Alle titler

Viser 1 - 10 af 1,319 resultater for :

  • Stats- og forvaltningsret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Majken Harbo Hansen

Artiklen er baseret på en analysere af 15 forvaltningsafgørelser fra Regionsrådene efter sundhedslovens § 46, stk. 2, som er modtaget via aktindsigt, hvor sundhedsvidenskabelige forskere har anmodet om adgang til patientjournaloplysninger til brug for udvikling af kunstig intelligens. Formålet er at klarlægge, hvad der lægges vægt på i afgørelser om adgang til oplysninger fra patientjournaler, når formålet er udvikling af kunstig intelligens. Artiklen viser, at Regionsrådenes afgørelser om adgang til patientdata balancerer et benyttelsesaspekt (den forskningsmæssige og samfundsmæssige interesse i forbedret patientbehandling og diagnosticering) og et beskyttelsesaspekt (fortrolighedshensyn). GDPR-kravene om formålsbegrænsning og dataminimering indgår i vurderingen af, hvorvidt der er tale om et »konkret forskningsprojekt« af »væsentlig samfundsmæssig interesse«, og i den forvaltningsretlige skønsudøvelse af, om patientdata kan videregives. Det synes ikke altid klart, hvornår vurderingen foretages efter sundhedsloven eller GDPR. Der synes endvidere ikke at være en fast praksis mellem Regionerne, navnlig i forhold til fortolkningen af dataminimering. Fortolkningen af kravene om formålsbegrænsning og særligt dataminimering sammenholdt med fortolkningen af sundhedslovens krav om »konkret forskningsprojekt« kan udgøre en udfordring for forskerne i forhold til at indsamle større datamængder til f.eks. eksplorativ forskning og træning af modeller, herunder adgangen til en kontrolgruppe.

Ingen adgang

Louise Halleskov

I artiklen analyseres praksis fra EMD, FN’s Menneskerettighedskomitéer og danske domstole om de internationale torturforbud med henblik på at udlede retningslinjer for anvendelse af diplomatiske garantier i sager om udsendelse af udlændinge til tredjelande.

Ingen adgang

Søren Stig Andersen

Udsætning af store græssende dyr på indhegnede områder som led i rewilding mv. har givet anledning til ophedet debat. »Statsfinansieret dyremishandling« kaldte modstandere det, da der i 2021 blev vedtaget en mulighed for at undtage naturnationalparker fra dyrevelfærdslovens generelle omsorgsnorm og kravet om jævnligt at tilse dyrene. Omvendt taler almindelige lovfortolkningsprincipper for, at tilsvarende dyrehold uden for naturnationalparkerne herefter må anses for ulovlige. I denne artikel ses der nærmere på regelgrundlaget, herunder med en kritisk analyse af, i hvilket omfang de regler, der tillader konventionel animalsk produktion, udelukker hold af fritgående græssere på indhegnede arealer.

Ingen adgang

Erstatning til forbigået tilbudsgiver

– En analyse af tendenser i praksis med udgangspunkt i Eksponent-sagen

Rasmus Arler Bogetoft og Rasmus Horskjær Nielsen

Tilbudsgivers adgang til erstatning er en central del af retshåndhævelsen ved ordregivers brud på udbudsloven. Mens der er en relativt omfattende praksis og teori om, hvornår tilbudsgiver kan få erstatning, er der en begrænset forståelse for, hvordan erstatningen kan udmåles. Med udgangspunkt i Eksponent-sagen bruger vi en relativt simpel kontrafaktisk analyse til at belyse nogle centrale tendenser i praksis, navnlig hvor erstatningen udmåles med udgangspunkt i den forbigåede tilbudsgivers dækningsbidrag, og hvor denne erstatning nedsættes med henvisning til tilbudsgivers kapacitetsomkostninger. Vi viser, at en formularisk brug af dækningsbidraget dels underkompenserer, dels overkompenserer skadelidte, og at mere grundige overvejelser om tilbudsgivers kapacitetsomkostninger kan være løsningen på dette problem.

