Alle titler

Viser 1 - 10 af 5,975 resultater for :

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Equity-begrebet i Paris-aftalen og klimaretten

Thomas Andersen Thrane

Klimaretten handler ikke blot om temperaturer. Klimaretten adresserer også bæredygtig udvikling, indsatsen for at udrydde fattigdom mv. Paris-aftalen bestemmer, at dens gennemførelse skal reflektere såkaldt »equity«, som – måske ukorrekt – er oversat til retfærdigt grundlag på dansk. Begrebet equity er fremmedartet i dansk klimaret, hvis fokus er at sænke temperaturerne. Ikke desto mindre er equity en hjørnesten i klimaretten, og equity har betydning i dansk ret, idet begrebet optræder flere gange i Paris-aftalen, som er ratificeret af Folketinget, og som også klimaloven henviser til. Artiklen har til formål at analysere klimarettens equity-begreb nærmere.

Ingen adgang

Oversigt over domme og afgørelser

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over nye love og regler

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over seneste lovforslag

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Regler

Jacob Brandt

Ingen adgang

Oversigt over domme og afgørelser

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over nye love og regler

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over seneste lovforslag

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Regler

Jacob Brandt

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)

Ingen adgang

Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser?

– om EU-retten procesregler for det forvaltningsretlige skøn og nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Peter Pagh

Denne artikel er inspireret af de alvorlige oversvømmelser i Danmark i efteråret 2023. Skadernes omfang har sammen med forventning om øget nedbør og voldsommere storme som følge af klimaforandringer, givet anledning til ønsker om bedre sikring mod oversvømmelser. Flere nyere afgørelser fra bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet viser imidlertid, at tilladelse til projekter til imødegåelse af oversvømmelser er blevet ophævet med henvisning til EU’s vandrammedirektiv (2000/60) og habitatdirektivet (92/43). I MRF 2022.296 Mfk ophævede klagenævnet således VVM-tilladelse til et omfattende klimatilpasningsprojekt ved Store Å i Holstebro, fordi projektet kunne medføre forringelse af vandløbskvaliteten og kunne skade levested for birkemus. Umiddelbart kan afgørelsen virke uforståelig i lyset af de alvorlige konsekvenser, de seneste oversvømmelser har haft for mange mennesker og deres ejendom. Hertil kommer, at større oversvømmelser ofte medfører betydelig forurening af vandmiljøet som følge af bl.a. overløb af kloak, og oversvømmelser gavner næppe områdets egnethed for birkemus.

Som det belyses i det følgende, kan udfaldet i MRF 2022.296 forklares med to forhold. Det ene er, at VVM-direktivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet indeholder krav til fremgangsmåden ved bl.a. projekter for forebyggelse af oversvømmelse, hvilket har særlig betydning, når det er nødvendigt at fravige forbud mod forringelser, og at fremgangsmåden er uvant for danske myndigheder. Det andet forhold er, at den danske gennemførelse af bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet har centraliseret muligheden for at fravige forbuddene mod forringelse af vand og natur på en måde, der gør det vanskeligt for lokale myndigheder at tillade fravigelse, selv om dette er muligt efter EU-reglerne. Uanset at emnet er oversvømmelsesprojekter, er analysen derfor også relevant for de mange andre vigtige samfundsprojekter, hvor tilladelser er blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet.