest arbejde og frembryder flest vanskeligheder, men når den grundlæggende viden er på plads, vil man kunne anvende denne viden på alle EU-rettens retsområder og vil kunne dykke dybere ned i problemstillingerne. Denne bog tilsigter i kort form at give et grundlæggende og pædagogisk indblik i EU-forfatningsretten, dvs. reglerne og principperne om samspillet mellem EU-institutionerne og ikke mindst samspillet mellem medlemsstaterne og EU. Hovedvægten er lagt på at forklare de grundlæggende EU-forfatningsretlige forhold og forholdet til medlemsstaterne, herunder de særlige juridiske principper mv., der er essentielle for forståelsen og anvendelsen af EU-retten. Fokus er på de overordnede problemstillinger, og såfremt læseren ønsker en detaljeret gennemgang af en eller flere problemstillinger henvises der til litteraturlisten bagerst i bogen, der indeholder henvisninger til dansk og engelsk litteratur. Det samme gælder for den læser, der ønsker en beskrivelse af Unionens historie eller det nærmere indhold af Unionens politikker og den specifikke og til tider omfattende regulering, der findes.Bogen retter sig mod jurastuderende på første del af den juridiske grunduddannelse og andre, der ønsker en kort og overskuelig gennemgang af den grundlæggende EU-ret på dansk. Idéen er, at læseren skal kunne brugen bogen som en generel og grundlæggende introduktion til EU-retten og eventuelt som opslagsværk i forbindelse med eksamen.

Adgang til fuld tekst