I denne artikel stilles der skarpt på, i hvilken udstrækning harmoniserede standarder efter AI-forordningen kan anvendes som en retskilde som led i fortolkningen og udfyldningen af AI-forordningen. Artiklen peger på, at frivillige harmoniserede standarder efter AI-forordningen vil få en normerende betydning for fastlæggelsen af indholdet af AI-forordningen og dermed kan bidrage til at belyse nogle af de juridiske tvivlsspørgsmål om AI-forordningens indhold, der uundgåeligt vil opstå, når den nye lovgivning får virkning.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 1,735 resultater for :
- EU-ret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
I hvilken udstrækning er harmoniserede standarder en retskilde efter AI-forordningen?
Emilie Loiborg
Sag C-119/23, Valančius - EU-Domstolens dom af 29. juli 2024
Sag C-375/23, EN mod Udlændingenævnet [Meislev] - EU-Domstolens dom af 4. juli 2024
Udbud og forordningen om udenlandske subsidier
Michael Steinicke
Med den nyere forordning 2022/2560 tager EU hånd om udenlandske subsidier der fordrejer det indre marked. Forordningen har et generelt fokus på det indre marked, men indeholder specifikke regler om udenlandske subsidiers betydning i forbindelse med fusionskontrol og indgåelse af offentlige kontrakter. Artiklen beskæftiger sig med forordningens fokus på udbud og undersøger forholdet mellem udbudsreglerne og de procedurer og instrumenter, som forordningen præsenterer. Artiklen behandler således indarbejdelsen af de udbudsretlige begreber og procedurer i forordningens anmeldelsessystem, ligesom der identificeres nogle temaer, som ordregivere og økonomiske aktører bør være opmærksomme på i forbindelse med de udbud der omfattes af forordningens anvendelsesområde. Af praktisk betydning må særligt være muligheden for at anvende udbudsreglernes bestemmelser om unormalt lave tilbud samt principperne om ændringer i afgivne tilbud.
Udbudsretlig praksis august 2023-august 2024
Michael Steinicke
Den omvendte Zambrano? – om Zambrano-doktrinens hidtidige og fremtidige udvikling
Andreas Riis Madsen
I artiklen opridses den eksisterende Zambrano-praksis, og forfatteren gør sig overvejelser om, hvorvidt man kan forestille sig Zambrano-doktrinen udvidet til at omfatte voksne unionsborgere og den omvendte situation af den nugældende praksis, således at afhængighedsforholdet ikke går fra unionsborgeren til en tredjelandsstatsborger, men fra tredjelandsstatsborgeren til unionsborgeren. Det konkluderes, at en sådan udvikling er sandsynlig.
Fodnoter
1
. Den 13. november 2023 holdt Nina Holst-Christensen, Kommitteret i EU-ret og menneskeret (Justitsministeriet) og adjungeret professor ved Aarhus Universitet, en gæsteforelæsning på Aarhus Universitet om væsentlige domme fra Domstolen om EU-opholdsret. Holst-Christensen spurgte undervejs, hvilke fremtidige udvidelser af den såkaldte Zambrano-doktrin man kunne forestille sig. Artiklen er inspireret af det spørgsmål.
Kort nyt: Klimasager afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Anne Arvidsen
Den 9. april kom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) med længe ventede afgørelser i de tre første klimaretssager. I en af disse sager lykkedes det en forening af ældre kvinder at komme igennem nåleøjet og få prøvet sin sag. Med dommen står det nu klart, at manglende klimahandling kan krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Mere præcist fandt Domstolen, at artikel 8 indeholder en forpligtelse for stater til at sikre tilstrækkelig klimahandling for at beskytte deres borgere mod de konsekvenser, klimaforandringer har for borgernes liv, sundhed, trivsel og livskvalitet.
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvilket mål – hvilke midler?
Byrial Rastad Bjørst
Løngennemsigtighedsdirektivet fra 2023 indeholder en række nye tiltag for at fremme ligelønnen mellem kvinder og mænd. Artiklen analyserer de væsentligste af disse tiltags formål og tolkning. Blandt andet på grundlag af udenlandsk empirisk forskning beskrives forventningerne til de enkelte tiltags effekt, samt hvorledes direktivets mål nås.
Pant- og retursystem: prisfastsættelse, grænseoverskridende handel og privat eksport inden for EU’s indre marked
Graham Butler
Et og retursystem (PR-system) for drikkevarebeholdere (flasker og dåser) har længe været på plads i Danmark. Forbrugerne opkræves pant pr. beholder ved købstidspunktet, som de senere kan få tilbage, når de returnerer beholderen efter at have forbrugt indholdet. Selvom en sådan ordning er i miljøets interesse, i hvert fald historisk set før massegenbrug af husholdningsaffald, er det omdiskuteret, om en sådan ordning kan retfærdiggøres i moderne tid i betragtning af de åbenlyse problemer, som PR-systemet skaber for EU’s indre marked som en begrænsning for grænseoverskridende handel og den frie bevægelighed for varer. Denne artikel analyserer PR-systemer, idet der først redegøres for den nyeste udvikling ved EU-Domstolen, og dernæst reflekteres der over, hvad fremtiden indebærer for PR-systemer.