Alle titler

Viser 1 - 10 af 1,395 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Domme og afgørelser

Søren Hessellund Klausen og Cecillie Cathrine Groth Henriksen

⁠⁠⁠Nye domme fra Højesteret om ophør af tabt arbejdsfortjeneste

Virksomheder og forsikringsselskaber kan stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de på forsvarligt grundlag udøver et rimeligt skøn over medarbejderens fremtidige erhvervsevnetab samt betaler erstatning. Højesteret har i to nye sager slået fast, at det både gælder i sager, der udelukkende er omfattet af erstatningsansvarsloven (rene EAL-sager), og i sager omfattet af arbejdsskadesikringsloven (differencekravssager).

Ingen adgang

Oversigt over domme og afgørelser

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over nye love og regler

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over seneste lovforslag

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Regler

Jacob Brandt

Ingen adgang

Kapitel 8. Ansættelsesforholdets etablering

(Side 383 – 419)

Ruth Nielsen

Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.

Ingen adgang

Kapitel 9. Ansættelsesforholdets indhold

(Side 421 – 459)

Ruth Nielsen

Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.

Ingen adgang

Kapitel 10. Ansættelsesforholdets ophør

(Side 461 – 485)

Ruth Nielsen

Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.

Ingen adgang

Kapitel 5. Arbejdsgivernes fri bevægelighed

(Side 233 – 272)

Ruth Nielsen

Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.

Ingen adgang

Kapitel 4. Arbejdskraftens fri bevægelighed

(Side 185 – 232)

Ruth Nielsen

Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørende individuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaven i begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv, et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde. EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt. Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentet med krav om annullation af mindstelønsdirektivet. 6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og 2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)? 3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2024)? Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte, studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretlige system.