Alle titler

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der er nu en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision af og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Æn-dringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige be-stemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væ-sentlige punkter er stort set uforandret. Det gælder således de varemærke-retlige grundprincipper som kravet om særpræg, om varemærkerettens indhold og indskrænkningerne heri og principperne om varemærkeret-tighedernes overdragelighed, varighed og ophør. De største indholdsmæs-sige ændringer findes i lovens kapitel 2 om ansøgning og registrering af varemærker – og i det forhold at den tidligere fællesmærkelov blev ophæ-vet, og at reguleringen af disse særlige former for varemærker i stedet for blev integreret i varemærkeloven.

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der er nu en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision af og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Æn-dringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige be-stemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væ-sentlige punkter er stort set uforandret. Det gælder således de varemærke-retlige grundprincipper som kravet om særpræg, om varemærkerettens indhold og indskrænkningerne heri og principperne om varemærkeret-tighedernes overdragelighed, varighed og ophør. De største indholdsmæs-sige ændringer findes i lovens kapitel 2 om ansøgning og registrering af varemærker – og i det forhold at den tidligere fællesmærkelov blev ophæ-vet, og at reguleringen af disse særlige former for varemærker i stedet for blev integreret i varemærkeloven.

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der er nu en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision af og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Æn-dringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige be-stemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væ-sentlige punkter er stort set uforandret. Det gælder således de varemærke-retlige grundprincipper som kravet om særpræg, om varemærkerettens indhold og indskrænkningerne heri og principperne om varemærkeret-tighedernes overdragelighed, varighed og ophør. De største indholdsmæs-sige ændringer findes i lovens kapitel 2 om ansøgning og registrering af varemærker – og i det forhold at den tidligere fællesmærkelov blev ophæ-vet, og at reguleringen af disse særlige former for varemærker i stedet for blev integreret i varemærkeloven.