Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 185 resultater for :
- Immaterialret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt x
- Arkiv: Aktuelt x
Helene May Kristensen
Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.
Kapitel I. Introduktion
(Side 11 – 14)
Helene May Kristensen
Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.
Musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv (1. udg.)
Brug af musik efter tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68
Helene May Kristensen
Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.
Kapitel II. Retsgrundlaget
(Side 15 – 22)
Helene May Kristensen
Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.
Kapitel III. Synkronisering
(Side 23 – 46)
Helene May Kristensen
Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.
Kapitel IV. Udgivelseskriteriet
(Side 47 – 80)
Helene May Kristensen
Musik har været en fast bestanddel af film- og tv-produktioner, lige siden der kom lyd på film. Og netop synkronisering, som er betegnelsen for at lyd og billede ved en teknisk handling sammenstilles, har været et af de største teknologiske fremskridt på det audiovisuelle område. Synkronisering udgør en ophavsretlig handling og er en teknik, der anvendes i de fleste produktioner. Alligevel er synkronisering ikke et selvstændigt begreb i ophavsretslovgivningen. Det skaber usikkerhed om reguleringen og har derfor været genstand for behandling ved domstolene. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at digitalt forbrug af musik fylder mere og mere i det musikalske landskab. Det viser sig ved, at distributionsmetoderne på få år har ændret sig markant. Førhen foregik distributionen af musik udelukkende gennem fysisk salg af vinylplader og CD’er, men i dag er markedet gennemsyret af musikstreamingtjenester og digitale købsplatforme. I dét lys er der anledning til at overveje om musik, som alene distribueres digitalt uden også at blive distribueret fysisk, kan anses for udgivet efter den ophavsretlige regulering. Med afsæt i den teknologiske udvikling behandler denne bog adgangen til at foretage synkronisering, samt hvorvidt digitalt distribueret musik skal anses for udgivet. Bogen fokuserer på musikselskabets retsstilling ved brug af musik i radio og tv i henhold til tvangslicensreglen i ophavsretslovens § 68. Området forvaltes af den kollektive forvaltningsorganisation Gramex og er årligt genstand for væsentlige indtægtsstrømme for både musikselskaber og udøvende kunstnere.
Kasper Frahm og Michala Kragmann
"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.
Kapitel 5. Gennemgang af relevant retspraksis fra 2001-2020
(Side 81 – 306)
Kasper Frahm og Michala Kragmann
"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.
Kapitel 4. Håndhævelse
(Side 65 – 80)
Kasper Frahm og Michala Kragmann
"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet samt til virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.