Alle titler

Viser 1 - 10 af 318 resultater for :

  • Person- familie og arveret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Adoptionsloven med kommentarer (1. udg.)

Adoptionsloven med kommentarer (1. udg.)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 1. Betingelser (§§ 1 – 15)

(Side 71 – 349)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 5 a. Døgnpleje, midlertidig placering, surrogatmoderskab og straf (§§ 32 – 34)

(Side 575 – 600)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 4. Forskellige bestemmelser (§§ 25 – 29 e)

(Side 397 – 522)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 6. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. (§§ 35 – 41)

(Side 601 – 613)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Indledning

(Side 41 – 69)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 5. International adoptionshjælp (§§ 30 – 31 j)

(Side 523 – 574)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 3. Ophævelse (§§ 18 – 24)

(Side 367 – 395)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 2. Retsvirkninger (§§ 16 – 17)

(Side 351 – 366)

Anne Mørk

I Danmark har adoption været muligt siden 1700-tallet, men først i 1923 kom den første adoptionslov. Loven har senere ændret sig flere gange og i 1972 trådte hovedloven til den nugældende adoptionslov i kraft. Adoptionsområdet er i høj grad reguleret igennem administrative praksisser, som løbende er blevet lovfæstet. Denne lovkommentar er ajourført til og med februar 2024 og er et forsøg på at belyse og uddybe adoptionslovgivningens mange aspekter. Gennem en grundig analyse med inddragelse af relevant praksis og internationale konventioner klarlægger kommentaren gældende ret på området og er således tænkt som et værdifuldt arbejdsredskab for praktikere og fagfolk.

Ingen adgang

Kapitel 6. Aftaler om sumsæreje og sumdeling efter ÆFL

(Side 69 – 90)

Nikolaj Maul Sørensen

Med ægtefælleloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, har ægtefæller fået klar lovhjemmel til at indgå aftaler om sumsæreje og sumdeling. Ud fra en umiddelbart betragtning er aftaler om sumsæreje og sumdeling simple og overskuelige for ægtefæller, da en ægtefælles særeje eller delingsformue er fikseret til et bestemt beløb. Imidlertid giver sumsæreje- og sumdelingsaftaler anledning til en del tvivlsspørgsmål både ved aftaleindgåelsen, under ægteskabet og ved ægtefælleskiftet som følge af separation, skilsmisse eller død. I denne bog, som er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, behandles disse tvivlsspørgsmål nærmere. Det analyseres eksempelvis, om reglerne om reguleringskrav finder anvendelse, når ægtefæller har aftalt sumsæreje eller sumdeling. Forfatteren, Nikolaj Maul Sørensen, er adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet med særligt fokus på dansk familieformueret og dansk arveret. Desuden er Nikolaj medforfatter til 5.-udgaven af »Familieret«.