Alle titler

Viser 1 - 10 af 1,366 resultater for :

  • Stats- og forvaltningsret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Højesteret i krig

– Hvornår er Danmark ansvarlig for menneskerettighedsbrud begået af andre stater under internationale militære operationer?

Peter Vedel Kessing

Danmark har i de seneste årtier med bred opbakning fra Folketinget ført en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og udsendt danske soldater til en række internationale militære operationer i verdens brændpunkter som deltagere i en militærkoalition. Danske soldater har været – og vil også fremover komme – i krig. En krig, der har bredt sig til de danske retssale. Artiklen belyser og drøfter Højesterets praksis for, hvornår danske soldater kan blive erstatningsansvarlige for menneskerettighedsbrud begået af koalitionspartnere under internationale militære operationer.

Fodnoter

1

. Jf. Ole Wæver, Danmark i krig, igen og igen, i Peter Vedel Kessing & Andreas Laursen, Robust Mandat – juridiske udfordringer ved danske militære missioner i det 21. århundrede, DJØF, 2016, s. 19-41.

2

. Om såkaldt »lawfare«, hvor krigen også udkæmpes med retlige standarder i retslige processer, se bl.a. David Kennedy, Of War and Law, 2006, Princeton University Press.

Ingen adgang

Bárður Larsen

Der er i litteraturen om retlige transplantationer to yderpositioner, nemlig mellem dem, som mener, at transplantationer er den vigtigste kilde til retlige ændringer, og omvendt dem, der ser transplantationer som overfladefænomener, idet retten i dyb og bred forstand er så forankret i kultur og samfundsmæssig kontekst, at transplantationer alene kan lede til overfladiske ændringer. Selv om kultur og samfundsmæssig kontekst har betydning, er der empiriske undersøgelser, som tyder på, at transplantationers succes er afhængig af, om man i modtagersamfundet har engageret sig i en kritisk og deliberativ læringsproces, hvor alternativer har været undersøgt og diskuteret. Færøsk praksis med lovgivning og etablering af retlige institutioner synes omvendt overvejende præget af en ubekymret proces, hvor retlige ordninger uden kritisk evaluering transplanteres fra det danske statslige system. Med denne tendens risikeres, at det transplanterede ikke bliver godt forstået og mere kommer frem til modtagersamfund i form end indhold. Lagtingets ombudsmand, som blev etableret på Færøerne omkring årtusindskiftet med Folketingets ombudsmand som forbillede, fremhæves som et sådant eksempel. En vigtig forklaring på disse forhold er, at færøske jurister er dansk uddannede og derfor ser sig som del af et dansk juridisk fortolkningssamfund. Kun fremtiden kan vise, om den nyligt etablerede færøske juridiske uddannelse vil ændre disse forhold og forme en fremtidig færøsk jurist, som, i nogen grad, ser sig som del af et færøsk fortolkningssamfund.

Ingen adgang

Karsten Revsbech, Jens Garde, og Søren Højgaard Mørup

Bogen behandler to emner inden for kommunalretten; kommunalfuldmagten og tilsynet med kommunerne. Disse to emner er interessante i samspil, dels fordi øget decentralisering af opgaver betyder mere tilsyn, og dels fordi de udgør to hovedemner inden for kommunalretten. Bogen er primært tænkt som en vigtig del af grundlaget for undervisningen i forvaltningsret for universitetsstuderende, og den bidrager med henvisninger til relevant lovgivning og grundig gennemgang af området. Praktikere, der beskæftiger sig med løsningen af kommunale opgaver eller tilsyn, kan også læse bogen og blive opdateret med den lovgivning, de er med til at forvalte.

Ingen adgang

Karsten Revsbech, Jens Garde, og Søren Højgaard Mørup

Bogen behandler to emner inden for kommunalretten; kommunalfuldmagten og tilsynet med kommunerne. Disse to emner er interessante i samspil, dels fordi øget decentralisering af opgaver betyder mere tilsyn, og dels fordi de udgør to hovedemner inden for kommunalretten. Bogen er primært tænkt som en vigtig del af grundlaget for undervisningen i forvaltningsret for universitetsstuderende, og den bidrager med henvisninger til relevant lovgivning og grundig gennemgang af området. Praktikere, der beskæftiger sig med løsningen af kommunale opgaver eller tilsyn, kan også læse bogen og blive opdateret med den lovgivning, de er med til at forvalte.

Ingen adgang

Karsten Revsbech, Jens Garde, og Søren Højgaard Mørup

Bogen behandler to emner inden for kommunalretten; kommunalfuldmagten og tilsynet med kommunerne. Disse to emner er interessante i samspil, dels fordi øget decentralisering af opgaver betyder mere tilsyn, og dels fordi de udgør to hovedemner inden for kommunalretten. Bogen er primært tænkt som en vigtig del af grundlaget for undervisningen i forvaltningsret for universitetsstuderende, og den bidrager med henvisninger til relevant lovgivning og grundig gennemgang af området. Praktikere, der beskæftiger sig med løsningen af kommunale opgaver eller tilsyn, kan også læse bogen og blive opdateret med den lovgivning, de er med til at forvalte.

Ingen adgang

Karsten Revsbech, Jens Garde, og Søren Højgaard Mørup

Bogen behandler to emner inden for kommunalretten; kommunalfuldmagten og tilsynet med kommunerne. Disse to emner er interessante i samspil, dels fordi øget decentralisering af opgaver betyder mere tilsyn, og dels fordi de udgør to hovedemner inden for kommunalretten. Bogen er primært tænkt som en vigtig del af grundlaget for undervisningen i forvaltningsret for universitetsstuderende, og den bidrager med henvisninger til relevant lovgivning og grundig gennemgang af området. Praktikere, der beskæftiger sig med løsningen af kommunale opgaver eller tilsyn, kan også læse bogen og blive opdateret med den lovgivning, de er med til at forvalte.

Ingen adgang

Søren Blæsbjerg, Hanne Hartoft, John Klausen, og Trine Schultz

Retssikkerhedsloven indeholder regler om, hvordan myndighederne skal behandle sager på det sociale område. Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Den indeholder endvidere regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt statistik og analyse mv. Retssikkerhedsloven blev indført i 1998 og er ændret mere end 100 gange. Kommentaren er ajourført t.o.m. februar 2022. Lovkommentaren vil være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med både generelle spørgsmål om tilrettelæggelsen af sagsbehandling mv. og i forbindelse med konkrete spørgsmål om lovens anvendelse i enkeltsager.

Ingen adgang

Søren Blæsbjerg, Hanne Hartoft, John Klausen, og Trine Schultz

Retssikkerhedsloven indeholder regler om, hvordan myndighederne skal behandle sager på det sociale område. Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Den indeholder endvidere regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt statistik og analyse mv. Retssikkerhedsloven blev indført i 1998 og er ændret mere end 100 gange. Kommentaren er ajourført t.o.m. februar 2022. Lovkommentaren vil være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med både generelle spørgsmål om tilrettelæggelsen af sagsbehandling mv. og i forbindelse med konkrete spørgsmål om lovens anvendelse i enkeltsager.