Alle titler

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Siden 1683 har Danske Lov 5-1-2 udgjort den retlige ramme for reguleringen af de såkaldte ulovlige aftaler. Der er tale om et emne, som gennem de følgende 350 år har levet et omskifteligt liv kendetegnet ved perioder med stor opmærksom på bestemte aftaletyper afløst af perioder, hvor man næsten kunne tro, at bestemmelsen havde mistet sin betydning. De sidste tyve år hører til førstnævnte periode, og navnlig den righoldige praksis om aftaler om »sort arbejde« demonstrerer, at bestemmelsen så absolut stadig lever. I denne bog, der udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, behandles bestemmelsens fulde spændvidde: Fra ægteskabskontrakter til aftaler med den tyske besættelsesmagt; fra aftaler i strid med lukkeloven eller andelsboligforeningslovens maksimalprisregler til aftaler om sort arbejde, betalt surrogatmoderskab og meget mere. De ulovlige aftaler analyseres i afhandlingen i proces- og aftaleretligt perspektiv, og der opstilles på den baggrund en række retningslinjer for bedømmelsen af den brogede kreds af ulovlige aftaler.