Alle titler

Viser 1 - 10 af 178 resultater for :

  • Alt indhold x
Nulstil alt
Ingen adgang

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold (1. udg.)

– en juridisk analyse af borgernes retssikkerhed og konsekvenserne for medlemsstaten

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

Kapitel 7. Konklusion

(Side 329 – 336)

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

Sune Klinge

Hvordan påvirker EU-rettens horisontale virkning af grundrettigheder borgernes retssikkerhed? Dette spørgsmål rejses i EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold, der bygger på adjunkt Sune Klinges ph.d.-afhandling med samme titel. I bogen behandles endvidere spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en mangelfuld implementering har for staten og borgerne i form af mulige traktatbrud og statens erstatningsansvar. Bogen tager udgangspunkt i de retssikkerhedsmæssige problemer, der måtte knytte sig til manglende, ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-retten på nationalt plan; en vinkel, der har været underbelyst i den juridiske litteratur, hvorfor EU-direktiver og grundrettigheder i horisontale retsforhold udgør en væsentligt bidrag til den nuværende EU-forfatningsretlige forskning. Bogens formål er således at undersøge den iboende modsætning i retssikkerhedsbegrebet, når det anvendes i det horisontale retsforhold i de tilfælde, hvor EU-retten er implementeret mangelfuldt. Analyserne tager udgangspunkt i et borgerperspektiv; navnlig hvor borgerne enten kan påberåbe sig retssikkerhed støttet på national ret eller EU-ret. Dette efterlader en opgave til de nationale domstole, som skal balancere mellem på den ene side en vis forudberegnelighed og på den anden side EU-rettens forrang. Denne afvejning skal ske under hensyntagen til national lovgivning, EU-retten og de nationale forfatninger. Bogen bidrager herudover til en afklaring af gældende ret i forhold til statens erstatningsansvar og undersøger udstrækningen af statens reaktionstid efter EU-Domstolen har afsagt en dom, der bringer dansk ret i konflikt med EU-retten.

Ingen adgang

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.

Ingen adgang

Andreas Riis Madsen

Udgivelsen er resultatet af forfatterens besvarelse af Max Sørensenprisopgaven udskrevet af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i 2018. Prisopgavens emne var »Traktatens regler om fri bevægelighed – analyse af de yderste grænser for deres rækkevidde.« Besvarelsen undersøger, hvilke grænser traktatens regler om fri bevægelighed for personer sætter for EU-lovgivers vedtagelse af sekundære retsakter, og i hvilket omfang EU-lovgiver kan være medvirkende til at fastsætte traktatens yderste grænser for den frie bevægelighed for personer. For at kunne besvare dette må det interinstitutionelle forhold mellem EU-lovgiver og EU-Domstolen analyseres, ligesom EU-Domstolens reaktionsmuligheder i tilfælde af en mulig konflikt mellem en sekundær EU-retsakt og traktaterne må klarlægges. Sluttelig må det vurderes, om der er en tendens til, at EU-Domstolen anvender én reaktionsmulighed frem for en anden.