Alle titler

Viser 1 - 10 af 78 resultater for :

  • Almindelig miljøret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Kapitel 16. Afsluttende betragtninger

(Side 331 – 334)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 10. Anden sekundær klimaregulering i EU – et overblik

(Side 203 – 228)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 12. Dansk klimaret og klimaloven

(Side 243 – 267)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 9. Den europæiske klimalov

(Side 173 – 202)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 6. Den internationale klimaret og forholdet til EU-retten

(Side 117 – 122)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 11. Introduktion til dansk klimaret

(Side 231 – 242)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 1. Introduktion til klimaretten

(Side 21 – 35)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang
Omslag Klimaret (1. udg.)

Klimaret (1. udg.)

Almindelig del

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 13. Klimaretssager

(Side 271 – 292)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

Ingen adgang

Kapitel 7. Klimarettens udvikling i EU

(Side 125 – 140)

Christina D. Tvarnø

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.