Alle titler

Viser 1 - 10 af 90 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Forretningshemmelighedens retsværn (1. udg.)

– forandring, forankring og fremtidsperspektiver

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Del 5. Fremtidsperspektiver

(Side 463 – 500)

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Del 1. Indledning

(Side 15 – 82)

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Del 6. Konklusion

(Side 501 – 518)

Monia Fleischer Ben Soltane

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ingen adgang

Palle Bo Madsen

Den 8. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer, ligesom tidligere udgaver, en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Gennemgangen har særlig fokus på den danske konkurrencelov, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen er anvendelig både som undervisningsgrundlag og for praktikere.

Ingen adgang

Palle Bo Madsen

Den 8. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer, ligesom tidligere udgaver, en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Gennemgangen har særlig fokus på den danske konkurrencelov, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen er anvendelig både som undervisningsgrundlag og for praktikere.

Ingen adgang

Konkurrenceret (8. udg.)

Markedsret Del 1

Palle Bo Madsen

Den 8. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer, ligesom tidligere udgaver, en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Gennemgangen har særlig fokus på den danske konkurrencelov, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen er anvendelig både som undervisningsgrundlag og for praktikere.