Ingen adgang

Tanja Kammersgaard Christensen og Lene Wacher Lentz

EU-Domstolen (EUD) har i en række domme forholdt sig til logning af teledata: I hvilket omfang må medlemsstaterne pålægge teleselskaberne at registrere data om borgernes telekommunikation til brug for politiets senere efterforskning af strafbare forhold? Domstolen har fastslået, at logning skal være undtagelsen, ikke hovedreglen, af hensyn til beskyttelsen af borgernes privatliv. Den danske logningspligt blev ændret ved lov nr. 291 af 8. marts 2022, som trådte i kraft den 30. marts 2022. I denne artikel undersøges, om den nye regulering er i overensstemmelse med retspraksis fra EUD og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Der rettes et kritisk blik på, at der på flere punkter er lagt op til en modstrid med de internationale anvisninger for beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Således kunne der allerede en uge efter ikrafttræden af de nye regler, konstateres en åbenbar modstrid med EU-retten, således at retsplejelovens regler om adgang til de lagrede teledata ikke længere kunne anvendes.

Ingen adgang

Menneskerettigheder og erstatningsret

Refleksioner i anledning af Karolina Stenlund, Rättighetsargumentet i skadestånds­rätten, Iustus Förlag, 2021, 586 sider, 806 SEK

Rasmus Grønved Nielsen

Ingen adgang

Parallel distribution og andre hybride omsætningsformer

– om vertikal og horisontal informationsdeling i konkurrenceretten

Palle Bo Madsen

Erhvervslivets handelsmønstre udvikler sig til stadighed. Bl.a. kan der konstateres en øget tendens til, at producenter og andre traditionelle B2B-leverandører selv optræder på detailmarkedet og ikke mindst i e-handlen (B2C eller D2C) side om side med selvstændige forhandlere af samme leverandørers varer (såkaldt parallel distribution). Dette giver anledning til særlige konkurrenceretlige problemstillinger bl.a. i relation til udveksling af konkurrencefølsomme informationer mellem parter, der ud over at have en vertikal leverandør/forhandler-relation også kon­kurrerer horisontalt på detailmarkedet. Temaet har været et af de varme emner i forbindelse med revisionen af den vertikale gruppefritagelsesforordning i 2022. Artiklen prøver at belyse forskellige vinkler af denne udfordring.

Ingen adgang

Kapitel 13. Andre styreformer

(Side 157 – 162)

Morten Engberg

Ved strukturreformen i 2007 blev der skabt færre, men større kommuner i Grønland, for at kommunerne fremover kunne varetage de direkte borgerrelaterede opgaver og derved blive hovedindgang til den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Kommunestyret i Grønland er den første lærebog, der gennemgår lovgivningen om kommunernes styrelse i Grønland og tilsynet med kommunerne. Bogen redegør også for lovgivningen om de grønlandske kommuners adgang til at yde støtte til udvikling af erhvervsvirksomheder. Bogens forfatter, Morten Engberg, har undervist i både grønlandsk og dansk kommunalret samt har tidligere skrevet bøger og artikler om kommunalretlige emner.

Ingen adgang

Morten Engberg

Ved strukturreformen i 2007 blev der skabt færre, men større kommuner i Grønland, for at kommunerne fremover kunne varetage de direkte borgerrelaterede opgaver og derved blive hovedindgang til den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Kommunestyret i Grønland er den første lærebog, der gennemgår lovgivningen om kommunernes styrelse i Grønland og tilsynet med kommunerne. Bogen redegør også for lovgivningen om de grønlandske kommuners adgang til at yde støtte til udvikling af erhvervsvirksomheder. Bogens forfatter, Morten Engberg, har undervist i både grønlandsk og dansk kommunalret samt har tidligere skrevet bøger og artikler om kommunalretlige emner.

Ingen adgang

Kapitel 6. Borgmesteren

(Side 73 – 86)

Morten Engberg

Ved strukturreformen i 2007 blev der skabt færre, men større kommuner i Grønland, for at kommunerne fremover kunne varetage de direkte borgerrelaterede opgaver og derved blive hovedindgang til den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Kommunestyret i Grønland er den første lærebog, der gennemgår lovgivningen om kommunernes styrelse i Grønland og tilsynet med kommunerne. Bogen redegør også for lovgivningen om de grønlandske kommuners adgang til at yde støtte til udvikling af erhvervsvirksomheder. Bogens forfatter, Morten Engberg, har undervist i både grønlandsk og dansk kommunalret samt har tidligere skrevet bøger og artikler om kommunalretlige emner.