Alle titler
Viser 1 - 10 af 1,695 resultater for :
- EU-ret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt x
- Arkiv: Aktuelt x
Karsten Engsig Sørensen
Sommerhusprotokollenhar siden 1993 fungeret som en særlig undtagelse, der har gjort det muligt i et vist omfang at afskære unionsborgere fra at erhverve sommerhus i Danmark på samme vilkår som dem, der har bopæl i Danmark. Spørgsmålet om udlændinges erhvervelse af sommerhuse har dog løbende været genstand for politisk debat, og det har igen rejst spørgsmålet, hvilke ændringer af dansk ret man kan foretage inden for sommerhusprotokollen. På baggrund af en analyse af den efterhånden ganske omfangsrige praksis fra EU-Domstolen konkluderes det, at man alene kan foretage ændringer af reglerne om erhvervelse af sommerhuse, der enten bevarer status quo (i forholdsvis snæver betydning), eller som lemper reglerne ved at give udlændinge lettere adgang til at erhverve sommerhus. Andre ændringer vil mest oplagt medføre, at den særlige danske undtagelse bortfalder.
Fodnoter
. Forfatteren har netop udarbejdet et notat for folketingets Europaudvalg dateret 12. april 2023, hvori det vurderes, hvorvidt sommerhusprotokollen gør det muligt at skærpe kontrollen eller på anden måde skærpe den eksisterende sagsbehandling, når det gælder tilladelse til udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark. Nærværende artikel er delvist baseret på dette notat.
Kasper Sørensen
Denne artikel behandler, hvorvidt dansk retspraksis om udvisning af EU-borgere (unionsborgere) for spirituskørsel er i overensstemmelse med kravet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, om, at den pågældende skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse. Det konkluderes bl.a., at Højesterets dom i U 2022.406 H er udtryk for en meget streng udvisningspraksis på området for spirituskørsel, og at denne strenge praksis bevæger sig på kanten af de EU-retlige regler.
Den 1. januar 2023 er det 50 år siden, at Danmark blev medlem af EU. Medlemskabet har udgjort en af de mest markante ændringer for Danmark og derved også for dansk ret og indretningen af det danske rets- og politiske liv. Nærværende fremstilling markerer dette jubilæum, idet ca. fyrre kompetente forfattere med juridisk og anden baggrund analyserer, hvordan medlemskabet har påvirket Danmark og dansk ret på forskellige områder. Bogen er inddelt i fire dele: DEL I fokuserer på den danske tiltrædelse og den overordnede udvikling af det danske medlemskab. DEL II handler fortrinsvist om, hvordan forskellige aktører har håndteret EU-retten under det danske medlemskab. DEL III fokuserer på områder, hvor det ofte gentagne gange har vist sig vanskeligt atindpasse EU-retten i Danmark og i dansk ret. Bidragene i DEL IV fokuserer på udvalgte sager fra Domstolen i Luxembourg, som har haft særlig stor betydning for dansk ret og det danske medlemskab. Forordet er skrevet af Ledende formand, kommissær Margrethe Vestager, Europa-Kommissionen, og professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Ulla Neergaard, og professor i EU-ret ved Aarhus Universitet, Karsten Engsig Sørensen, har redigeret bogen og på anden vis bidraget.
Kapitel 33. Ambi – afgiften der ikke ville dø
(Side 623 – 636)
Den 1. januar 2023 er det 50 år siden, at Danmark blev medlem af EU. Medlemskabet har udgjort en af de mest markante ændringer for Danmark og derved også for dansk ret og indretningen af det danske rets- og politiske liv. Nærværende fremstilling markerer dette jubilæum, idet ca. fyrre kompetente forfattere med juridisk og anden baggrund analyserer, hvordan medlemskabet har påvirket Danmark og dansk ret på forskellige områder. Bogen er inddelt i fire dele: DEL I fokuserer på den danske tiltrædelse og den overordnede udvikling af det danske medlemskab. DEL II handler fortrinsvist om, hvordan forskellige aktører har håndteret EU-retten under det danske medlemskab. DEL III fokuserer på områder, hvor det ofte gentagne gange har vist sig vanskeligt atindpasse EU-retten i Danmark og i dansk ret. Bidragene i DEL IV fokuserer på udvalgte sager fra Domstolen i Luxembourg, som har haft særlig stor betydning for dansk ret og det danske medlemskab. Forordet er skrevet af Ledende formand, kommissær Margrethe Vestager, Europa-Kommissionen, og professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Ulla Neergaard, og professor i EU-ret ved Aarhus Universitet, Karsten Engsig Sørensen, har redigeret bogen og på anden vis bidraget.
Den 1. januar 2023 er det 50 år siden, at Danmark blev medlem af EU. Medlemskabet har udgjort en af de mest markante ændringer for Danmark og derved også for dansk ret og indretningen af det danske rets- og politiske liv. Nærværende fremstilling markerer dette jubilæum, idet ca. fyrre kompetente forfattere med juridisk og anden baggrund analyserer, hvordan medlemskabet har påvirket Danmark og dansk ret på forskellige områder. Bogen er inddelt i fire dele: DEL I fokuserer på den danske tiltrædelse og den overordnede udvikling af det danske medlemskab. DEL II handler fortrinsvist om, hvordan forskellige aktører har håndteret EU-retten under det danske medlemskab. DEL III fokuserer på områder, hvor det ofte gentagne gange har vist sig vanskeligt atindpasse EU-retten i Danmark og i dansk ret. Bidragene i DEL IV fokuserer på udvalgte sager fra Domstolen i Luxembourg, som har haft særlig stor betydning for dansk ret og det danske medlemskab. Forordet er skrevet af Ledende formand, kommissær Margrethe Vestager, Europa-Kommissionen, og professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Ulla Neergaard, og professor i EU-ret ved Aarhus Universitet, Karsten Engsig Sørensen, har redigeret bogen og på anden vis bidraget.