Alle titler

Punktafgifter er et stort og komplekst område, dels fordi nogle af afgifterne er EU-harmoniserede, mens andre er nationale, dels fordi der er så mange af dem. På trods af de mange forskellige afgifter er der mange lighedspunkter i afgiftslovenes opbygning. Således går visse regler, begreber og principper igen i mange af afgifterne. Grundlæggende afgiftsretlige principper – i teori og praksis giver en introduktion til emnet og forklarer punktafgiftsreglerne i sammenhæng. Forfatteren gennemgår de vigtigste lovbestemmelser og retspraksis vedrørende det varebaserede område. Energi anses i bogen også for at være varer, og derfor er reglerne for handel med disse produkter medtaget. Bogen indeholder også praktiske eksempler for at forklare nogle særligt vanskelige områder. Bogen kan derfor både anvendes som grundlæggende indføring i punktafgiftsreglerne og som udgangspunkt for videregående studier og forskning i emnet. I denne andenudgave af bogen er de nye regler, som er indført i forbindelse med implementeringen af Rådets Direktiv 2020/262, medtaget. De største ændringer, som direktivet medfører, er indførslen af nye registreringsforpligtigelser for de virksomheder, der handler med varer, som er afgiftsberigtiget i en medlemsstat og efterfølgende sælges til en anden medlemsstat. Bogen henvender sig til studerende på juridiske og økonomiske uddannelser, men er også relevant for praktiserende jurister og økonomer, både i den offentlige og private sektor, der har brug for at forstå og anvende punktafgiftsreglerne.

Punktafgifter er et stort og komplekst område, dels fordi nogle af afgifterne er EU-harmoniserede, mens andre er nationale, dels fordi der er så mange af dem. På trods af de mange forskellige afgifter er der mange lighedspunkter i afgiftslovenes opbygning. Således går visse regler, begreber og principper igen i mange af afgifterne. Grundlæggende afgiftsretlige principper – i teori og praksis giver en introduktion til emnet og forklarer punktafgiftsreglerne i sammenhæng. Forfatteren gennemgår de vigtigste lovbestemmelser og retspraksis vedrørende det varebaserede område. Energi anses i bogen også for at være varer, og derfor er reglerne for handel med disse produkter medtaget. Bogen indeholder også praktiske eksempler for at forklare nogle særligt vanskelige områder. Bogen kan derfor både anvendes som grundlæggende indføring i punktafgiftsreglerne og som udgangspunkt for videregående studier og forskning i emnet. I denne andenudgave af bogen er de nye regler, som er indført i forbindelse med implementeringen af Rådets Direktiv 2020/262, medtaget. De største ændringer, som direktivet medfører, er indførslen af nye registreringsforpligtigelser for de virksomheder, der handler med varer, som er afgiftsberigtiget i en medlemsstat og efterfølgende sælges til en anden medlemsstat. Bogen henvender sig til studerende på juridiske og økonomiske uddannelser, men er også relevant for praktiserende jurister og økonomer, både i den offentlige og private sektor, der har brug for at forstå og anvende punktafgiftsreglerne.

Punktafgifter er et stort og komplekst område, dels fordi nogle af afgifterne er EU-harmoniserede, mens andre er nationale, dels fordi der er så mange af dem. På trods af de mange forskellige afgifter er der mange lighedspunkter i afgiftslovenes opbygning. Således går visse regler, begreber og principper igen i mange af afgifterne. Grundlæggende afgiftsretlige principper – i teori og praksis giver en introduktion til emnet og forklarer punktafgiftsreglerne i sammenhæng. Forfatteren gennemgår de vigtigste lovbestemmelser og retspraksis vedrørende det varebaserede område. Energi anses i bogen også for at være varer, og derfor er reglerne for handel med disse produkter medtaget. Bogen indeholder også praktiske eksempler for at forklare nogle særligt vanskelige områder. Bogen kan derfor både anvendes som grundlæggende indføring i punktafgiftsreglerne og som udgangspunkt for videregående studier og forskning i emnet. I denne andenudgave af bogen er de nye regler, som er indført i forbindelse med implementeringen af Rådets Direktiv 2020/262, medtaget. De største ændringer, som direktivet medfører, er indførslen af nye registreringsforpligtigelser for de virksomheder, der handler med varer, som er afgiftsberigtiget i en medlemsstat og efterfølgende sælges til en anden medlemsstat. Bogen henvender sig til studerende på juridiske og økonomiske uddannelser, men er også relevant for praktiserende jurister og økonomer, både i den offentlige og private sektor, der har brug for at forstå og anvende punktafgiftsreglerne.

