Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 1,289 resultater for :
- Stats- og forvaltningsret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt x
- Arkiv: Aktuelt x
Kapitel 3. Forskeres ytringsfrihed
(Side 69 – 148)
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Forskningsfrihed (1. udg.)
Hvad med juraen?
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Kapitel 6. Forskningsfrihed og myndighedsopgaver
(Side 217 – 252)
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Kapitel 4. Forskningsfrihed og ophavsrettigheder
(Side 149 – 176)
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Kapitel 5. Forskningsfrihed over for ledelsesretten
(Side 177 – 216)
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Kapitel 1. Indledning – Hvad er forskningsfrihed?
(Side 13 – 38)
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Kapitel 8. Retten til videnskaben – og forskningsfrihed
(Side 285 – 306)
Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen, og Morten Rosenmeier
Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog. Bogen kommer bl.a. ind på: Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den? Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner? I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret? Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet? Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister.
Kapitel 6. Ikrafttræden og territorial gyldighed (§§ 25 – 26)
(Side 421 – 424)
Charlotte Avnsted-Vilman og Rikke Ilona Ipsen
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.