Alle titler

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område. Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten. På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22. Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.

Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område. Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten. På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22. Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.

Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område. Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten. På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22. Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.

Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område. Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten. På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22. Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.