Punktafgifter er et stort og komplekst område, dels fordi nogle af afgifterne er EU-harmoniserede, mens andre er nationale, dels fordi der er så mange af dem. På trods af de mange forskellige afgifter er der mange lighedspunkter i afgiftslovenes opbygning. Således går visse regler, begreber og principper igen i mange af afgifterne. Grundlæggende afgiftsretlige principper – i teori og praksis giver en introduktion til emnet og forklarer punktafgiftsreglerne i sammenhæng. Forfatteren gennemgår de vigtigste lovbestemmelser og retspraksis vedrørende det varebaserede område. Energi anses i bogen også for at være varer, og derfor er reglerne for handel med disse produkter medtaget. Bogen indeholder også praktiske eksempler for at forklare nogle særligt vanskelige områder. Bogen kan derfor både anvendes som grundlæggende indføring i punktafgiftsreglerne og som udgangspunkt for videregående studier og forskning i emnet. I denne andenudgave af bogen er de nye regler, som er indført i forbindelse med implementeringen af Rådets Direktiv 2020/262, medtaget. De største ændringer, som direktivet medfører, er indførslen af nye registreringsforpligtigelser for de virksomheder, der handler med varer, som er afgiftsberigtiget i en medlemsstat og efterfølgende sælges til en anden medlemsstat. Bogen henvender sig til studerende på juridiske og økonomiske uddannelser, men er også relevant for praktiserende jurister og økonomer, både i den offentlige og private sektor, der har brug for at forstå og anvende punktafgiftsreglerne.

Den seneste retsafgiftslov trådte i kraft den 1. oktober 2021. Loven er ikke en fuldstændig ændring af de tidligere regler om retsafgifter, men en tiltrængt forenkling, især fordi der opereres med faste retsafgifter og mere ensartede takster. Dette har overflødiggjort en del af de tidligere bestemmelser og har på de fleste områder væsentligt forenklet arbejdet med retsafgifter både ved retterne og for brugerne. I bogen kommenteres loven bl.a. med henvisning til Retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget og tidligere praksis i det omfang, denne finder anvendelse på de nye regler. Lovkommentaren er udarbejdet af Lisa Rising, administrationschef ved Højesteret.

Den seneste retsafgiftslov trådte i kraft den 1. oktober 2021. Loven er ikke en fuldstændig ændring af de tidligere regler om retsafgifter, men en tiltrængt forenkling, især fordi der opereres med faste retsafgifter og mere ensartede takster. Dette har overflødiggjort en del af de tidligere bestemmelser og har på de fleste områder væsentligt forenklet arbejdet med retsafgifter både ved retterne og for brugerne. I bogen kommenteres loven bl.a. med henvisning til Retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget og tidligere praksis i det omfang, denne finder anvendelse på de nye regler. Lovkommentaren er udarbejdet af Lisa Rising, administrationschef ved Højesteret.

Den seneste retsafgiftslov trådte i kraft den 1. oktober 2021. Loven er ikke en fuldstændig ændring af de tidligere regler om retsafgifter, men en tiltrængt forenkling, især fordi der opereres med faste retsafgifter og mere ensartede takster. Dette har overflødiggjort en del af de tidligere bestemmelser og har på de fleste områder væsentligt forenklet arbejdet med retsafgifter både ved retterne og for brugerne. I bogen kommenteres loven bl.a. med henvisning til Retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget og tidligere praksis i det omfang, denne finder anvendelse på de nye regler. Lovkommentaren er udarbejdet af Lisa Rising, administrationschef ved Højesteret.

Den seneste retsafgiftslov trådte i kraft den 1. oktober 2021. Loven er ikke en fuldstændig ændring af de tidligere regler om retsafgifter, men en tiltrængt forenkling, især fordi der opereres med faste retsafgifter og mere ensartede takster. Dette har overflødiggjort en del af de tidligere bestemmelser og har på de fleste områder væsentligt forenklet arbejdet med retsafgifter både ved retterne og for brugerne. I bogen kommenteres loven bl.a. med henvisning til Retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget og tidligere praksis i det omfang, denne finder anvendelse på de nye regler. Lovkommentaren er udarbejdet af Lisa Rising, administrationschef ved Højesteret.

Den seneste retsafgiftslov trådte i kraft den 1. oktober 2021. Loven er ikke en fuldstændig ændring af de tidligere regler om retsafgifter, men en tiltrængt forenkling, især fordi der opereres med faste retsafgifter og mere ensartede takster. Dette har overflødiggjort en del af de tidligere bestemmelser og har på de fleste områder væsentligt forenklet arbejdet med retsafgifter både ved retterne og for brugerne. I bogen kommenteres loven bl.a. med henvisning til Retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget og tidligere praksis i det omfang, denne finder anvendelse på de nye regler. Lovkommentaren er udarbejdet af Lisa Rising, administrationschef ved Højesteret.