Alle titler

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen (GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling. Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på: – Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder. – Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter. – Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes. Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sagløses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på. Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.

Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen (GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling. Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på: – Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder. – Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter. – Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes. Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sagløses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på. Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.