Alle titler

Kriminalretten er den del af det grønlandske retssystem, der regulerer forbrydelser og samfundets sanktionering heraf. Den mest centrale regulering er indeholdt i den grønlandske kriminallov af 1. januar 2010 med senere ændringer. Loven er bygget op omkring den danske straffelov. Ansvaret & forbrydelserne behandler to af kriminalrettens tre grundlæggende emner; ansvarslæren og læren om forbrydelserne. Bogens første del indeholder en introduktion til kriminalretten samt en kort præsentation af det grønlandske kriminalretlige system og historie. Dernæst introduceres forbrydelser som begreb og de grundlæggende kriminalretlige fortolkningsprincipper, hvorefter kriterierne for ansvarspådragelse i grønlandsk ret behandles. Anden del indeholder en grundlæggende gennemgang af reglerne om de specifikke forbrydelser. Der er tale om den første akademiske lærebog udarbejdet om den grønlandske ansvarslære og de i kriminalloven indeholdte forbrydelser. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et praktisk værktøj for alle, der arbejder med den grønlandske kriminallov.

Kriminalretten er den del af det grønlandske retssystem, der regulerer forbrydelser og samfundets sanktionering heraf. Den mest centrale regulering er indeholdt i den grønlandske kriminallov af 1. januar 2010 med senere ændringer. Loven er bygget op omkring den danske straffelov. Ansvaret & forbrydelserne behandler to af kriminalrettens tre grundlæggende emner; ansvarslæren og læren om forbrydelserne. Bogens første del indeholder en introduktion til kriminalretten samt en kort præsentation af det grønlandske kriminalretlige system og historie. Dernæst introduceres forbrydelser som begreb og de grundlæggende kriminalretlige fortolkningsprincipper, hvorefter kriterierne for ansvarspådragelse i grønlandsk ret behandles. Anden del indeholder en grundlæggende gennemgang af reglerne om de specifikke forbrydelser. Der er tale om den første akademiske lærebog udarbejdet om den grønlandske ansvarslære og de i kriminalloven indeholdte forbrydelser. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et praktisk værktøj for alle, der arbejder med den grønlandske kriminallov.

Kriminalretten er den del af det grønlandske retssystem, der regulerer forbrydelser og samfundets sanktionering heraf. Den mest centrale regulering er indeholdt i den grønlandske kriminallov af 1. januar 2010 med senere ændringer. Loven er bygget op omkring den danske straffelov. Ansvaret & forbrydelserne behandler to af kriminalrettens tre grundlæggende emner; ansvarslæren og læren om forbrydelserne. Bogens første del indeholder en introduktion til kriminalretten samt en kort præsentation af det grønlandske kriminalretlige system og historie. Dernæst introduceres forbrydelser som begreb og de grundlæggende kriminalretlige fortolkningsprincipper, hvorefter kriterierne for ansvarspådragelse i grønlandsk ret behandles. Anden del indeholder en grundlæggende gennemgang af reglerne om de specifikke forbrydelser. Der er tale om den første akademiske lærebog udarbejdet om den grønlandske ansvarslære og de i kriminalloven indeholdte forbrydelser. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et praktisk værktøj for alle, der arbejder med den grønlandske kriminallov.

Kriminalretten er den del af det grønlandske retssystem, der regulerer forbrydelser og samfundets sanktionering heraf. Den mest centrale regulering er indeholdt i den grønlandske kriminallov af 1. januar 2010 med senere ændringer. Loven er bygget op omkring den danske straffelov. Ansvaret & forbrydelserne behandler to af kriminalrettens tre grundlæggende emner; ansvarslæren og læren om forbrydelserne. Bogens første del indeholder en introduktion til kriminalretten samt en kort præsentation af det grønlandske kriminalretlige system og historie. Dernæst introduceres forbrydelser som begreb og de grundlæggende kriminalretlige fortolkningsprincipper, hvorefter kriterierne for ansvarspådragelse i grønlandsk ret behandles. Anden del indeholder en grundlæggende gennemgang af reglerne om de specifikke forbrydelser. Der er tale om den første akademiske lærebog udarbejdet om den grønlandske ansvarslære og de i kriminalloven indeholdte forbrydelser. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et praktisk værktøj for alle, der arbejder med den grønlandske kriminallov.

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstalt ninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovover træderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fort sat uden brug af begreberne straf og fængsel. Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstalt ningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogma tisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grøn landske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisima tusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltnings system. Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013 2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstalt ninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovover træderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fort sat uden brug af begreberne straf og fængsel. Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstalt ningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogma tisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grøn landske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisima tusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltnings system. Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013 2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstalt ninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovover træderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fort sat uden brug af begreberne straf og fængsel. Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstalt ningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogma tisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grøn landske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisima tusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltnings system. Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013 2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstalt ninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovover træderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fort sat uden brug af begreberne straf og fængsel. Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstalt ningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogma tisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grøn landske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisima tusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltnings system. Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013 2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstalt ninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovover træderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fort sat uden brug af begreberne straf og fængsel. Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstalt ningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogma tisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grøn landske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisima tusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltnings system. Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013 2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.